Tråden for musikdokumentar

[burdette]

Bayou Maharajah findes på DVD, men Piano Players... er sværere. Den er på et nu udgået DVD-set der hedder Fess Up. Spend It All er for nice. Det er den med festen, tangen og tanden, hvis jeg husker rigtigt.

[burdette]

En anbefaling med forbehold: Hitsville: The Making of Motown

Berry Gordys egenproducerede fortælling om Motown, med dertilhørende udeladelser og anden fikumdik. Strukturen mimer produktionskæden i studiet med de forskellige faser, og det er vildt nok at høre klip fra deres "Quality Control"-møder. Gordy og Smokey Robinson har også en dejlig buddy-kemi hele vejen igennem, som løfter dokumentaren en hel del. Sjov historie i starten om knægten Berry, som fandt ud af, han kunne sælge flere sorte aviser i de hvide bydele. Heftige historier om sammenstød med det ultraracistiske USA på deres ture rundt i landet.

Hvis man ikke orker det hele, kan man nøjes med at se den kuldegysningsfremkaldende sekvens, som for mig var højdepunktet - bare spring til 1:38:00:

[Tonic Satan]

Fed anbefaling! Lyder også som en god anledning til at se Standing in the Shadows of..igen

[00Void]

The Greatest Night in Pop er på Netflix og bonner stærkt ud på fede (mega)kendis-moments. Svært at udfylde halvanden time med så tynd en historie, men når først de når til studiet og optagelserne, bliver det virkelig fedt. Virkelig flækkeren sekvenser med en meget utilpas Dylan, masser af optur content med powertrioen Quincy Jones, Michael Jackson og Lionel Richie og en stiv Cyndi Lauper og stivere Al Jarreau. Overordnet god tyk kokainstemning i hele det meget dyre studio. Stor anbefaling, men måske mest hvis man synes We Are The World er en stor banger.

[Amos]

Huey Lewis

[yossarian]

Super Nice.

TIL: Der er et canadisk modstykke til We Are The World, som hedder Tears Are Not Enough. Firser-bandana-Neil er et ømt syn

[burdette]

The Greatest Night In Pop var sjov nok at se, men fik mest af alt min allerede store kærlighed til Stevie Wonder til at vokse. "Hey, de snakker altså ikke swahili i Etiopien, Stevie."

Hvis man er til 70er-80er New Yorker-dj-kultur, som jeg ravede lidt om tidligere i tråden, så ligger dokumentaren Maestro på Criterion Channel lige nu. En meget low-fi og grynet doku, men som dedikeret giver et indblik i historien, med størst fokus på Paradise Garage og Larry Levan. Frankie Knuckles, (en meget slidt) Francis Grasso og flere er også med. Den forstærkede min forestilling om Levans enigmatiske dj-evner, men det fremstår stadig enormt uklart præcis hvad han egentlig lykkedes så godt med, for at blive så legendarisk. Han havde dårlige aftener, og ikke så sjældent, men hvis man fangede ham på bare én af hans gode dage, glemmer man det åbenbart aldrig. Filmen her peger dog også på selve rummet og ikke mindst det episke lydsystem som en central faktor. Der er en scene med en gut, der beskriver en oplevelse, hvor Levan fik publikum i sublim ekstase ved langvarigt at mixe Aleems "Release Yourself" over i "When Doves Cry", måske noget af tætteste på en konkret beskrivelse af hvad han kunne og samtidig en smittende historie, der for mig var hele filmen værd.

[Amos]

Nogen der har set Maya Albanas Annisette doku på DR? Værd at se?