Taylor Swift

[Ox]

Father John Misty vil åbenbart også være med i legen.

[Two-Headed Boy]

Hans Lou Reed-impression er rimelig spot on.

[La Mouche]

nå, nu har han fjernet det fra sin hjemmeside igen, fordi Lou Reed kom til ham i en drøm og sagde "Delete those tracks, I am not your plaything!"

http://pitchfork.com/news/61303-father- ... derground/

[Amos]

OMG, tak for kaffe!

http://www.b.dk/globalt/gudindens-fald

To skandaler afslører, hvordan en berømthed som Taylor Swift kan bruge de sociale medier til at skjule sandheden: At hun kun er et menneske - forfængelig, fejlbarlig og fuld af sig selv.

Taylor Swift minder om Cherilyn Horowitz i begyndelsen af filmen »Clueless.« Cherilyn er den rige, hvide pige, som er social chefballerina på sit gymnasium i Beverly Hills. Hun ved ikke meget om noget, men hun ved, hvordan hun skal fremme Cherilyn.

Dét er Taylor Swift.

[Jonas]

Faldt også over den. Den er mere til 'Dumme journalister som ikke kan tænke og har et tastatur, der er lavet af lort '-tråden. Det er vildt, at man er nødt til at springe alt kulturstof over for ikke at blive komplet sindssyg.

[Kapselho]

Efter flere års Svingninger-pause er jeg lige nødt til at høre, hvad stemningen omkring gudinden er for tiden?

Jeg elsker hende stadig og har i løbet af min Svingz-pause set hende i Köln på 1989-tour'en. Hun er vidunderlig.

[gigantic]

Stadig kun debuten, der er rigtig god.

Det er dog vist ikke konsensus. Tror mere eller mindre de samme, der altid har kunnet lide hende, stadig kan lide hende.

[secondtoughestintheinfant]

Altså, det er jo gakkelakkelakkelak at kunne lide debuten, men ikke nogen af de andre.
Swift toppede i sin imperial phase omkring Red og 1989. Urørlige plader, og det må have været helt sygt at se hende på 1989-touren. Siden er det gået ret stejlt nedad bakke, og Lover har vel højst 2-3 numre, jeg gider høre mere end en enkelt gang. Flere af numrene er ekstremt pinlige, men det er jo også en del af charmen ved Taylor Swift, at hun som den eneste gigapopstjerne laver numre, der ikke bare er dårlige men tillige helt afsindigt pinlige. Ufatteligt, at ingen omkring hende har stoppet en sang som "London Boy" i opløbet.

[Kapselho]

Altså, det er jo gakkelakkelakkelak at kunne lide debuten, men ikke nogen af de andre.
Swift toppede i sin imperial phase omkring Red og 1989. Urørlige plader, og det må have været helt sygt at se hende på 1989-touren. Siden er det gået ret stejlt nedad bakke, og Lover har vel højst 2-3 numre, jeg gider høre mere end en enkelt gang. Flere af numrene er ekstremt pinlige, men det er jo også en del af charmen ved Taylor Swift, at hun som den eneste gigapopstjerne laver numre, der ikke bare er dårlige men tillige helt afsindigt pinlige. Ufatteligt, at ingen omkring hende har stoppet en sang som "London Boy" i opløbet.

London Boy er rendyrket skrald, men jeg er faktisk ret glad for Lover efter at være stået helt af på Reputation. Titelsangen, The Archer, Miss Americana & the Heartbreak Prince, Cornelia Street, Death by a Thousand Cuts og Afterglow er gode numre. Omkvædet fra You Need to Calm Down sidder også utrolig fast i æsken.

Udover det har du ret. Vi venter stadig på den første helstøbte og gennemførte power-plade.

Jeg synes dog også, at debuten er den allerbedste.

[Two-Headed Boy]

Jeg har hørt det nye folklore en gang, og synes det lyder af afsindigt kedeligt kaffebars-"folk", men ét skide godt nummer er det dog blevet til: