Storebededagsaften

Kilde: Mogens Petersen (Pixabay)

Spørgsmål:

Jeg og min familie fik i år (2018) en invitation til varme hveder hos mine forældre. Invitationen lød således.

Kære alle, her er varme hveder Store bededags aften kl 19.30. Giv besked, så jeg ved hvor mange vi skal bage. Kærlig hilsen. Mor.

Vi var efterfølgende i tvivl om vi skulle komme torsdag aften d. 26/4 eller fredag aften d. 27/4 som er Store bededag.

Alle andre kom torsdag aften. I min optik spiser man ikke varme hveder Store bededagsaften, som jeg mener er om fredagen. Man spiser varme hveder aftenen før store bededag, som er torsdag.

Jeg synes invitationen sprogligt lægger op til at der er varme hveder om fredagen.

Da der ikke var dato med i invitationen skabte det en sproglig debat, som jeg håber på at få ordnet.dk’s vinkel på. Yngve D. 1. maj 2018

Svar:

Jeg kan ikke helt give dig ret, men kan dog godt forstå din tvivl. Fra gammel tid er der her til lands en tradition for at man fejrer helligdage aftenen før selve højtidsdagen, på de såkaldte helligaftener. I forbindelse med sankthans fejrer vi således sankthansaften, i forbindelse med helligtrekonger er det helligtrekongersaften dagen før, jul giver os juleaften og juledag osv.

Nu er der det særlige ved store bededag at der ikke findes en særlig højtid uden -dag, svarende til jul, sankthans, helligtrekonger osv., og derfor kan man ikke sige store bedeaften. Sammensætningen storebededagsaften er derfor ikke entydig: Skal det føje sig til den ovenstående tradition og betegne aftenen før store bededag, eller skal det forstås på samme måde som lørdagsaften eller hverdagsaften, der jo entydigt betyder aftenen den pågældende lørdag eller hverdag (og ikke fredag aften eller fx søndag aften før det bliver hverdag)?

Det tyder på at du hælder til den sidste udlægning, men det mest almindelige er altså det første. De eksempler jeg har kunnet finde, hvor det af sammenhængen fremgår om det drejer sig om torsdag eller fredag aften, peger alle på at det er torsdag aften, altså helligaftenen før store bededag. Og hvis man slår op i Ordbog over det danske Sprog i artiklen bededag, kan man se at det også tidligere var den etablerede betydning: 'store bededags aften (dvs.: aftenen før store bededag) gaar københavnerne paa Langelinie og spiser hveder til teen'.

Det er ikke et vældig udbredt ord, men netop fordi det er misforståeligt, er det nok rimeligt at vi tager ordet med i Den Danske Ordbog (DDO) og forklarer det. Også stavemåden kan give problemer: DDO og Retskrivningsordbogen har store bededag, men storebededagsferie. Så jeg vil nu tilføje opslagsordet storebededagsaften. Der går dog noget tid før det kan ses på nettet. Lars Trap-Jensen