Ambient

[Hansen]

Jeg blev træt at Biosphere efter den anden plade. Er det ikke bare tomgang derefter? Ingen tvivl om at han var et friskt og køligt pust lige da han kom, men jeg synes godt nok at han løb tør hurtigt. Til gengæld prøvede jeg uden held at score hans kæreste da vi begge spillede på Sonar. Jeg havde ikke opdaget at den undselige nordmand sad lige ved siden af.
Jeg har ikke opdaget noget nyt ambient der har væltet mig, så den står stadig på caretaker, Basinsky og Chris Watson og den slags. Med mindre det skal være helt mørkt, så er den nye MZ412 virkelig storslået. Men der er også vokaler, trommer og guitarer på. På en ambient måde, natyrligvis. Hele albummet er sort og forslået og ligger på bandcamp.
(det er meget langt fra Biosphere og de andre ting postet her. Ingen varm hygge, men et ambient rum af had og smerte)

https://mz412.bandcamp.com/album/svartmyrkr-2019

[Pete Rock]

Godt at høre fra dig her i tråden, og godt med nye anbefalinger uanset instrumenter.

[TPFKAB]

Anede ikke der fandtes en ambient tråd, der skal naturligvis arbejdes her.

Jeg lægger for med bedste ambient udgivelse ever - obligatorisk lytning! (tak mig senere).

[Pete Rock]

Både MZ412 og Zoviet France er lidt for intense at skrive til, så jeg hører Cirque med Biosphere.

[naunyn]

Jeg har været glad for at læse, lytte og skrive til pladen 新しい日の誕生 af 2814. Det er et samarbejde mellem HKE og t e l e p a th. Det er en virkelig god ambient plade.



Ellers er Golden Hypnos med Sachiko nok en af mine favorit drone vokal/viola plader.



Den er dog lige intens nok til at læse.

[Hansen]

Godt tip med 2814, tanx.
Er man i det venlige og drømmende hjørne, så er jeg et sucker for Pub. Jeg har sagt nogle gange før herinde, og generelt har stemningen nok været at det var for poppet, men måske er tiden ved at være til det? Den boblende lykkefølelse i et stillestående ekkokammer af dub og pads rammer rent i min sommerlængsel:

[TPFKAB]

Jeg har svært ved den Pop der Hansen, men fordi det er dig så får den lige et par spin mere - lad os se.

Jeg vover pelsen og poster det album jeg uden sammenligning tog mest post-rave narko til dengang i 90'erne.

Jeg har ikke helt turde høre det siden, men nu skal det være. Vi taler sådan noget meget organisk percussion, masser af rytme, blip-blop-dub (uden brille).



[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=xMKlXDRZ3CQ&t=577s[/youtube]

[Hansen]

Det er bestemt også i den poppede ende af mit spekter, men den giver mig samme boblende lykkefølelse som Sueno Latino, bare i en ambient form. Ved ikke om du har den facet?
Sketch er lidt svært i dag, men dengang urørlig!
Og så har jeg vist lidt siddet på en hemmelighed: Mit yndlings-ambient album er muligvis Wieland Samolaks "Steady State Music". Det er et hemmeligt moniker for Maurizio, og i coveret står der hvordan han som barn lagde sig ind midt på marken, hvor lydene fra vejen, togene, naturen, landmaskinerne og flytrafikken altsammen blendede sammen til én udefinerlig summen. Og den lyd har han prøvet at genskabe. Helt vidunderlig suseambient, der sætter tiden helt i stå.

[dreambydream]

Carl Stone - Mom's (1992)

[Hansen]

Jeg skal selvfølgelig ikke tale på andres vegne, men personligt gider jeg ikke klikke på noget, hvis afsenderen ikke har gidet fortælle mig hvorfor jeg skulle.
Her er et lidt atypisk Final nummer. Det er Justin Broadrick fra Godflesh's ambient-project, og det plejer at være huitarflader og feedback og helt uendeligt smukt. Denne gang er det klaver, men stadig stemningsfyldt og tomt i en grad der suger én helt derind hvor man kan mærke sig selv.