#103
Indlæg
af Fisker Thomas » 06 dec 2011 10:57
Det bliver en lang en, den her.
Jeg ved ikke helt hvem der tvinger folk til at købe de genudgivelser, hvis ikke de har lyst og har originalerne. Jeg synes det er et glimrende tilbud til de mennesker, der af den ene eller anden grund gerne vil have en vinyludgave af deres Current 93-plader, men som ikke vil betale priserne på brugtmarkedet. Det kan være fordi de hellere vil have vinyl end cd, eller at de hellere vil have vinyl end download, eller at de hellere vil støtte musikerne end brugtpladeforhandlerne.
Der er også et samlermotiv, men jeg tror UziFrank overvurderer hvor mange der køber, bare fordi stregkoden eller et billede er anderledes end på den udgave, de har i forvejen. Jeg gør det formentlig (om end jeg bestemt ikke køber alt ukritisk), men personligt ville jeg da ønske han lod være med at genudgive pladerne. Mine originaler bliver mindre værd, og jeg må bruge lidt penge på at vedligeholde samlingen. Men jeg kan jo sådan set bare lade være med at vedligeholde samlingen, hvis det er det jeg vil.
Jeg har flere gange bemærket, at Uzien har set sig sur på den der sponsoratmodel, der var på BSATS og AaHM. Hvad BSATS angår, så var den en nødvendighed for at få udgivet og indspillet pladen efter World Serpents krak. Hvad AaHM angår, så tror jeg det var fordi, BSATS-udgivelsen viste, at der var en interesse for den model blandt lytterne. Muligvis også af økonomiske årsager: studietid er temmelig dyr, og Current 93 indspiller for det meste i studiet, ligesom der er mange musikere osv. De er, så vidt jeg ved, ikke helt billige at lave, de plader, og med svigtende pladesalg osv., så må man jo tænke kreativt hvis man gerne vil bruge studietid.
Så er der det med navnene på pladen. Jeg har flere gange forklaret dig, at det jeg var interesseret i ved limitedudgaverne af de nævnte udgivelser, er bonusmaterialet i fysisk format. Jeg antager du mener, jeg lider af falsk bevidsthed. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg fortæller det her én gang til for Prins Knud, men som jeg flere gange har nævnt, så er jeg ikke udpræget begejstret for den der navneting. Men – uden at gøre mig til dommer over andres motivationer uden at kende til dem – så antager jeg, at de fleste var interesserede i ekstramaterialet, snarere end den der navneting. Som de fleste jeg kender, så som en lidt fjollet eller sjov ekstrating. Men de kan selvfølgelig også lide af falsk bevidsthed – det bestemmer UziFrank suværent med sin privilegerede adgang til folks virkelige motiver. Når jeg så alligevel ikke fravalgte at få navnet på (det var også en mulighed), så var det først og fremmest ud fra en samlerlogik, der tilsagde at det ville svare til at smide et fjollet klistermærke på coveret ud, eller at hænge en med-albummet-medfølgende plakat op, e.l. Og der vejede min samlermani tungere end risikoen for at blive latterliggjort på internettet. Men det ændrer ikke ved, at jeg var interesseret i ekstramaterialet, ikke i det andet der.
Ekstramaterialet var i øvrigt langt mere interessant på BSATS end på AaHM, og mon ikke også det var en af grundene til. at der ikke var limitedmulighed på Baalstorm og HoneySuckle Æons? At det, for at være de ekstra penge værd, også skulle være et bonusmateriale, der tilbød noget andet og mere end en dvd og et andet mix af albummet? Det kunne man jo overveje. Ligesom jeg også har indtryk af, at de to sidstnævnte plader har været noget billigere at lave end de to førstnævnte, idet der ikke har været helt så mange medvirkende og helt så store afstande musikerne imellem.
Det er meget krudt at bruge på noget, jeg vist har forklaret for Uzien mere end én gang, men når jeg gør det, så er det dels fordi den der billede- og navneting på en og samme tid både byder mig principielt imod, og kan forsvares ud fra nogle overvejelser om indspilningssituationer og økonomiske muligheder i vore dage. Er det værre eller bedre, end at Amanda Palmer (mener jeg det var) f.eks. satte en del private artefakter til salg på ebay, tydeligvis som fan-ting, og der tjente meget mere end hun nogensinde har gjort på en plade?
Det knytter an til nogle principielle overvejelser om indspilningssituationer, og hvordan musikere, der ønsker noget andet end soveværelsesoptagelser, får råd til at bruge tid i studiet. I forbindelse med diskussioner om udynamisk lortelyd på mange nyere udgivelser, har jeg tit tænkt på, at det måske ikke kun er komprimering og digitale optagelser, der har skylden, men i mange tilfælde også, at studietiden og brugen af studieteknikere forekommer mig at være på retur. Jeg er heldigvis ikke musiker selv, men jeg kender en del, der har brugt ret omfattende beløb på studietid: det er beløb, der ofte kan høres når man sammenligner med soveværelsespladen. Men hvordan helvede får man råd, hvis ikke der skal gå 5-10 år mellem hver eneste plade?
Selvfølgelig udnytter Tibet, at han har en loyal fanbase, og jeg skal bestemt ikke påstå, at han ikke kan finde ud af at tjene penge, men jeg synes også, at langt de fleste af ekstratingene, og langt de fleste af genudgivelserne har været 100% i orden, og lavet med stor nænsomhed ift. originalerne. Der har bestemt været enkelte ting, hvor koen blev malket rigeligt, og der har jeg (og en del andre) så ladet være med at købe ekstratingene; Om-splitten og forskellige vinylfarver i almindelighed, f.eks. (men man ved jo også, at manden jo selv er samler, og faktisk synes det er fedt med forskellige vinylfarver). Ift. de kommende genudgivelser, så antager jeg, at de ting, der lige er blevet genudgivet på vinyl ikke bliver genudgivet én gang til.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."
Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.