Eneste motivation er at pladen nu ligger her i tråden, og jeg selvfølgelig ved at der er rigeligt med kvalificerede lyttere, måske er det godt, ja. Orker det dog næsten ikke, tanken om at skulle sluge indpakningen.
Nogen gange er det bare for meget, mand...
Jeg mødte engang en ægte gammel hippie, for hvem festen vist ikke helt var stoppet. Men den havde ændret sig, sagde han. Der var ikke så mange tilbage fra dengang, der holdt ved, mente han. Men hvis de bare kunne opleve det her... Vi stod i en mørk parkeringskælder i provinsen til et rimelig hardcore Goa-rave, har nok været i '97 eller noget i den stil. Han sagde, at den her musik ville have blowet folks hoveder i '69. Det var den her musik de prøvede at lave dengang, mente han.
Men han tog rundt til raves også fordi stemningen passede ham, sagde han, selvom han godt kunne føle sig lidt gammel. Det samme men alligevel helt nyt.
Men det var et sidespring, for jeg frygter egentlig at musikken reflekterer coveret, men at det netop ikke er lavet af nogen af dem der hænger fast i gamle tider, men i stedet nogle langt yngre. Man kan jo ikke rigtig disse Neil Young selvom hans sidste musikalsk signifikante plade nok ligger en del år tilbage. Men kan kritisere diverse sønner af diverse gamle rockstjerner for ikke at have nogen musikalsk personlighed for sig selv, men i stedet være tilfredse med at returne til dengang the real was real, om jeg så må sige.
Alt det har jeg at sige uden at have hørt musikken. Det var så i stedet min personlige billedanalyse. For sent ikke at spilde 2 minutter hvis man er nået hertil, beklager..
