Pink Cotton Candy Records

[Opvaavni]

Jeg har gået og tænkt på, hvordan jeg skulle få bragt de her gode folk på banen herinde, og de har også indimellem husket mig på, at jeg skulle gøre det. Jeg kender dem alt for godt til ikke at være aldeles inhabil i min vurdering, men det ændrer altså ikke på, at Pink Cotton Candy Records står for nogen af de mest ambitiøse og fremragende udgivelser i Danmark for tiden. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det må ku vække fryd og glæde rundtom i svingerhjemmene, at der stadig er nogen, der beskæftiger sig med musik, som de gør det. Jeg ved ikke, om der følges så nøje med her i Opråb-subforaet, men som jeg forstår det, er det her, man kan tillade sig at reklamere for alt det, man virkelig mener, men måske også selv ku ha personlige aktier i. For mit vedkommende består aktierne i, at de er mine venner, og at jeg for faen knuselsker dem, men det kan de ikke gør for.

Der er lige nu en rigtig god grund til at hoppe på vognen: I morgen fejres der dobbelt-release på Basement fra klokken 20.00 med koncerter fra de udgivende bands Quiet Sonia og Homesickness, og efterfølgende DJ-sets fra enfant terrible Tettix Hexer og DJ Sunrise Trooper AKA forsangeren fra Quiet Sonia, som altså ved helt overdrevet meget om musik, og altid har et par numre i baghånden, der kan blæse ens hjerne ud over det hele.

Så er det sagt, og så skal I også få nogen prøver på, hvad de dur til. I løbet af pladeselskabets første år har de, medregnet i morgen, sendt fem plader på gaden. For at dette mammutindlæg ikke skal løbe helt af med mig, begrænser beskrivelsen af projekterne sig til pirrende namedropping.

Chopper: Sisters of Mercy, Lords of the New Church, Triffids på synthesizer. Udklædningsleg, når man mener det alvorligt.
Quiet Sonia: Tindersticks, Broken Social Scene, Bark Psychosis... En musikblog skrev: "What if Arab Strap ever jammed with Mogwai with My Bloody Valentine joining in!". Og så landede der en overvældende god anmeldelse fra Undertoner i kølvandet på den første plade.
Homesickness: John Martyn, Bill Callahan, Joni Mitchell, Nick Drake, Ryley Walker
Bright Young Future: "if Oneohtrix Point Never kidnapped Justin Vernon and forced him to sing over abstract electronic production", siger musikblog.


Chopper: The Wonderful & Wicked World of Chopper
Living Alone på Youtube


Quiet Sonia: Wild & Bitter Fruits EP
This Tender Violence på Youtube


Bright Young Future: Life On The Bridge
Solo Night på Youtube


Quiet Sonia: All Black Horses Came Thundering EP
Fragments på Youtube


Homesickness: Blood Rush, Tempest Oceans
Ja, der må man så foreløbig finde ind på deres Bandcamp, men i morgen sku der ku streames überalles.

Smid gerne en kommentar, hvis I lytter og har noget at bemærke. Foreløbig har i hvert fald Choppers og Quiet Sonias plader været spillet mange flere gange hos mig, end hvad der kan begrundes i almindelig pligtlytning blandt venner. 10/10. Så er det sagt.

[Opvaavni]

Dagens single fra Chopper byder på kokain-sax, salsaklaver, tung fuzz og VHS-bånd: