Spørgsmål og svar

Hvor mange opslagsord er der i Den Danske Ordbog?

DDO indeholder i alt 105.416 opslagsord (november 2023).

Der er ikke noget endeligt antal opslagsord i DDO. Redaktionen redigerer løbende nye opslagsord og opdaterer ordbogen med regelmæssige mellemrum. Den trykte ordbog, som udkom 2003-2005, behandler i alt ca. 100.000 ord. Af disse er omtrent 60.000 hovedopslagsord med egne artikler, mens de resterende ca. 40.000 er underopslagsord, dvs. de er anført som eksempler på orddannelser eller konstruktioner i andre artikler. At de sidstnævnte ikke optræder som selvstændige artikler, er især begrundet i pladsøkonomi. Ord som kartoffelavler, kartoffelchips, kartoffelgratin, kartoffelskive og kartoffelterning kan de fleste forstå ud fra betydningen af de to dele ordet består af, og derfor blev de i den trykte ordbog blot nævnt som eksempler på sammensætninger i artiklen kartoffel. I netordbogen er der til gengæld ikke samme krav om at spare på pladsen, og derfor vises alle ord som selvstændige opslagsord her.

I netordbogen er der til gengæld nedlagt en række opslagsord som i papirudgaven blot henviser fra ét ord til et andet. Mange af den slags opslagsord er overflødige i en netordbog. Hvis man i den trykte ordbog slår op under cricket, bliver man henvist til kricket. I netordbogen kommer man direkte til den ønskede artikel uanset om man slår op under formen med c eller k.

Betyder dobbeltformernes rækkefølge noget?

Både ja og nej. Dobbeltformer kaldes det når Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen anfører to eller flere korrekte stavemåder af et ord. I princippet er alle dobbeltformer lige korrekte, men alligevel står de ikke i en tilfældig rækkefølge i DDO. I en tidlig redigeringsfase blev der udarbejdet en liste over såkaldt "foretrukne dobbeltformer", som i den trykte ordbog blev brugt til at afgøre hvilken alfabetisk form opslagsordet skulle opføres under, og som i netordbogen er bestemmende for hvilken af flere dobbeltformer der står først i artiklen. Det er især udbredelse i sproget (som afspejlet i DDO's korpus omkring 1993) der har været afgørende for hvilken form der kommer først.

Bemærk at den faste rækkefølge af dobbeltformer kun gælder for beskrivelsen af opslagsordet i midterfeltet. På den alfabetiske ordliste og på listen med søgeresultater står dobbeltformerne anført på hver deres alfabetiske plads fulgt af den anden dobbeltform. Man finder altså både ressource eller resurse og resurse eller ressource. Det sker for at gøre det lettere at navigere i listerne.

Kan man bruge Den Danske Ordbog som retskrivningsordbog?

Det kan man godt – som hovedregel. De opslagsord der er taget med i DDO, er opført i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn (4. udgave, 2012) og opdateres med de tilføjelser der udsendes årligt. Man skal dog være opmærksom på følgende særlige forhold:

• Der findes ord i DDO som ikke står i Retskrivningsordbogen. Her har redaktionen fastlagt en opslagsform, som regel den form der er mest udbredt i sproget. Hvis det har været muligt, træffes valget på grundlag af de ord som Dansk Sprognævn har taget stilling til: Når Retskrivningsordbogen har formerne linje, linjefag, linjeføring osv., står der i DDO linjeafstand, linjeforløb, linjenummer osv. selvom de sidstnævnte ord ikke er taget med i Retskrivningsordbogen. I andre tilfælde hvor der kan være større tvivl, har redaktionen rådført sig med Dansk Sprognævn inden opslagsformen blev fastlagt.
  

• Der findes stavemåder som er etablerede inden for et bestemt fagligt område, men som er opført i Retskrivningsordbogen i andre former. Her vælger DDO at opføre ordene sådan som de står i Retskrivningsordbogen, men anfører også den fagligt etablerede, men altså uofficielle form. Uofficielle former står i en rød kasse og har en kommentar der forklarer formen, fx i artiklen ætylen: "uofficiel stavemåde, almindelig blandt kemikere: ethylen".
• Der findes variantformer der ikke står i Retskrivningsordbogen, men som alligevel må regnes for godkendte dannelser ifølge de sproglige regler for dansk. Fx er formen murerske næsten lige så udbredt i sproget som murske selvom kun den sidstnævnte form er taget med i Retskrivningsordbogen. Murerske er sammensat helt i overensstemmelse med reglerne for orddannelse, og derfor har DDO valgt at tage denne form med som en variant af murske. I modsætning til dobbeltformer, som blot anføres med et "eller" imellem, kan man dog se at variantformen murerske ikke er en officiel dobbeltform: Varianten står med mindre, rød skrift og har kommentaren "også i formen: murerske".
  

