lytteklub: Horace Andy er vidunderlig og ustoppelig

[soledad]

Jeg har kendt ham altid fra hans arbejde med Massive Attack og har altid kunnet lide deres sange med ham uden at tænke særligt mere over det. På cirka samme måde har jeg haft det lidt uengageret med reggae, musikken, genren. Så gik der noget op for mig og mest hvad angår Horace, og det føles til tider som om jeg ikke nogensinde behøver høre andet end Dance Hall Style og Skylarking. Det var utroligt at finde ud af at Wackies var fra og indspillede i the Bronx og at Dance Hall Style er indspillet i starten af 1980'erne få kilometer fra hvor hip hop startede.

Hvordan er han kommet frem til at synge sådan? Stemmen bidrager afgjort til at linjer fra sangene brænder sig ind i hovedet på lytteren som meget lidt andet musik, ligesom One Love gjorde på mig for længe siden; I belie-i-ive in a one love, i sidste uge så det var svært at sove fordi linjer fra Love of a Woman blev ved med at genlyde med gremlins-stemme. I lang tid var det Every Tongue Shall Tell. Men han er også en fantastisk sangskriver.

Er der interesse for en lytteklub? Ellers har jeg bare tænkt meninger og videoer med favoritsange her.

Skylark, det bedste engelske ord.

[andreassyr]

Stor interesse!

[Jimmi Jazz]

Ja for pokker, der ligger masser af guld i gemmerne og venter.

[Harry]

En sommerdag i 2005 kommer jeg bogstaveligt talt med firetoget ind til København, seksten år gammel, og bevæger mig ned af Istedgade for at komme i Hydeparks Corner. De der femhundrede meter fra Hovedbanegårdens bagindgang til Hydepark var så vilde for en storbyhungrende nordjyde, en oplevelse for livet. Jeg kom hjem med Horace Andys Skylarking og Hugh Mundells Africa Must Be Free By 1983.

Jeg er klar.

[andreassyr]

Sætter sgu lige Dance Hall Style på.

Bedste pladecover med kunstnerportræt? I hvert fald det mest baskede.

[Pete Rock]

Jeg kom hjem med Horace Andys Skylarking og Hugh Mundells Africa Must Be Free By 1983.

Jah være priset!

[soledad]

Godt nok også et stærkt køb. Jeg prøver at skrive noget om Skylarking til i morgen.

[soledad]

Horace Andy SKYLARKING, 1972
https://www.youtube.com/playlist?list=P ... Uey_oScF7V

Jackie Mittoo, keyboards, Leroy Sibbles, bas, Cedric Brooks, sax, Vin Gordon (aka Don Drummond Jnr), trombone, Ernest Ranglin, guitar, Leroy Horsemouth Wallace, trommer (jeg kunne ikke finde præcise oplysninger om musikere på indspilningerne, men det har været nogen fra Studio One's studieband)

Horace Hinds havde forsøgt sig som sanger siden slutningen af 1960'erne. Han kunne godt lide Delroy Wilson og conscious sange efter at have lært om rastafarianismen, og det vigtige skridt var da han i januar 1970 fik chancen for at prøvesynge for Clement Coxsone Dodd fra Studio One. Han fuckede første prøve op men vendte tilbage med Got To Be Sure, en sang han selv havde skrevet. Coxsone syntes godt om ham, ændrede efternavnet til Andy, og de begyndte at indspille materiale og sende det på gaden så hurtigt som muligt, som en produktionslinje, som det er normen i jamaicansk musik.

Ordet skylarking handler om at synge men også om at drive rundt og se på livet og omgivelserne, lede efter ballade. Horace kunne dårligt tro det da han hørte sangen i radioen og alle steder. That's when I realise my songs mashing up the place. I just could not believe it, har han sagt. Skylarking, sangen, er en af de bedste på Skylarking, Horace's første album, men niveauet er vanvittig højt. See A Man's Face med tidløs visdom, den bibelske Every Tongue Shall Tell, den vilde kølighed i Love of a Woman.

Hvad synes andre?

[andreassyr]

Yes mand. Jeg har aldrig hørt den, og havde slet ikke regnet med at vi skulle høre så relativt gamle ting (fordi jeg ikke har læst en skid op på Horace Andy og vist nærmest kun kender det wackies-relaterede) men det her lyder allerede efter 25 sekunder som præcis det jeg har lyst til at skulle høre.

EDIT: Guuuud, det er ham der har skrevet Every Tongue Shall Tell.

[shaken]

Skylarking som sang og fænomen passer mig godt. Har tit Skylarking på hjernen. Synger den tit for mig selv. Det er så også den eneste Horace Andy-sang, jeg kender. Nu har jeg lige hørt den 4x i streg.

Tak for at bringe den på banen.