KONGECUP - 19/32 - Ramones vs. Shirley Collins

[Jens L]

vs.

[Fisker Thomas]

Svært valg, elsker begge, men Shirley Collins er lige en tand mere konge pga. ubesværetheden. Født ind i kongelighed, så at sige.

[Ali Pilfinger]

ubesværetheden

Løjerligt udvalgt karakteristikum i et argument imod Ramones, som er idealet af ubesværethed. Tag bare alle de tusindvis af bands, som angivelig har etableret sig efter at have hørt Ramones, netop fordi that's it.

Ramones-idéen er stærkere end musikken, men Sheena er et pletskud.

[Fisker Thomas]

Hm, ja, men ens frisurer og samme efternavn. Ramones' genistreg er vel at få det til at virke effortless, selvom det ikke er det?

[satirejohn]

Hårdt, hårdt match det her, men elsker intet højere end Ramones.

[eini]

Helt klart Shirley Collins.

[Ali Pilfinger]

Hm, ja, men ens frisurer og samme efternavn. Ramones' genistreg er vel at få det til at virke effortless, selvom det ikke er det?

Fælles grydefrits og bøvet familieidentitetsleg, jeg er ikke imponeret over besværet.

Jeg betragter Ramones som 100 % lucky punch, og jeg tvivler på, at konsistensen i musik, attitude og æstetik var særlig bevidst eller kalkuleret, selvom den var hårdnakket, og selvom umiddelbarheden selvfølgelig var eller måske blev deres image. Jeg tror, de er så overbevisende, fordi de var real. De besidder selvfølgelig en betydelig, men også uortodoks og ubesværet musikalitet, som er karakteriseret ved tæft (enkle sange) og vilje (energi) og ikke særlig meget andet besvær. Derudover må man jo bare sige, at de ramte og åbenbarede en elementær, dyb rocktallerken, som man på forhånd hverken vidste eksisterede, eller at man havde brug for. Ramones betyder, at når nogen tæller 1-2-3-4, så tror man instinktivt, de tæller ind for Ramones, men hver gang viser det sig i sammenligning at være Coldplay, der spiller vals. Det placerer for mig Ramones i en helt utroligt konge position langt over de fleste.

[Langley]

Shirley Collins og hendes mænd som harer på bjerget er endnu en nominering af mine hvis gode run fortsat overrasker mig. Sådan en kommode ville mange sige.

[Fisker Thomas]

Hm, ja, men ens frisurer og samme efternavn. Ramones' genistreg er vel at få det til at virke effortless, selvom det ikke er det?

Fælles grydefrits og bøvet familieidentitetsleg, jeg er ikke imponeret over besværet.

Jeg betragter Ramones som 100 % lucky punch, og jeg tvivler på, at konsistensen i musik, attitude og æstetik var særlig bevidst eller kalkuleret, selvom den var hårdnakket, og selvom umiddelbarheden selvfølgelig var eller måske blev deres image. Jeg tror, de er så overbevisende, fordi de var real. De besidder selvfølgelig en betydelig, men også uortodoks og ubesværet musikalitet, som er karakteriseret ved tæft (enkle sange) og vilje (energi) og ikke særlig meget andet besvær. Derudover må man jo bare sige, at de ramte og åbenbarede en elementær, dyb rocktallerken, som man på forhånd hverken vidste eksisterede, eller at man havde brug for. Ramones betyder, at når nogen tæller 1-2-3-4, så tror man instinktivt, de tæller ind for Ramones, men hver gang viser det sig i sammenligning at være Coldplay, der spiller vals. Det placerer for mig Ramones i en helt utroligt konge position langt over de fleste.

Jamen altså, ingen hard feelings herfra, hvis Ramones tager den. Utvivlsomt konge og konger, har bare stemt noget andet.

[martinmosh]

Ved fandeme godt hvem jeg helst ville til fest hos