Side 1, J’Accuse Ted Hughes (23 min), er en liveoptagelse fra ATP i Camber Sands, 8. april 2000 (ikke 2001 som SY skriver på deres egen hjemmeside).
Først hakkende guitarer, rumlende trommer, så længe som det nu kan bære og lidt til, så Kim’s vokal - slæbende, billedskabende som hun er det når hun er bedst, senere bølger af distotion og en typisk SY-avantgarde arytmisk dekonstruering af nummeret til sidst (men en vellykket af slagsen). Til sidst Kim igen for en kort bemærkning.
Da jeg hørte at de ville bruge denne optagelse til SYR7 fandt jeg jo lige en optagelse af koncerten frem for at give mig selv et lille preview. Heldigvis havde de åbenbart en bedre optagelse, end den jeg lyttede til. Det lyder sgu godt! En koncert jeg godt gad at have overværet, og rimelig frygtløst at starte den en 20 min jam, som publikum aldrig har hørt en tone af.
Side 2, Agnes B Musique (18 min), er en studieoptagelse fra deres eget studie i Murray Street, 2001. Dvs. at Jim O’Rourke er med i bandet på det tidspunkt, og det er da også ham, der har mixet nummeret.
Åbenbart et urealiseret bestillingsarbejde/samarbejde (med designeren Agnes B). Det er et temmelig atmosfærisk ambient-agtigt stykke musik efter SY-standard, og ved første gennemlytning tænkte jeg at måske var lidt for mange guitar-drone-lag, men efter et par gennemlytninger mere, er jeg ved at overgive mig mere til det.
Summa summarum: Side A er klart bedst, og det er en god plade, men ikke endnu et uomgængeligt mesterværk. Hvis man var træt af pænheden på Sonic Nurse og Rather Ripped, så vil man nok finde denne forfriskende. Det er en af deres mest eksperimenterende - også ift. SYR-serien. Men hvis man bare vil have dem til at spille nowave og punk som i gamle dage, er det nok ikke lige sagen. Hvis man ikke kan affinde sig med at et musikstykke varer 20 minutter, eller at der ikke er noget omkvæd, skal man nok også holde sig væk. Udkommer angiveligt kun på vinyl.
