Jeg bliver lige nødt til at slå et slag for Dylan LeBlanc - han er kun 20 år og han skriver allerede sange, som om han var 60. Paupers Field (2010) er hans debutplade; den er country, den er americana og den er smuk. Han lyder til tider som Ray Lamontagne og lidt som Ryan Adams (fra Heartbreaker-tiden ihf). Teksterne kredser sig - uinspirerende nok - om ulykkelig kærlighed (men det skal han nok komme efter).
Jeg er sikker på, at denne tråd nok skal vokse sig stor og stærk om en håndfuld år, når LeBlanc har udgivet et par langspillere.
If The Creek Don't Rise (med Emmylou Harris)
Emma Hartley
Death of Outlaw Billy John
if through my cracked and dusted dime-store lips I spoke these words out loud would no one hear me?
Jeg synes også det er en vildt god plade. Det er godt nok vildt hvor meget han lyder som Ryan Adams nogle gange, men til gengæld er sangene så gode og det er efterhånden lang tid siden man har kunnet sige det om Ryan Adams.
J Spaceman skrev:
Du fortjener ikke al den god musik, som bliver serveret for dig!
Nå. Men it turns out, at jeg så alligevel er faldet pladask for den nye plade. Så tight og lækkert. Han fik mig sådan rigtigt med ‘Bang Bang Bang’, som er sindssygt fin. Han krænger selvfølgelig også sin sjæl ud til sidst i en eksplosion af trommer og guitarer, og det plejer at gøre det for mig. Minder mig faktisk lidt om en ung Jim James og My Morning Jacket lige der. Og ‘Lone Rider’ ‘I’d rather give you my heart, than a piece of my mind’. Suk.
‘I’d rather give you my heart, than a piece of my mind’. Suk.