Svingningers Kirkegård

[haile lassie]

Er der en - og det er helt oprigtigt og nysgerrigt spurgt - der kan forklare fra et mere teknisk, æstetisk udgangspunkt, hvad det var Albini kunne og gjorde som recording engineer? Det skal forståes, som at jeg knuselsker mange af de plader, han har produceret, men jeg er for dum til at forklare hvorfor.

[yossarian]

Albinis lyd kan bedst beskrives som "naturalistisk" - det der gør at hans produktioner ofte skiller sig ud er at de giver lytteren indtrykket af at være tilstede i rummet hvor musikken bliver spillet. I praksis handler det om at der er mere af rummets "ambiance" med, ved at der er flere mikrofoner på afstand af instrumenterne. Der er ret stor forskel på, om man behandler hver tromme og bækken i et trommesæt som ét instrument som skal optages så klart som muligt uden leaks fra de andre trommer i sættet, eller om et trommesæt er ét stort instrument, som man skal optage som en samlet enhed, ved at placere mikrofoner præcist og mixe dem rigtigt, og i den diskussion er Albini ekstremt meget i den sidste position.
Et andet sted, hvor den naturalistiske tilgang kommer til udtryk er i en udpræget modstand mod overdubs og multitracking, folk siger nogle gange at et-eller-andet kan fikses i mixet eller tilsvarende, hos Albini var tilgangen udpræget at optage tingene rigtigt første gang og så lade dem stå. Det var også derfor han kun undtagelsesvis brugte mere end få dage på en plade, Surfer Rosa tog to uger (første uge blev primært brugt på at justere mikrofonplaceringer osv.), In Utero er optaget på én.
Jeg har nogle gange set hans plader sammenlignet med Anton Corbijns sort-hvid-fotostil, fordi det man får, når man får sin plade optaget af Albini, er et skarpt, detaljeret billede af, hvad man kan og ikke kan - der er ikke lavet allemulige studietricks for at dække over manglerne i sangene eller udførelsen, det var ikke ham man skulle gå til for at få kreativt input, hvis man var udbrændt og uinspireret.
Når folk kom til studiet blev de bedt om at lave en liste over de sange som skulle indspilles og hvad der skulle bruges til hver sang. Han opfattede sit job som at optage folk bedst muligt uden at blande sig unødigt i deres kreative proces.

[KimG]

Og næsten ingen brug af compressorer - undtagen båndcompresssion. Og han mixede til at bevare et stort dynamikområde. Så det er nærmest som den tekniske standard og lydpoetik som er normen i klassisk musik. Det er en stil der kræver et godt lydanlæg for at kunne opleve det ordentligt, og det udstiller helt nådesløst eventuelle mangler i den kunstneriske kvalitet.

PJ harveys “rid of me” er et godt eksempel - og her er lidt mere om optageprocessen i et
Harvey citat:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Rid_of_Me

[junebug]

Måske ligger de lige lovligt meget til højrebenet, men:
Surfer Rosa - hans brug af forskellige mindre rum, som ikke nødvendigvis var bygget med henblik på lydindspilninger, til at lave naturlig rumklang.
Eller hans rå og helt igennem eminente trommelyd produktion på In Utero. Så vidt jeg har forstået brugte han ikke specielt mange mikrofoner, men var temmelig genial til at praktisere less is more i studiet.

Bare en skidegod og iskold tekniker, der virkelig kendte sit stof. Og som var god til at udvælge hvem han ville arbejde for. Eller god til at tiltrække talentfulde artister.

[per e ubu]

Sateme trist! Anbefaler alle at høre Bedheads Transaction de Novo som hommage. Meget emo, men perfekt til stemningen og farvellet imo..

[Enola Gay]

Kunne yosse og/eller junebug ikke overtales til at lave en lytteklub eller listetråd eller noget? Vil fandeme gerne genbesøge mange af de plader fra et Albini-perspektiv.

[Antimatter]

Dennis 'Machine Gun' Thompson. Trommeslager i MC5. Det var så den sidste af de ægte.

[Pete Rock]

Sindssygt fedt band, MC5. Hvil i støj.

[yossarian]

Kunne yosse og/eller junebug ikke overtales til at lave en lytteklub eller listetråd eller noget? Vil fandeme gerne genbesøge mange af de plader fra et Albini-perspektiv.

Jeg synes det virker fuldstændig uoverskueligt. Her er en liste, som tilsyneladende indeholder omkring 500 titler... og går til 2012. Det er jo helt vildt.

[junebug]

Har det lidt ligesom yossarian, det er et kæmpe oeuvre at skabe overblik over. Når det kommer til hans produktioner er jeg selv enormt begejstret for især Tar, Don Caballero, og The Jesus Lizard, men jeg har dybest set ingen idé om hans betydning for eksempelvis Low, PJ Harvey, eller Veruca Salt. Måske en anden svinger eller to der har mere indblik. Måske krea?