Hvorfor er der artikler uden betydningsangivelser?

Ca. 40.000 af ordene i den trykte ordbog var underopslagsord, dvs. de blev alene beskrevet som eksempler på orddannelser (som fx kartoffelavler i artiklen kartoffel). Disse ord har vi i netordbogen gjort til selvstændige opslagsord med angivelse af ordklasse, køn (ved substantiver) og bøjning. En del af dem er også forsynet med betydningsdefinitioner, men langtfra alle endnu. På længere sigt vil alle opslagsord blive suppleret med de manglende oplysninger, især definitioner men også sprogbrugseksempler, grammatiske oplysninger, citater og etymologi. I november 2023 var der 12.388 artikler uden betydningsbeskrivelse.

Hvorfor er der prikker og firkantede parenteser i nogle af eksemplerne?

Alle eksempler i DDO er autentiske, dvs. de kommer fra levende sprogbrug som den kommer til udtryk i både skrevne og talte kilder, især taget fra ordbogens korpus. Det har redaktionen gjort fordi vi gerne vil vise sproget sådan som det er, og de fleste eksempler er således autentiske og uredigerede citater. Indimellem har det været nødvendigt at afkorte et meget langt citat eller fjerne forstyrrende elementer sådan at eksemplet fokuserer på netop det der er relevant i det konkrete tilfælde. Der kan også være indsat en forklarende parentes, indledt med kolon, for at lette forståelsen af citatet. Men bortset fra disse få tilfælde af redigering er eksemplerne gengivet sådan som de optræder i kilderne.

Læs mere om Den Danske Ordbogs korpus.

Hvorfor er der ikke årstal ved alle ord og betydninger?

Ord og betydninger i DDO dateres som udgangspunkt kun hvis ordet eller betydningen er dukket op i dansk inden for den periode ordbogen dækker, dvs. efter ca. 1950. På længere sigt vil vi gerne kunne datere alle ord og betydninger, men det er ikke muligt i alle tilfælde. Fx er der en lang række sammensatte og afledte ord som ikke er registreret i eksisterende ordbøger og ordsamlinger. Her vil man ikke kunne give et bud på en datering før man råder over korpusser, tekstsamlinger, der dækker tiden før DDO's eget korpus, dvs. før ca. 1983. For ældre ord kan man prøve slå op i Ordbog over det danske Sprog. Hvis ordet er kommet ind i dansk efter ca. 1700, er opslagsordets første citat det første belæg ordbogen har registreret.

Hvad er faste udtryk?

Faste udtryk er forbindelser af flere ord. I modsætning til de ordforbindelser der nævnes under EKSEMPLER, kan faste udtryk ikke forstås alene ud fra de indgående ord. Derfor er de altid forsynet med en forklaring. I nogle få tilfælde består faste udtryk dog kun af et enkelt ord, nemlig hvis en bøjningsform af opslagsordet har en særlig betydning, fx at skændes i artiklen skænde, eller navnet Koranen i artiklen koran.

Hvorfor finder jeg ikke et bestemt fast udtryk?

Det kan skyldes at udtrykket er optaget i en anden form end den indtastede. Mange udtryk varierer i form, og som regel er det bedre at skrive nogle få konstante ord frem for at prøve at gætte på den nøjagtige ordlyd. Eksempel: Skriv hellere loppe gø frem for har man hørt en loppe gø.

Det betyder ikke noget om ordet skrives i grundformen eller i en bøjet form. Ordenes rækkefølge er også ligegyldig. Eksempel: råbe skov og skoven råbt giver samme resultat: "som man råber i skoven, får man svar".

Hvorfor er der forskel på faste udtryk i søgeresultatet og det der vises i midterfeltet?

Det skyldes at søgeresultatet altid viser samtlige udtryk hvor det indtastede matcher enten et opslagsord eller en bøjningsform, uanset om de hører til forskellige opslagsord. Grunden er den at faste udtryk ofte indeholder bøjede former af ordene, og grundformen af de enkelte ord kan være svær at regne ud. 

