Fantasy

[dayan]

Hvis man vil læse højlitterær fantasy, kan man også læse Jüngers På marmorklipperne.

[Dialingleft]

Jeg tænker på at Ringen og Parcival måske er bedstefar til fantasygenren. Kan man sige det?

Er der nogen der kan pege på den god oversættelse af Ringen og Parcival man kan læse?

[Hansen]

Jeg er nok mere til sf end fantasy, men der sniger sig da nogen ind under huden alligevel
Den bedste jeg har læst i årevis, er nok "Raven Tower" af Ann Leckie. En virkelig original verden med helt andre guder og følelser end jeg plejer at finde i den genre.
De fleste af Joe Abercrombie. Voldelige, masser af sort humor, smerte og episke fortællinger. Damn, jeg nyder hans bøger!
Jo Walton, "Amon Others" overraskede mig virkelig. Ret fantastisk lille bog om en piges måde at håndtere sin personlige tragedie, i en slags omvendt Harry Potter. Virkelig rørende og stærk.
Derudover er jeg glad for at se Gormenghast få lidt kærlighed i starten af tråden

[O' R'lyeh]

Dialingleft: Jeg kan ikke hjælpe med oversættelser, men du kunne jo gå tilbage til udgangspunktet og læse Vølsungernes saga i bind 1 af Oldtidssagaerne. I samme bind er Ragnar Lodbrogs saga underholdende World of Warcraftagtigt smadder.
Apropos den slags gamle middelalderforfædre forsøgte jeg engang at læse Chrétien de Troyes' arthurromancer og det er simpelthen for tørt for mig. Så er jeg væsentligt mere til Tusind og én nat i Ellen Woolfs oversættelse (der dog en del middelmådige sager iblandt, så proceed with caution).

Abercrombie: Jeg forsøgte engang at læse ham og jeg var (og er?) ikke glad for grimdarkstrømningen i moderne fantasy. Det bliver mig noget endimensionelt.
Walton og Leckie lyder spændende.

[Ællington]

JEG LÆSTE SALVATORE SÅ I IKKE BEHØVER:



Nyligt færdig med Homeland, første del af Dark Elf trilogien, på dansk E-bog "Ereolen or Bust", kan jeg nu berette:

Man følger jo ham her fyren fra han bliver født og indtil han "flytter hjemmefra".
Verden er The Underworld, byen Menzoberranzan, home of Spider Queens og Spider Goddess!
Verden er strengt Matriarkalsk, hvilket bare vil sige at kvinder tæver mændene.
Byen er inddelt i huse/klaner, det er faktisk meget spændende - klanerne må udslette hinanden men aldrig være i åben krig. Alt skal foregå i skyggerne, ingen taler højt om noget.
Så PLUDSELIG! En nat brænder #NOGEN hele din borg ned og udsletter dig.
Og hvis ingen opdager det, er det jo bare godt at være den næste i hierarkiet, i den evige kamp om at vinde SPIDER GODDESS Gunst.
Det går man meget op i, det kan make eller break hele husets dagligdag.

Ved uddannelse: Størst er det at være ypperstepræstinde, en uddannelse der tager 50 år.
Derefter kommer troldmand, 30 år, og til sidst kriger, 10 år.

Ham makkeren her skal jo så være KRIGER! Drizzt Do Urden hedder han.
Og han er født ind i den her verden, som jo bare er så mega mega ond, og han får så mange tærsk af sine onde søstre, at han snart lærer at holde næsen nede i sporet.
MEN! Samtidig har han jo så også en hemmelig hjælper i sin far, som man jo så gætter på er fra Verden Ovenover - han må ikke fortælle hverken om far eller ovenover, han må kun være "våbentræner".
Så går de lidt skævt af hinanden, hvilket er bogens rigtige omdrejningspunkt.
Ham drengen lærer at blive den vildeste kriger, men ser at verden omkring ham er mega led og at han ikke hører til her, og giver så faderfiguren skylden.
Daddy Sword i sin ende ser ham blive den her Perfekte Boy på våbenakademiet og fortvivles ved at have skabt endnu en dræbermaskine uden moral.

Til sidst finder de hinanden, og drengen har et opgør med sin lede familie af onde kvinder og må flygte - hvorhen? Find ud af det i Bog 2, makker!
Han får også en panter fra en anden dimension på et tidspunkt. Det er den man kan se på coveret.

Altså, idéen er jo egentlig god nok, og man forstår godt hvorfor den her fede TORN HERO er stjernen i i skrivende stund 39 bøger!!!
Men altså, der er MEGET lidt stemning i bogen, og meget, man bare skal hakke sig igennem.
Ufatteligt stor del af den er direkte tale - det er lidt hårdt når personerne er så endimensionelle, og der kun er ca 5-10 af dem.

----
Nu vågnede Georg og krævede sin ret inden jeg skrev de tre sidste sætninger.
Jeg vil ikke bedømme noget, men bare lægge vægt på, at jeg nok ikke kommer til at læse de 38 andre bøger ("Drizzt og orkerne" "Drizzt er på et skib", "Drizzt får en kæreste").
Hvis jeg vil læse om Dark Elf Chaotic Good/Evil går jeg direkte til patten og læser alle mine Elric bøger (igen).

[Hansen]

Jeg har netop læst de to første bid i Jo Waltons trilogi om The Just City, og dem vil jeg også gerne anbefale.
Et par græske guder beslutter sig for at opføre Plato's republik, med rigtige mennesker, for at se hvordan det mon ville gå i virkeligheden. Derfra er det en vidunderlig historie fyldt med religion, filosofi, mennesker og store og små følelser.
Jeg glæder mig til Fantamann's referat af Drizzt får en kæreste.

[Jimmi Jazz]

Ok, ok denne her er fandenme fed:


Jonathan Fench: The Grey Bastards

I et wasteland, en bufferzone mellem menneskernes mægtige kejserrige og orkernes territorium holder små (rocker)bander af halvorker til. De rider rundt på store vildsvin, pløkker med armbrøst, intrigerer indbyrdes, opkræver beskyttelsespenge på bordeller og er generelt bare nogle bad motherfuckers. Tænk Sons of Anarchy i en Middle Earth setting eller noget. God, gradvis unfolding verdensbygning og et plot med tilpas mange twists and turns til at man hænger på. Aldeles cringe sexscener med store halvorkedillermænd som bonus.

Hvis jeg skulle satte et soundtrack sammen ville det være lige dele Mötley Crüe, Manowar og Bolt Thrower.