The Fall

[æsmet]

Vi er ved at lande lidt oven på Mark E. Smith' død. The Fall er et band, der er umuligt at komme til at fatte det hele af, om man så bruger et liv på det. Gør det jo ikke mindre interessant at snakke om. Vi lander vel på en klassisk tværtimod.

Jeg rodede lidt rundt efter den ultimative The Fall at tage med på den øde, og jeg gav op, fordi der er så mange ... (øer, haha, red.). Da jeg havde givet op, smækkede jeg en opsamling af B-sider af deres 12'ere i årene 84-89 på, og jeg var da fuldstændig blown away, som da jeg havde hørt The Fall første gang. Var det den samme?

Jeg tænker, vi er kommet dertil i livet, at vi godt ved, at This Nation's Saving Grace er et mesterværk ... men det er de andre plader jo også.

Min ven og partner in crime spillede Totale's Turns for mig sidste år, og det er en sindssyg plade, der lyder af hårde tæsk i Nordengland som ingen anden plade, jeg nogensinde har hørt. Gør det den god? Den gør det sgu lidt som et kapitel i den store bog om The Fall.

Jeg vil dog sige, jeg har meget min røv plantet - og lidt vel meget (som de fleste nok) - i bandets første 10-15 år (sikkert på grund af overskueligheden i det); og fordi projektet er et livs-, så må jeg også lægge mig ned og sige: Jeg elsker The Fall, men jeg skal ikke gøre mig klog.

Tør du?

[æsmet]

Jeg sad og gik nogle singler igennem fra Rough Trade, og det var en (s)køn omgang. Jeg overvejede at sætte Hex Enduction Hour på, fordi jeg havde været ved Perverted og Grotesque. I stedet kom jeg til at dvæle ved Slates. Overskueligheden igen? Der er ikke så mange numre på. Seks? Seks er ikke så mange. Men de er jo i topform. Mark E. helt ude og "brrrrrr".

[æsmet]

Som I kan fornemme, er kortene kylet på bordet. Jeg har givet op - og dermed har jeg fundet glæden. Kom med det, man vil.

Jeg elsker simpelthen ordet "bombast" i Marks mund. This Nation's Saving Grace er sgu en fed plade, der leverer på mig igen efter et fravær. Fra min side.

"All those whose mind entitles themselves,
and whose main entitle is themselves,
shall feel the wrath of my bombast!"

[æsmet]

R.O.D. er kendt som åbneren på den meget gode Bend Sinister. Vigtigt er også, at The Fall vel nærmest var John Peels husorkester. R.O.D. i Peel-udgaven er noget af det fucking fedeste:

[æsmet]

Når jeg hører The Infotainment Scan, kan jeg ikke lade være med at tænke på, den er skrevet af en Mark, der sidder og vrænger af noget Lykkehjulet-lignende fjernsyn. Ja, den har det fantastiske kørende for sig at række ud og ind på samme tid. Virkelig sjov, men også moden nok til at forstå, man selv kan være et pikhoved i processen af at lade sig inspirere til at gøre noget. Jeg tænker både på I'm Going To Spain og Lost In Music. Tager man citatet fra Bombast med her, så kan man måske prøve at sætte sig lidt mere ind i, hvilken type Mark E. er. Jeg ved det ikke. Får bare den klassiske kunstner for mit blik. Klassisk i Nietzsche-agtig forstand. Eller skulle jeg sige -tse? Det tror jeg måske nok-tse. Det hele er god service:

[Kong Louie]

Jeg kan virkelig godt lide din måde at lave musiktråde på, Æsmet.

[æsmet]

Fedt, Kong Louie!

Jeg kan vel ikke være den eneste, der har kløet sig i hovedbunden i forhold til at udvælge The Fall til sin top 50? Det gav dog også anledning til at dykke ned i det store The Fall-hav. Den der samling B-sider overraskede mig virkelig meget. 458489 B Sides. Virker så frisk og uopslidelig.

[Hansen]

'Kæft hvor jeg elsker the Fall!
Udover de indlysende første, peels og hitpladerne, så har jeg et stort blødt punkt for The Unutterable. Før den havde jeg nok ikke troet at jeg skulle bruge ordet "muskuløs" om en Fall-plade, men prøv lige at gorilla'e den til Dr Bucks Letter:


Hvordan griber vi det an, hvis vi skal lave en essentiel liste til en lytteklub? Nomineringer eller finde en tovholder?

[æsmet]

Jeg ved det ikke, men ... man skal være velkommen til at fortsætte med at præsentere The Fall her ... Så kan vi se, om vi skal forsøge os med en form for orden på et tidspunkt? Der er på en måde fri leg, om man så må sige, til en start?

Jeg ser klart, hvad du mener med The Unutterable, Hansen. Havde tænkt mig at smække den på snart. Dr. Bucks' Letter, jaaa, det er fedt. En anden, jeg synes, der er sygt god at fyre godt op for fra samme plade, er Two Librans:



"... Oprah Winfrey
She studied bees ..."

[æsmet]

Hvis du har sans og styr på det med lytteklub, Hansen, så er jeg klart med på det.