Olivier Assayas skrev:What if, in cinema, the veritable artistic gesture was not so much the finished result as the shooting itself? Aren’t most films less than what has been lived, truly lived, while they were being made, and isn’t the challenge, after all, to try to capture in images an approximation of the magic of life as conjured on the set?
Nick Pinkerton skrev:I grant myself the luxury of repeating myself here—I included this same quotation in a recent piece on Nima Nourizadeh’s 2012 Project X—because Assayas’s words seem to me to express something central to the role of cinema, which at best isn’t an escape from the world, but an accentuation of it. (Pangzi in Yi Yi, again: “Movies give us twice what we get from daily life.”) It comes as close as anything that I’ve read to describing the thing that has kept me umbilically attached to film, like life but more and less than it, and to explaining my ever-increasing indifference to much of contemporary cinema, in which the magic of life is so thin on the ground.
Ganske paradoksalt vil jeg således indlede året med at tage i bif og se den nye Matrix om et par timer.
Satte af uransagelige årsager The Power of the Dog på i går, vel mest fordi jeg stadig elsker Landry og synes han og Kirsten Dunst er cute, men holdt ikke mere end 35-40 minutter før jeg var nødt til at stoppe den. I stedet fornyede jeg mit Criterion Channel-abonnement og satte mig for at lave en udfordring for 2022, og det kom der følgende liste ud af:
Jeg synes også Power of the Dog var okay, men man havde lidt en tom fornemmelse - som at have spist sig mæt i flødeboller.
Jeg så Card Counter igår, og den var sgudda meget fed. De artsy elementer fungerer ikke så godt og Tiffany Haddish lykkes kun lige netop med at være okay, men ellers en helt fin straight fortalt historie med flotte billeder og fremragende skuespil. Eller hvad? Uanset hvad må man elske Schrader for at lave filmen.
Mit eneste film-nytårsforsæt er at få set alle Paul Schrader og Abel Ferrara film.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.
Jeg så Card Counter igår, og den var sgudda meget fed. De artsy elementer fungerer ikke så godt og Tiffany Haddish lykkes kun lige netop med at være okay, men ellers en helt fin straight fortalt historie med flotte billeder og fremragende skuespil. Eller hvad? Uanset hvad må man elske Schrader for at lave filmen.
Mit eneste film-nytårsforsæt er at få set alle Paul Schrader og Abel Ferrara film.
Hvilke Schrader mangler du?
Var egentlig mildt skuffet over Card Counter umiddelbart efter at have set den i biografen, den virkede lidt rodet og formålsløs, men har omvendt tænkt en hel del på den siden. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til at se den igen en dag. Synes Haddish gav fint liv til den. Og så kan han bare det der med scener i cafeteriet:
det glæder mig at du tænker godt om Card Counter nu.
Jeg mangler
(1) The Yakuza (manus)
(2) Obsession (manus)
(3) Hardcore (!)
(4) Cat People
(5) Mishima (!!!)
(6) Light of Day
(7) Comfort of Strangers
(8) Witch Hunt (tv-film)
(9) City Hall (manus)
(10) Touch
(11) Forever Mine
(12) Dominion
(13) The Walker
(14) Adam Resurrected
(15) The Canyons
(16) The Dying of the Light
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.
Hvad kan I anbefale af gode komedier? Jeg så lige The Big Lebowski for første gang og det må godt være lige fremragende som den. Jeg så også Anchorman (og noget Kiarostami, men ham har jeg rigtig ikke noget sige om) og den var vel fin nok med enkelte gode replikker. Jeg var mest optaget af deres ordforråd og vidunderlige jakkesæt.
Gud elskede dinosaurerne. Guds værk er troværdigt.
