Faglitteratur

[mbj]

Jeg savner en tråd kun til faglitteratur. Jeg ved ikke om der kan gives plads til det, men læser primært selv faglitteratur, og jeg ved en del herinde også får læst en del, og deraf også fået nogle fine anbefalinger. Her er lidt jeg har fået læst det sidste stykke tid


A Very Stable Genius: Donald Trumps testing of America af Carol Leonnig og Phillip Rucker (2020):
Jeg har læst Bob Woodwards bog om Trump (Fear) som jeg godt kunne lide. Især Ruslandshistorien fylder en god del i begge bøger. Selvom vi alle kender mange af skandalehistorierne om Trump, så giver det et mere samlet billede at læse en hel bog om ham. Der er flere detaljer om hvordan flere af hans stabsmedarbejdere konstant må rette ham til, indvende det mest åbenlyse, om hvordan man gør forskellige ting, og også hvordan flere bag ryggen leaker til pressen, snakker grimt om Trump osv. Et længere afsnit om hvordan Trump via et "foredrag" skal lære om hvordan verdenssituationen hænger sammen, hvem samarbejder med hvem, hvad betyder de forskellige aftaler osv. Dybt pinligt øjeblik, hvor Trump ender med at svine den ene militærleder til efter den anden. Trump er lige så impulsiv, narcissistisk, løgnagtig som vi er vant til at høre om i de daglige medier og selvom det ingen overraskelse er, så tager man/jeg mig selv sommetider i at tænke, at jeg stadigvæk ikke helt har fattet han er/har været USA præsident. Efter Trump fejer sin "frikendelse" fra Ruslandssagen i bogen, tager han hurtigt bagefter initiativ til at samarbejde med Ukraines præsident om at finde snavs på BIden. Manden har tilsyneladende intet fattet af den lange Ruslandssag, som tydeligt bliver beskrevet i bogen som noget der stresser Trump meget (Fear bogen beskriver det samme pres Trump føler sig under). Trump har fyret sine mest professionelle og erfarne folk fra staben gennem sine 4 år, og intet tyder på han skulle være mere blødt op, hvorfor 4 år mere ville være en katastrofe for landet. Ikke samme chokeffekt da jeg havde læst Fear bogen, men hvis man ingen bøger har læst om Trump, giver den en udmærket overblik over hans næste 4 årige præsident periode.

Frygtens monarki af Martha Nussbaum:
Min første Nussbaum bog. Den er mere let tilgængelig end nogle af de langsomme og lidt tunge tekster jeg kan huske fra studiet, hvor hun skulle redegøre for 1000 forskellige græske filosoffer før hun kom med en egentlig pointe om noget. Der er noget mere friskhed over denne bog, hvor hun beskriver frygt, vrede, tillid, misundelse m.m. gerne med udgangspunkt i psykoanalyse (Melanie Klein) tilsat hendes egne filosofiske (ofte fra dydsetikken) pointer. Nussbaum er fin nuanceret omkring hendes positioner, og både højre og venstrefløjen får hug for at hvordan misundelse og vrede ødelægger samfund, fællesskaber og nære relationer. Det kniber med løsningerne på hvordan man skal kunne rumme de andre som man som problemet, og det lidt nemme svar omkring empati, synes jeg ikke hun er overbevisende omkring. Derudover skriver hun noget "social samfundstjeneste" hvor vi alle skal ud i vores ungdom og prøve kræfter med forskellige jobs for at fremme empatien (ældreplejen, arbejde med socialt udsatte osv). Var det ikke sådan noget Blachmann sagde for 10 år siden i X-factor?


Overvågningskampitalismens tidsalder af Shoshana Zuboff:
Monsterværk på over 600 tætskrevne sider. Mange anmeldere skriver at hun er meget repeterende, hvilket man ikke kan være uenige i. Man drukner lidt nogle gange i de lange gentagelser undervejs. Hun skriver også lettere aktivistisk, som jo kan forekomme paradoksalt, når det netop er noget hun påpeger som et problem for det meste af TECH-industrien. Men måske handler det ikke om nuancer, men om at stå hårdt på den anden side, og sige fra på ordentlig facon, så vi alle ikke er i tvivl om hvilket stor magt og kraft vi er oppe i mod. Det hele handler om dig og dine data, alt hvad du gør skal kunne måles ned til mindste detalje, og noget af det mere interessante, er der hvor man lige nu på markedet konstant undersøger hvordan man kan forudsige hvordan folk kommer til at føle noget før man selv er klar over det, og på den måde kunne forudsige alle former for adfærd. Kort sagt, skal TECH-giganterne kende dig bedre end du selv gør. Støvsugere, køleskabe, cykler osv, skal alle i fremtiden indsamle data om dig og din adfærd, så de på den måde kan bruge disse til at forudsige hvordan dine købervaner bliver, så de kan tjene en helvedes masse penge på dig. Noget nyt under solen? Nej, måske ikke, men vi bliver jo stadigvæk ved med at gøre de ting vi gør, fordi (som hun pointerer) vi selv bruger samme argumenter som TECH-giganterne "du kan jo bare lade være med at bruge facebook, og i øvrigt er de jo gratis, hvorfor brokke sig over det?". Det er faktisk et af de store problemer, at vi alle lever i en konstant dvale og sumpetilstand, og aldrig for alvor formår at vågne op til hvad det er i virkeligheden er der forgår. Der var en bruger på amazon der gav den 1 stjerne, og sagde at man bare kunne læse efterordet som opsummeret hendes pointer fint, i stedet for at bruge de mange timer på at læse hele bogen. Sådan kan man jo også læse en bog i dag åbenbart, så kan man jo i det mindste starte der hvis nogen skulle være nysgerrige.

