Svingninger.dk

Som lovet, et par ord om den netop udgivne SYR7:



Side 1, J’Accuse Ted Hughes (23 min), er en liveoptagelse fra ATP i Camber Sands, 8. april 2000 (ikke 2001 som SY skriver på deres egen hjemmeside).

Først hakkende guitarer, rumlende trommer, så længe som det nu kan bære og lidt til, så Kim’s vokal - slæbende, billedskabende som hun er det når hun er bedst, senere bølger af distotion og en typisk SY-avantgarde arytmisk dekonstruering af nummeret til sidst (men en vellykket af slagsen). Til sidst Kim igen for en kort bemærkning.

Da jeg hørte at de ville bruge denne optagelse til SYR7 fandt jeg jo lige en optagelse af koncerten frem for at give mig selv et lille preview. Heldigvis havde de åbenbart en bedre optagelse, end den jeg lyttede til. Det lyder sgu godt! En koncert jeg godt gad at have overværet, og rimelig frygtløst at starte den en 20 min jam, som publikum aldrig har hørt en tone af.

Side 2, Agnes B Musique (18 min), er en studieoptagelse fra deres eget studie i Murray Street, 2001. Dvs. at Jim O’Rourke er med i bandet på det tidspunkt, og det er da også ham, der har mixet nummeret.

Åbenbart et urealiseret bestillingsarbejde/samarbejde (med designeren Agnes B). Det er et temmelig atmosfærisk ambient-agtigt stykke musik efter SY-standard, og ved første gennemlytning tænkte jeg at måske var lidt for mange guitar-drone-lag, men efter et par gennemlytninger mere, er jeg ved at overgive mig mere til det.

Summa summarum: Side A er klart bedst, og det er en god plade, men ikke endnu et uomgængeligt mesterværk. Hvis man var træt af pænheden på Sonic Nurse og Rather Ripped, så vil man nok finde denne forfriskende. Det er en af deres mest eksperimenterende - også ift. SYR-serien. Men hvis man bare vil have dem til at spille nowave og punk som i gamle dage, er det nok ikke lige sagen. Hvis man ikke kan affinde sig med at et musikstykke varer 20 minutter, eller at der ikke er noget omkvæd, skal man nok også holde sig væk. Udkommer angiveligt kun på vinyl.

Lyder godt! Det gælder bare om at få fat på den... Især side A lyder sgu sejt. Jeg er også generelt glad for SYR serien, især 3'eren.

Er der nogen der har hørt det nye nummer, Slow Revolution, fra Starbucks tingen? Jeg synes faktisk det er ret fedt, selvom det virker lidt skitseagtigt. Super fed Kim vokal! Der er dog ikke så meget nyt under solen - jeg håber sgu de finder en ny retning på den næste plade. Jeg gider ikke en Rather Ripped to. Eller en Murray Street 3 for den sags skyld. Begge fine plader (især Murray Street), men nu skal der ske noget andet...

Synes du at Murray Street og Rather Ripped minder meget om hinanden?

Jeg tror, satirejohn mener, at perioden Murray Street --> Sonic Nurse --> Rather Ripped er musikalsk gennemskuelig og smager alle lidt af det samme til trods den påståede trilogi begyndende med førstnævnte. Hvad blev der egentlig af det projekt?

Jamen var Murray Street ikke den anden plade i NYC-trilogien (Ja, altså ikke den af Auster..), som begyndte med NYC Ghosts & Flowers?

Hvis satirejohn mener det på den måde som du fremlagde det Pale Saint, som tror jeg godt at jeg kan følge det. Men jeg synes nu ikke at Murray Street og Rather Ripped minder vildt meget om hinanden mht. kompositonerne - udover at Sonic Youth altid lyder som Sonic Youth på en eller anden måde......kryptisk fra morgenstunden? Ja - det kan I regne med jeg er....

Jeg vrøvler. Selvfølgelig begyndte NY-trilogien med NYC Ghosts & Flowers, men jeg har bare ikke fanget, hvor Sonic Nurse skulle passe ind i det. Nå, men Non metal-dude ved det sikkert.

Sangene er ikke eens, men du kan alligevel iberegne en vis milleniumpop distinkt leveret af Sonic Youth, hvor jeg mener, at flere af de mere lette virkemidler gælder for alle tre nævnte plader i mit forrige indlæg. Der er langt mellem de deciderede art/concrète-eksperimenter som på A Thousand Leaves og NYC Ghosts & Flowers og tillige en anden form for intimitet, som jeg i skrivende stund ikke mener at kunne huske på nogen af de tre seneste.

Jamen jeg er da enig i at der er et mere poppet udtryk på de tre seneste. Helt klart.
Og ja Sonic Nurse er da vist ikke den tredje plade i den omtalte trilogi, fordi den passer da på ingen måde ind der.

Jeg mente det vist endnu mere kringlet end det... Efter min mening er Murray Street og Sonic Nurse mere eller mindre samme stil. Hvis den kommende er samme stil er det "Murray Street 3". Selvom Rather Ripped også minder om dem synes jeg det er lidt en anden retning - MS og SN er trods alt noget mere jammet med ret lange numre og sådan, hvor RR er mere stramme popsange. Altså en lidt ny retning - som jeg ikke håber de fortsætter i.
Giver det mening?

Den poppede stil på de 2 sidste studie plader sonic nurse og rather ripped kan jeg godt lide