Ln 24: Hvad vil du her på denne Tid, Kriton? Er det måske ikke endnu tidligt på Morgenstunden?

[Hr. Fugl]

Okay, det lyder også markant anderledes, end de to bøger jeg har læst af hende indtil videre. Var rigtig begejstret for 'Drive You Plow Over the Bones of the Dead'. Til at begynde med var jeg lidt skeptisk, og tænkte "hmm er det her egentlig bare magisk realisme?", men det er i langt højere grad en spøjst og tilbageholdende paranoia, der udspiller sig - ikke ulig Witold Gombrowicz, som jeg også er helt vild med. Nogen vil sikkert finde det kedeligt, 'Books of Jacob' lyder også som lidt af en omgang, men jeg ser frem til at få få fingre i 'Empusion'.

[Senekat]

Vi læste et uddrag af Flights om Wikipedia til fælleslæsning i fredags. Sådan en lidt blandet oplevelse, men det er det eneste jeg har læst af hende.

[Fisker Thomas]

Jeg har kun læst Bizarre fortællinger, og de føltes lidt som magisk realisme krydset med dansklærervenlige tolkningsmuligheder, fortalt ret afdæmpet. Selvfølgelig på et langt højere niveau end det dansklæreragtige, men stadig ikke helt så vildt, som anmelderne skrev frem i deres anmeldelser. Jeg tænkte på, hvor relativt kedelig en smag man måtte have, hvis det var noget, man opfattede om vildt. Men jeg kan sagtens have misset noget. Jeg har den nye, og den lyder federe.

[Half_Noise]

Efter en lidt længere pause har jeg fået gang i læsningen igen, hvor jeg nu er igang med Bassanis Ferrara-serie. Jeg tager dem en af gangen og er færdig med Within the Walls, som til tider var fremragende og til tider aldeles dræbende. Derefter læste jeg Voetmanns Vågen, som er gået ind som favorit i trilogien. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at jeg har læst den i omvendt rækkefølge, så jeg er nok nødt til at genbesøge dem alle tre på et tidspunkt. Lørdag fik jeg læst Osamu Dazais No Longer Human, som vel egentlig var fin nok, men enormt meget af bogen foregår i hovedet på en mand der er dels ramt af selvlede, dels handikappet af selvmedlidenhed, og det bliver ret enerverende når man ikke længere er en teenagedepressiv dranker.

I en helt anden grøft er jeg, på anbefaling af æsmet, gået igang med at læse Becketts romaner. Jeg er kun lige halvvejs i Murphy, men hold nu kæft hvor er det stærkt. Det er morsomt, det er frit associerende og samtidig begynder der at dukke mere og mere sammenhæng op. Jeg glæder mig virkelig til at se hvor narrativet går hen. Lige nu er jeg nået til at Murphy er ved at få sig et job som afløser for Ticklepenny på et sindssygehospital, og jeg kan levende forestille mig hvor langt ude det bliver at sende en rendyrket solipsist ind i den kontekst. Jeg tænker at læse alle romanerne, men hvad er eller pensum når det kommer til Beckett?

[dayan]

.

[secondtoughestintheinfant]

Jeg tænker at læse alle romanerne, men hvad er eller pensum når det kommer til Beckett?

Det hele er det bedste nogensinde. Novellerne og de korte tekster (og dramatikken, naturligvis) er lige så gode som romanerne.

Jeg læste No Longer Human som ungdomssvin, og det var så fedt. Kan dog sagtens forestille mig, at det er en nødvendig forudsætning.

[Half_Noise]

Jeg tænker at læse alle romanerne, men hvad er eller pensum når det kommer til Beckett?

Det hele er det bedste nogensinde. Novellerne og de korte tekster (og dramatikken, naturligvis) er lige så gode som romanerne.

Jeg læste No Longer Human som ungdomssvin, og det var så fedt. Kan dog sagtens forestille mig, at det er en nødvendig forudsætning.

Nåja, men så fuck da det, så tager vi hele lortet. Det kan godt ende med at blive sådan en sommer hvor det hedder skiftevis et stk Beckett, et stk Bassani. Lyder sådan set tæt på ideelt.

Jeg tror klart det er en forudsætning ihvertfald at være i kontakt med sit ungdomssvin, men det er heller ikke fordi det var ren lort at læse den nu, jeg er bare ikke sikker på at der er så meget fritflydende patos tilbage i den her skal, at jeg helt kan holde al ynken ud længere.

[Fisker Thomas]

Læste No Longer Human som ungdomssvin, og jeg husker kun, at jeg var undervældet. Den var ikke sjov nok tror jeg, og heller ikke sortsynet nok, mest bare selvynkende. Hvis nogen vil udgive den på dansk, kender jeg en oversætter, der gerne vil og vist også er i gang.

[secondtoughestintheinfant]

Det næsten perverst selvynkende er jo en helt særlig japansk facet. Holder meget af den.

[secondtoughestintheinfant]

Politiken med den helt rigtigt vinkel på Martin A. Hansens Løgneren: