Ln 24: Hvad vil du her på denne Tid, Kriton? Er det måske ikke endnu tidligt på Morgenstunden?

[Dialingleft]

En anden pragtfuld anmeldelse i Information er en eller anden (rigtig) økonoms enormt pædagogiske snitter af Emma Holtens nye bog:

Bette uddrag:

For at begynde et sted, er det klart, at omsorg er værdifuldt og er noget, vi alle godt vil have mere af. Men de fleste vil nok også mene, at der er afvejninger i forhold til andre mål for det gode samfund. Hvis der skal bruges mere tid på omsorg i hjemmet eller i den offentlige sektor, skal der bruges mindre tid på noget andet.

Det er uklart, om Holten accepterer, at der er sådanne trade offs. For det første skriver hun, at fælles aktiviteter ikke er knappe som andre ting. »De ting kan man også få gratis. Hvis vi havde tiden til at give det til hinanden,« skriver hun. Men tid er jo netop en knap ressource for alle os dødelige. Ting der kræver tid kan aldrig være gratis. For det andet mener Holten, at vores forbrugsønsker er drevet af reklamer, influencere med videre. Det er basalt set en historie om falsk bevidsthed.

Økonomer sætter priser på ting for at tydeliggøre trade offs. Det handler ikke om at udtrykke værdi i penge, men om at udtrykke værdien af forskellige ting relativt til hinanden.

Holten bruger et citat af økonomiprofessor Peter Birch Sørensen til at sige, at det som ikke eksplicit gives en pris, implicit får en pris på nul, når der tages politiske beslutninger. Det er dog ikke hans pointe. Pointen er, at hvis for eksempel et naturbeskyttelsesprojekt til en milliard kroner gennemføres, så afslører det, at den natur, der beskyttes, er mindst en milliard kroner værd i beslutningstagerens øjne.

Holten konkluderer, at hun ikke mener, at værdien af omsorg kan kvantificeres.

Det er oplagt, at det er svært eksplicit at opgøre værdien af omsorg. Derfor er det, som Holten påpeger, heller ikke fuldt ud opgjort i bnp. Bnp forsøger at måle, hvor mange varer og tjenester vi kan producere i den private og offentlige sektor, ikke alt, der er værdifuldt for det gode liv og det gode samfund.

Værdien af tid
Det er ærgerligt, at Holten ikke diskuterer, at økonomer anser det for helt centralt at inkludere en pris på tid, når der laves samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser. Det er tid, der blandt andet kan bruges på omsorg i hjemmet. Det kommer til at fremstå, som om Holten mener, at hun var den eneste, der i diskussionen om store bededag tænkte på det, vi mistede. Men alle økonomer anerkender, at fritid er et værdifuldt gode.

Ét holdepunkt for værdien af en time er vores timeløn. Når vi går på arbejde til en vis timeløn, så viser det, at vi på marginalen værdisætter de ekstra forbrugsmuligheder, det giver, til omtrent det samme som en ekstra time, vi kan bruge på, hvad end vi vil. Analyser af transportinvesteringer baseres i praksis på en spørgeskemaundersøgelse af rejsendes betalingsvillighed for at komme hurtigere frem.

Én måde at forstå Holten på er, at den faktiske værdi af tid er langt højere i hendes øjne. Økonomer frygter, at hvis betalingsvilligheder ikke baseres på observeret adfærd på markeder eller spørgeskemaundersøgelser, så ender det let ud i paternalisme. I tilfælde, hvor borgernes valg ikke er velovervejede, tales der dog om libertariansk paternalisme.

Holten siger videre, at når priser påstås at måle værdi, så retfærdiggør det, at dem, som sælger dyrt, bliver rige. Sådan ser moderne velfærdsøkonomi dog ikke på spørgsmålet. Her slås det fast, at retfærdighed er et moralsk filosofisk spørgsmål. Derfor er begrebet samfundsvelfærdspræferencer centralt.

