Weilbachs Kunstnerleksikon

Preface

I 1980 stiftedes den selvejende institution Weilbachs Kunstnerleksikon. Institutionens formål var at sikre og udbygge det værdifulde arkivmateriale om mange tusinde afdøde og nulevende danske kunstnere, der siden Philip Weilbachs første store indsamling i 1870erne var kommet til i forbindelse med de to senere udgivelser af kunstnerleksikonnet. Den første udgave i ét bind, Dansk Kunstnerlexikon, udkom 1877-78; 2. udgave i to bind, Nyt dansk Kunstnerlexikon, udkom 1896-97, og 3. udgave i tre bind, Weilbachs kunstnerleksikon, udkom 1947-52.
Det var desuden institutionens formål at gøre arkivet tilgængeligt for den kunsthistoriske forskning og for offentligheden. Og endelig skulle materialet suppleres med nyindsamlet viden om dels de moderne kunstnere, der har været aktive siden den tredje udgave, dels den nyere forskning. Alt dette gamle og nye materiale skulle herefter danne grundlaget for en nyudgivelse af et dansk kunstnerleksikon. Det var Merete Bodelsen, hovedredaktøren af tredieudgaven fra 1947-52, der sammen med repræsentanter for Det kgl. Bibliotek og det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot dannede institutionens første bestyrelse, som desuden fik repræsentationen fra Kunstakademiets Bibliotek og fra Statens Museum for Kunst. Overinspektør Bente Skovgaard blev bestyrelsens første formand. Med støtte fra Museumsloven, Statens humanistiske Forskningsråd, Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Tipsmidlerne, Statens Museumsnævn og en lang række private fonde igangsatte bestyrelsen i 1981 den forpligtede indsamling af nytilkommet kunsthistorisk materiale til arkivet under ledelse af Elisabeth Fabritius og med Elisabeth Kofoed-Hansen som ansvarlig for særlige indsamlingsområder.
I 1988 besluttedes den foreliggende nyudgivelse, og med en årlig bevilling fra Kulturministeriet og de tre store fonde, Ny Carlsbergfondet, Carlsbergfondet og Augustinus Fonden, blev der ansat en redaktion, der i samråd med 12 konsulenter skulle udvælge ca. 10.000 af arkivets mere end 35.000 kunstnere til biografering.
Institutionens bestyrelse har nu den glæde at præsentere denne nyudgivelse af et dansk kunstnerleksikon, det fjerde siden Philip Weilbachs etbindsværk fra 1877-78.
I denne udgave af leksikonnet biograferes, som i de tidligere udgaver, billed- og bygningskunstnere fra middelalderen til vor tid, som er født eller har været virksomme i Danmark og i nuvæ Udlændinge er optaget, for så vidt de har arbejdet i Danmark og haft betydning for dansk kulturliv, og biograferes kun, hvad angår deres danske indsats. Desuden er der inden for de ældre perioder optaget enkelte udlændinge, der i udlandet har udført bestillingsarbejder for kongehus og adel.
Der er taget hensyn til den forløbne tids udvidelse af billedkunstens grænser. Således er optaget kunstnere, der arbejder med mindre bestandige udtryksformer, f.eks. installationer, performances og konceptkunst.
Udvælgelsen har været baseret på en række formelle kriterier, forskellige for den ældre og den nyere tid. Et medlemskab af Kunstnersamfundet, med undtagelse af rent kunstindustrielt arbejdende kunstnere, har været et grundlag. Repræsentation i offentlige samlinger, støtte fra de større fonde eller fra det offentlige har været et andet. Endelig har man betragtet medlemskab af anerkendte udstillinger og kunstnersammenslutninger eller udførelse af offentlige monumenter som et optagelseskriterium. Hovedargumentet har været, ar kunstneren skal være eller have været en aktiv del af det danske kunstmiljø. Et pladsproblem, og til en vis grad et tidsproblem, har dog betinget, at yngre kunstnere med mindre end ca. 10 års virke kun undtagelsesvis er optaget. Kunsthåndværkere optages kun, dersom deres værker f.eks. kan betragtes som værende egentlig billedkunst, uanset hvor fremragende keramikere, guld- og søølvsmede eller væs er. Det samme gælder for fotografer.
For arkitekterne har det været et problem, at så mange i vore dage arbejder kollektivt. Da det er et kunstnerleksikon, er det enkeltpersoner, der biograferes, ikke tegnestuer. Kun for de ældre, ofte anonyme kunstnere benyttes værkstedsbetegnelse. Det kan her i de tidligste tider være vanskeligt at give en klar definition på en kunstner i modsætning til en håndværker.
Omtrent alle de kunstnere, der er optaget i de foregående udgaver, er optaget igen. Teksten om dem er omskrevet og suppleret med nyere forskningsresultater, om sådanne findes. De meget kortfattede biografier over nogle af de ældste kunstnere, hvor vor viden begrænser sig til f.eks. en enkelt indførelse i en kirkebog eller en matrikelfortegnelse, er imidlertid udgået af de alfabetisk ordnede artikler; men navnene er samlet i en liste bagest i hvert bind med angivelse af, i hvilke af de tre foregående udgaver de kan findes.
Artiklerne er nogenlunde ensartet opbygget. Der indledes med et genealogisk afsnit, om muligt udarbejdet på grundlag af oplysninger fra kunstneren selv og med hjælp af tilgængelig litteratur og registre. Hvor intet genealogisk er anført om nulevende kunstnere, skyldes det enkelte kunstneres vægring ved at offentliggøre personlige oplysninger. Derefter redegøres for uddannelse, foretagne rejser, modtagne stipendier og udmærkelser, stillinger og hverv, udstillingsvirksomhed og den væsentligste del af kunstnerens oeuvre. For de fleste kunstnere er disse afsnit stærkt selektive. Efter de faktuelle oplysninger følger et friere tekststykke, der redegør for kunstnerens arbejde og placering i samtiden. Endelig sluttes hver artikel med litteraturhenvisninger.
Bestyrelsen og redaktionen vil gerne bringe sin tak til alle de enkeltpersoner, museer, arkiver, biblioteker og andre institutioner, der har været behjælpelige under udarbejdelsen af værket. Det er også naturligt at takke de medarbejdere ved Weilbachs arkiv, der i en lang periode har arbejdet med indsamling af oplysninger. Det gælder først og fremmest redaktionssekretær Else Lofthus, der siden tredieudgaven utrætteligt har suppleret arkivet.
Der bringes en varm tak til de mange forfattere, der har haft et stort arbejde med at supplere alle de mange faktiske oplysninger og med i en meget kort sproglig form at beskrive kunstnerens oeuvre. Dernæst takkes alle de fonde, store og små, uden hvis økonomiske hjælp hverken indsamlingen af de mange tusinde oplysninger eller skrivning og redaktion af artiklerne kunne have været gennemført.
Det er håbet, at det nu foreliggende kunstnerleksikon må styrke og udbrede kendskabet til dansk kunsts historie og være til nytte og glæde for alle interesserede, der søger kvalificerede oplysninger om danske kunstnere og deres værker.

København, november 1993

Lennart Gottlieb / Sys Hartmann