En søgning på bred finder derfor bl.a. udtrykkene "brede sig som ringe i vandet", "vidt og bredt" og "gå over alle bredder", for bred kan både være en form af verbet brede,af adjektivet bred og af substantivet bred. Derfor står alle tre faste udtryk i søgeresultatet.

Under de enkelte opslagsord vises derimod kun de udtryk der hører til ordet. Derfor står udtrykket "brede sig som ringe i vandet" under verbet brede, "vidt og bred" under adjektivet bred og "gå over sine bredder" under substantivet bred.

Hvad betyder fælleskøn og intetkøn?

Danske substantiver bøjes i to køn: fælleskøn og intetkøn. Ordets køn afgør hvilken artikel der skal optræde sammen med ordet:

• substantiver der er fælleskøn, skal stå sammen med artiklen en: enhund, hunden, den store hund. Derfor kaldes de også for n-ord.
• substantiver der er intekøn, skal stå sammen med artiklen et: et hus, huset, det store hus. Derfor kaldes de også for t-ord.

Bortset fra nogle få ubøjelige ord har alle danske substantiver et grammatisk køn. Den Danske Ordbog oplyser hvilket køn det drejer sig om. Adjektiver og visse pronominer retter sig i deres bøjning efter substantivets køn.

Mange af de grammatiske betegnelser bliver forklaret i Den Danske Ordbog hvis man med musen bevæger markøren hen over det pågældende ord.

Hvad er et antonym?

Et antonym er et ord der betyder det modsatte af opslagsordet. Eksempel: altid har antonymet aldrig.

Hvad sker der når man trykker på det lille K?

Der formuleres en søgning i KorpusDK hvor man kan se flere eksempler. Søgningen svarer til standardsøgningen i KorpusDK.

Hvad er "Ord i nærheden"?

Mange brugere har glæde af at finde ord der minder om opslagsordet selvom de ikke er klare synonymer. Den slags betydningsmæssigt beslægtede ord finder man under "Ord i nærheden". Her er anført ord fra Den Danske Begrebsordbog.  Med ordene fra Den Danske Begrebsordbog får man ikke kun synonymer, man får også præsenteret ord der betyder “næsten det samme, men ikke helt”, altså “ord i nærheden”. Det kan være en kæmpe (eller kanonstor eller kolossal eller måske gevaldig?) hjælp når man skriver, for på den måde bliver man gjort opmærksom på alle de ord som man ikke lige selv kunne komme i tanke om. Man føler måske at slentre ikke er det helt rigtige udtryk, og slår det ord op. Med “Ord i nærheden” får man nu præsenteret for eksempel lunte, tulle, trisse – og også det mere generelle bevæge sig langsomt. Den nye funktion kan hjælpe med at finde det helt præcise udtryk – også når det gælder om den helt rigtige måde at gå langsomt på.

Læs mere om "Ord i nærheden"

Hvorfor står det samme ord flere gange under søgeresultatet?

Det skyldes at nogle ord er homografer, dvs. ord der staves på samme måde, men alligevel regnes for forskellige ord. Det kan være fordi de tilhører forskellige ordklasser (fx sne, substantiv og sne, verbum), eller fordi de har forskellig historisk oprindelse (fx en finne fra Finland og en finne på en fisk).

Hvordan søger jeg efter et ord hvis jeg ikke ved hvordan det staves?

Der er to muligheder:

• Prøv at stave det sådan som du tror det skal staves. Hvis det ikke er den rigtige stavemåde, kan du vælge et af de forslag som kommer frem efter overskriften "Mente du"
• Prøv at skrive en del af ordet du føler dig sikker på, og erstat resten med *
  

Hvad er forskellen mellem lang og kort visning?

I Lang visning kan man se alle de angivelser der er registreret om et opslagsord.

I Kort visning er der fjernet nogle angivelser som ikke er nødvendige i alle situationer. Det drejer sig om:

• udtale
• oprindelse
  
• beslægtede ord
  
• grammatik
• eksempler bortset fra højst ét citat
  

Hvordan søger jeg efter andet end opslagsord?

I den nuværende version af Den Danske Ordbog kan man kun søge efter opslagsord og faste udtryk. Til en senere version planlægger vi at tilbyde forskellige former for udvidet søgning, fx direkte i citater, på ordets datering eller ord der er markeret som slang.