02.07.2017

Roskilde 017: Ice Cube

FullSizeRenderIce Cube stod som garant for den traditionelle hip hop i lørdagsprogrammet. Han var kaldt ind som afløser for aflysende A Tribe Called Quest. Virkelig ærgerligt at de meldte afbud, da deres vitale comeback sidste år i den grad kaldte på en Roskilde-koncert. Men man skal være et skarn hvis ikke man sætter pris på en pro som Oshea Jackson, og han leverede da også varen i sin intense, men også punktvis negative og alt for korte koncert.

Efter 24-timers reng og gråvejr dukkede solen frem i Roskilde just som han gik på scenen, som havde han taget en flig af Californien med sig. Og så var det lige på og hårdt med de legendariske vers fra NWA-klassikerne ‘Straight Outta Compton’, ‘Gangsta Gangsta’ og ‘Fuck tha Police’. Han fortsatte sit selvbiografiske rids med at fortælle om den gang han brød med gruppen og gik solo, hvilket han tog som anledning til at spille det ætsende, anti-NWA dis-track, ‘No Vaseline’. Mærkeligt, al den stund han lige havde lyssat sin tidligere gruppe i nostalgiens rosenrøde og kort efter ærede sin afdøde, tidligere NWA-partner og -fjende Eazy E. Signalforvirring, javist, men tanken var formentlig at nummerets klassikerstatus — samt formentlig dets prominente position i glansbilled-biopic’en Straight Outta Compton fra forrige år — bortmaner dets femogtyve år gamle hadtale.

FullSizeRender-1Så var det tid til det Bomb Squad-producerede solo-manifest fra 1990 ‘The Nigga You Love to Hate’, der den dag i dag lyder som en lille revolution i hip hop, derefter den opbyggelige ‘Check Yo Self’. Men just som man troede det skulle blive nostalgisk hit-parade, koblede han os til nutiden med den spritnye historielektion ‘Only One Me’ fra 25-årsgenudgivelsen af klassikeren ‘Death Certificate’. Resten af sættet bestod a spring rundt i kataloget og det var velgørende at se, at det nyere materiale i leveringen stod ligeså stærkt som det klassiske. Et højdepunkt var naturligvis ‘Gangsta Rap Made Me Do It’, hvor den indignation, der altid har givet hans musik den sociale og politiske kant så meget andet i genren mangler virkelig kom til sin ret. Det messende hook gik lige i blodet.

Cube rapper ligeså tight live som på plade, hans erfaring er tydelig. Med sig havde han en anden veteran, WC, og de to gamle venner havde glimrende kemi på scenen, dog til tider en lidt for snakkende af slagsen. Der var mange pauser med morsom banter og knap så morsomme real hip hop-floskler. Det trak ned, men til gengæld trak det op, at de tog os tilbage til Westside Connection-dagene med ‘West Up’ og ‘Gangsta Nation’ — det første med særlig hilsen til dets producer, WCs afdøde bror DJ Crazy Toones, det sidste med salut til ligeledes afdøde Nate Dogg og hans tumpet-legendariske vending “smoke weeeed everyday!”IMG_2491

Cube forsikrede os om, at Danmark var et af hans yndlingssteder at spille, at han aldrig var bekymret om at hans publikum her ville være live. Det var nok fan-service, men denne lytter kunne ikke lade være med at tænkte tilbage på dengang i 1991, hvor han turnerede med ‘AmeriKKKa’s Most Wanted’ og helt tydeligt var overvældet af den respons han fik i hedengangne Saga. Jeg husker stadig hans kæmpe smil da en gruppe fans foldede et hjemmelavet Ice Cube-banner ud fra balkonen. Måske gjorde han også?

Det kan have været derfor, at han hen mod slutningen, i hvad der kun kunne fortolkes som et slet sjult dis af bookerne, fortalte at han kun var programsat til en time og gerne ville have spillet mere. Det var malurt i bægret til en ellers flot koncert, men han havde ret — en time var for lidt og det føltes som antiklimaks, da han lukkede med det nye ‘Good Cop Bad Cop’. På den anden side kunne man have argumenteret for, at han kunne have brugt tiden bedre, rappet mere, snakket mindre.

gooddayDet, der for denne lytter alligevel gjorde koncerten til noget særligt var da han indfølt spillede ‘It Was a Good Day’ i fuld længde. Det var som Prousts madeleine-kage for os aldrende hip hoppere, der med ét var tilbage i vores ungdom. Nummerets elegiske tone og melankolske ironi talte her mere grundlæggende menneskeligt end jeg før har oplevet det og fremmanede den der følelse af oneness i solen, man glimtvis kan opleve til musik. Et sjældent Roskilde-øjeblik.

5 ud af 6 spots

null


Fotos af Klaus Køhl og Mat.

Skrevet af Mat 02.07.2017 arkiveret under LiveSpot |