Håkan Hellström

[dahl]

Han er kanon stor i Sverige, men jeg kan ikke rigtigt forstå det.
Han bliver næsten dyrket som var han en blanding af Bieber og Kim Larsen.

Skal jeg bare starte med hans første plade?

[Hr. Fugl]

De der musikalske nationalklenodier er jo ofte meget inficeret af idiosynkrasier. I Danmark har vi Kim Larsen og hvad mere på det niveau? Det tror jeg fandeme heller ikke, der er mange i udlandet der forstår. Slet ikke i Sverige, som jeg synes, er ekstremt mange niveauer over DK, hvad mainstreammusik angår. Jeg har aldrig decideret dyrket Håkan Hellström, men når jeg hører 'Det kommer aldrig va över för meg' og 'Känn ingen sorg för mig Göteborg' giver det mig gåsehud på en seriøst teenageagtig måde hver gang.

[Jallan]

Måske svært at komme til for alvor at elske Håkan, hvis man ikke hørte det som ung, men ja, man starter helt sikkert med debuten. Det har intet med Kim Larsen eller Justin Bieber at gøre, det er en helt bizar sammenligning, med mindre man skal have en eller anden clickbait-journalist-vinkel på det. Har meget mere 90'er slackerrock og jangle at gøre.

[Hr. Fugl]

Det er jo ikke det, hverken jeg eller dahl skriver? Dahl skriver, han bliver dyrket som en blanding af Bieber og Kim Larsen og det synes jeg egentlig ikke er skudt helt ved siden af, når man fx ser optagelser af hans Ullevi-koncerter. Har hørt, han solgte flere billetter end U2 der - til begge sine koncerter, hvor U2 kun spillede der en gang. Jeg skriver, at han i Sverige er en slags musikalsk nationalklenodie. I Danmark er det nærmeste, vi kommer et musikalsk nationalklenodie Kim Larsen(i hvert fald mit gæt), og det er jo meget, meget mere slattent end Håkan Hellström, som jeg rigtig godt kan lide uden at have dyrket ham vildt meget.

[Jallan]

Ok, beklager. Kan nogle gange godt glemme at den slags sammenligner kan være interessante for andre mennesker.

[Langley]

Hvis du allerede er for gammel til at føle dig ungdom-som-sindstilstand og leve dig totalt ind i afstandsforelskelser, hjertesorg, morgendruk på hustage, hatten på sned og en romantisk digtsamling i lommen bare som showoff, så er der nok ikke noget at gøre. Men hvis du stadig kan nå den P4 Barometer lyttende Jallan inde i dig så er der måske håb. Dog kræver det også en vis overbærenhed med originalitet da det hele bare stjålet og noget af det meget direkte fra Bob Dylan, Bruce Springsteen, Blue Oyster Cult, Candi Lauper, David Grey whatever. Men så smider han den i blenderen og tilføjer noget svensk teen-charme og volia.
Den bedste måde at opleve ham på er klart en Roskilde koncert sammen med det svenske folk hvor de skråler med, og tuder og hyler og hviner og du vil opleve at han har en helt fantastisk publikumskontakt som får dig til elske ungdommen, kvinderne, Sverige, lyset ja og selve livet

Hitsene er jo blevet lyden af Gotheborg "Kenn ingen sorg" "Nu kan du få mig så let" etc
Den eneste plade jeg har et samlet forhold til er samba rockeren "Det är så jag säger det!" med det meget Strokes agtige hit "Kom igen Lena"


Mit yndlingsklip lige for tiden er netop fra Ullevei med hittet fra den sidste plade her 2.10 inde. "Din tid kommer" Alle 75.000 kan fucking hele sangen inkl det ikke helt nemme vers. Jeg tilgiver Sverige meget andet når de bare kan amok i fælles vise-folke-rock sang på den måde. Især det der hvid/brune venindepar der godmodigt headbanger og skriger hinanden i hovedet knuser mit hjerte.

Det er nok det der er særlige ved ham. Han tager den der vise-fællessang-Skansen-folkekultur og giver den et skud ungdom. Det er jo en tradition vi slet ikke har hjemme hvor "refræn" musikken blev smidt ud fra det gode selskab hvilket var omvendt i Sverige hvor eliten tog folkemusikken til dig og derfor fik Sverige Stikkan Anderson og Håkan Hellstrøm og vi fik Kim Larsen og Tommy Seebach.



Dokuen om hans første punk band Broder Daniel er legendarisk blandt svensken i mange walks of life

[dahl]

Jeg mener Lang er inde på noget, som nok er helt rigtigt.

Det jeg mener med Larsen er at han er allemandseje i DK, alle kan lide nogle af hans sange og hans musik er i den grad gået fra generation til generation. Bieber er bare stor populær og selv hvis det kun var skod fra ham fra nu af, ville alle pigerne (nu kvinder) altid elske ham fordi de voksede op med ham.

Grunden til jeg nævnte de to er at Håkan ikke er boyband ung (Larsen) men de meget unge piger i hans live videoer er meget unge (Bieber).

Jeg har aldrig lyttet til ham da jeg flyttede væk før han lavede plader men jeg hører lidt Morrissey/Smiths i nogle af sangene, det er måske guitaren. Der er osse en del Springsteen. 'Det kommer aldrig va över för mig' fra live videoen minder mig meget om The Killers.

Live videoen sparker i den grad røv, der er kul på. Jeg må checke ham ud.

[dahl]

Ikke at vi snakker om det her, men jeg synes snakken om dansk vs. svensk musik er interessant.

Jeg fortæller de fleste at dansk musik er mere avant garde eller vil gerne være det, hvor svensk bærer deres pop hjerte på ærmet.

[Fabbe]

Sommetider er musik så meget en institution, at musikken bliver umulig at tage op og vende og dreje og vurdere, fordi værket er så legeret i situationen og sammenhængen, at man dårligt kan skelne.

Vi har haft en håndfuld Beatles-diskussioner. Er det mere megafænomen end kvalitet? Man bliver aldrig færdig med den diskussion. Det sammen med Kim Larsen i Danmark. På samme måde flyder Håkans sange bare i gaderne, når man trasker rundt i Götet. De kværner ustandseligt for det indre øre. Bare færgen fra Frederikshavn sejler ind i skærgården begynder det at synge i hovedet: "Ge mig arsenik....bå bå båååå". Allerede dér ser jeg frem til at aftenen falder på og jeg sidder på en byens slikkede barer på Avenyn eller et råt hipsterhul i Andra Lång med en halv liter starköl i glas. Og måske spiller de Håkan. Det gør de tit.

Er det virkelig god musik? Det bliver nærmest en helt sekundær sag. I Sverige er Håkan helt uundgåelig, og jeg har været der en del.