Økonomer kan analysere, hvordan givne samfundsvelfærdspræferencer bedst opfyldes, men har ikke noget særligt at sige om, hvad de skal være, og for eksempel hvordan lighed skal forstås, og hvor højt det skal prioriteres.

Holten nævner aldrig samfundsvelfærdspræferencer som begreb og hævder i stedet, at økonomer mener, at de kan regne sig frem til, hvad det gode samfund er.

"Det er dog ikke hans pointe."
Lillebitte burn

Senere får vi også:
"Holten pointerer også, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, og at mennesket ikke er homo economicus. Men det er vist også ret bredt anerkendt."
Lol

Politiken har naturligvis sat deres... arkitekturanmelder til at anmelde bogen, så den kan få sine seks hjerter på forsiden af Kultur.

Og så er han i det ultralille venn-diagram af nationaløkonomer og "folk der køber, læser og forstår small dansk litteratur og poesi". Er vennebiased, men på alle måder et sandt mensch.

[pine]

Sibiriens glemte klaverer.

Er en tredjedel inde, og den er vildt god. Smukke, skræmmende og fine beskrivelser fra det gamle Sovjet og Sibirien. Projektet at finde et gammelt klaver i Sibirien med en smuk klang til, hende der vel bliver en form for veninde, Odgerel er rigtig sympatisk. Jeg elsker blandingen af rejsebeskrivelser, essay og faglitteratur. Giv mig mere af den slags.

[Sille...sille...]

Hvad skal man læse af estisk litteratur? Jeg skal rejse til Tallinn og Øsel/Saaremaa om et par uger og skal have noget med i tasken. Var ikke opmærksom på, at Eduard von Keyserling var tysk-baltisk, før jeg læste WA i morges, så nu må det være - selv om jeg allerhelst ville læse Die Alten Schragen der Grossen Gilde zu Reval, men mit tyske er rustent, og husforlaget er jo ikke nået til den endnu...

Har selvfølgelig skrålæst doktorafhandlingen om de baltiske korstog, men mangler noget skønlitteratur.

[dayan]

Mens I andre drikker øl ude i solen eller på Lille Bogdag, har jeg kastet mig over Alberto Savinios novellesamling Tutta la vita (Hele livet), som efter blot en enkelt novelle har forlenet det mest læseværdige bud på surreel litteratur, jeg endnu er stødt på, i form af Il suo nome (Hans navn). Overlegent smukt og mærkeligt. Nu sætter jeg mig ud i solen og læser resten af bogen.

[dayan]

Anden novelle: Herr Didaco er verdens bedste udstopper (hvad hedder det?) efter som barn at være blevet ført ind på en "ptolemæisk bane" af et besøg i miniaturebutikken Beelzebubs luner. Da han fanger sin kone og sin assistent in flagrante delicto, udstopper han dem og udstiller dem som Adam og Eva med et "balsameret" (?) æbletræ, slange og så videre. Jeg ved ikke helt.

[dayan]

Tredje novelle: Signorina Fufù (frøken Fut-fut) genlever en stor musikalsk oplevelse, da hun i toget mod Firenze, hvor hun skal besøge en onkel, hun tidligere kun har hørt om, ser en reklame for flygler i en avis, som hun længe tøver med at samle op, da den har ligget oven på ansigtet af en grim mand, som lå og sov på toget. Vi hører en del om denne gammeljomfrus indre liv.

[dayan]

Resten må I selv læse.

[Enola Gay]

Resten må I selv læse.

Findes den på andet end italiensk?

[Antimatter]

Den bog findes jo ikke i virkeligheden.

[dayan]

Resten må I selv læse.

Findes den på andet end italiensk?

Den findes faktisk på tysk: https://www.abebooks.co.uk/978351840399 ... 403990/plp

Hvis jeg stadig er sengeliggende i morgen, får I måske et par noveller til.