Yo La Tengo

[yossarian]

Hvor skal man starte med dette band?

Jeg er med Beefheart. Painful er på én gang den bedste og mest typiske.

[Meinby]

Hvor skal man starte med dette band?

De har udviklet sig rimeligt meget gennem årene. Jeg er svært glad for deres 2. lp "New Wave Hot Dogs", som er ret college-rocket. Ellers er Electr-o-Pura anbefales. Og ja, alt andet. Jeg kom selv rimeligt sent med på vognen, med Summer Sun, som stadig har en helt særlig plads i mit hjerte.
Bare kom igang iz wut I'm sayin'. Det kan kun gå for langsomt.

Spændende, og jeg har nu downloadet I Can Hear the Heart Beating as One som Beefheart reklamerede for. Men har også lige Yeasayers album downloadet til lyt, og er stadig i en forelskelsfase med Animal Collective, samt den nye Mew skive. Lige pludselig dog, så lytter jeg. Nok næste uge, en hel uge i sommerhus ved Fur, så er ny musik altid velkommen.

Og tak for the heads up

[fatcap]

Painful er den bedste. Men der er mange gode.

Yo La Tengo har skuffet mig lidt live, de seneste par gange jeg har set dem. De var fedest i slut 90'erne da der var en del mere guitarlir til koncerterne. Måske de er på det igen, efter den overraksende rockede iamnotafraidofyouandiwillbeatyourass.

Prøv lige at give I Heard You Looking fra painful et lyt. Vanvittigt fedt nummer, og prime YLT...

[kornelius]

Yo La Tengo har skuffet mig lidt live, de seneste par gange jeg har set dem. De var fedest i slut 90'erne da der var en del mere guitarlir til koncerterne. Måske de er på det igen, efter den overraksende rockede iamnotafraidofyouandiwillbeatyourass.

De var på Vega med netop I Am Not Afraid... og det var ren støjrock fest! Det var virkelig fedt... Og ovenpå Fakebook pladen - mon ikke der stadig er ren guitarskrald' på programmet..

[Ali Pilfinger]

Sig mig, har de ikke været på Rossern siden 03? Jeg så dem på Odeon, men jeg synes, det var i 05 eller deromkring. Det var så lavt, at det kunne være lige meget.

Edt: Næ, nu kiggede jeg i arkiverne, og det var sgu i 03. Jeg så dem ellers på Voxhall et par måneder tidligere, og det husker jeg som klart bestået. Jeg er måske bortrejst der midt i november, ellers vil jeg gerne se dem igen.

I øvrigt var det I Can Hear The Heart..., der fangede mig, og derfor sikkert er godt fangstmateriale. Den klaverfigur i Moby Octopad slår mig stadig ud.

... Og i øvrigt en afsindigt fed guitarsolo på Stockholm Syndrome.

[Dronekræmmeren]

Den klaverfigur i Moby Octopad slår mig stadig ud.

... Og i øvrigt en afsindigt fed guitarsolo på Stockholm Syndrome.

Og så skal der jo spilles "Deeper Into Movies" til din begravelse.

Yo La Tengo er med jævne mellemrum et af verdens bedste bands. Deres plader er, ligesom I Can Hear... er det i sig selv, et katalog over snart sagt alle afskygninger af indierock, og de er gode til det hele. I Am Not Afraid of You... bliver dog til stadighed ved med at forvirre mig, fordi den starter og slutter fantastisk, men er meget svingende midtvejs, og jeg kan ikke finde ud af, om det er værd at glæde sig til den nye plade. Men koncerten skal nok blive et hit.

[morteno]

Nå, hvad siger vi til den? Åbneren er skøøøøn og der er flere gode numre efter et par lyt. Jeg ved ikke helt med de lange numre til sidst, men nogle flere lyt skal der nok til.

[fatcap]

pladen skal jo udkomme, før end vi rent faktisk mener noget om den. ikke

[morteno]

Jo, fatcap. "By Two's" er fantastisk!

[Mertin]

Jeg tror, den kommer til at holde. Den er vist rodebutiksagtig à la ... Beat Your Ass, men der er mere guf i rodet. "Avalon or Someone Very Similar" er fantastisk på den der elegante YLT-måde.