[Langley]

Fed tråd og god ide mere en tråd udelukkende henvendt til sagprosa som vi lærte det havde.

Nu kommer spørgsmål så: Hører teori og filosofi til i denne tråd eller i den anden? '

[mbj]

Tænker klart det hører under denne. Jeg læser også ind imellem tungere teori, og vil rigtig gerne også have jeres anbefalinger.

[Langley]

Jeg har lige læst Rasmus Willigs lille pamflet 'Den bæredygtige stat'.Jeg ved ikke rigtig. Han er ret fin kapitalismekritiker, så hopper han direkte fra naturvidenskab og klima etc til at vi går under i morgen hvis vi ikke gør op med kapitalismen. Det virker lidt for sikkert naturvidenskab til en sociolog. Desuden er det lidt sært at han mener, at vi kan redde naturen med andelgårde og ved at gå mindre på arbejde.. Jeg ved sgu ikke om det vil fyre mindre energi af og hvad iøvrigt med resten af verden? Skal de også blive til andelsgårde. #forvirret

[Senekat]

Fritidslæsningen står på Second-hand Time (2013) af Svetlana Alexievich, som er en imponerende oral history over Sovjetunionens opløsning og sammenbrud. Tidligere i år læste jeg hendes ligeledes imponerende bog over Tjernobyl, som vist er lavet til en tv serie. Hun bruger nogle interessante greb og jeg håber selv at kunne bruge lignende greb senere hen, selvom det måske er lidt ambitiøst.

Ellers er jeg i gang med at læse op på Laclau og Mouffe i forbindelse med en politisk teoretisk analyse af peer-arbejde i social- og behandlingspsykiatrien. Meget af det er ret verdensfjern teori, så det skal operationaliseres i forhold til en konkret empirisk undersøgelse. Hvis man skulle have lyst til at dykke ned i det, kan jeg anbefale On the political af Chantal Mouffe som et 'let' og interessant introduktionsværk, der bl.a. er inspireret af så forskellige tænker som Carl Schmidt og Antonio Gramsci.

[Langley]

Laclau og Mouffe er også rammen for 'Populismens Århundrede' af Pierre Rosanvallon. Jeg er kun igennem første del fordi Nietzsche hele tiden ligger og kalder på mig men indtil videre bruger ham dem ret skarpt til at forstå populisme som politisk ideologi. Bedre end jeg husker dem fra RUC hvor de altid blev brugt til det konstruktivistiske projekt, men de lader til at være nogle ret stærke offentlighedstænkere og en stående kritik af Habermas offentlighedsteori.

[Senekat]

Laclau og Mouffe er også rammen for 'Populismens Århundrede' af Pierre Rosanvallon. Jeg er kun igennem første del fordi Nietzsche hele tiden ligger og kalder på mig men indtil videre bruger ham dem ret skarpt til at forstå populisme som politisk ideologi. Bedre end jeg husker dem fra RUC hvor de altid blev brugt til det konstruktivistiske projekt, men de lader til at være nogle ret stærke offentlighedstænkere og en stående kritik af Habermas offentlighedsteori.

Det tror jeg muligvis er kultur- og sprogmødestudiers skyld og måske også Jacob Torfings skyld. Jeg skal i hvert fald læse hans 'New Theories of Discourse - Laclau, Mouffe and Zizek' og hans bog om offentlige styringsparadigmer over de næste par uger.

Jeg mener klart, at det er den bedste (post)marxistiske kritik af konsensusdemokratiet og The Third Way, repræsenteret ved Giddens og af ældre dato Habermas. Mouffe har jo også været en klar inspiration hos Syriza og Podemos i Sydeuropa. Samtidig med, at de har været en klar fortaler for adskillelsen af det liberale demokrati fra den liberale økonomi, står de som en stærk fortaler for det pluralistiske demokrati. Men jeg må nok også indrømme, at jeg både er fan af dem og deres inspirationskilde Antonio Gramsci. Hele ideen om at man skal være enige om de demokratiske spilleregler, men ellers konkurrere i et os og dem, så borgeren ved, hvad de stemmer på, er grundlæggende sympatisk i min optik.

[Dialingleft]

Jeg savner en tråd kun til faglitteratur. Jeg ved ikke om der kan gives plads til det, men læser primært selv faglitteratur, og jeg ved en del herinde også får læst en del, og deraf også fået nogle fine anbefalinger. Her er lidt jeg har fået læst det sidste stykke tid

Fedt. Helt enig ø, super god tråd.

Overvågningskampitalismens tidsalder af Shoshana Zuboff:
Monsterværk på over 600 tætskrevne sider. Mange anmeldere skriver at hun er meget repeterende, hvilket man ikke kan være uenige i. Man drukner lidt nogle gange i de lange gentagelser undervejs. Hun skriver også lettere aktivistisk, som jo kan forekomme paradoksalt, når det netop er noget hun påpeger som et problem for det meste af TECH-industrien. Men måske handler det ikke om nuancer, men om at stå hårdt på den anden side, og sige fra på ordentlig facon, så vi alle ikke er i tvivl om hvilket stor magt og kraft vi er oppe i mod. Det hele handler om dig og dine data, alt hvad du gør skal kunne måles ned til mindste detalje, og noget af det mere interessante, er der hvor man lige nu på markedet konstant undersøger hvordan man kan forudsige hvordan folk kommer til at føle noget før man selv er klar over det, og på den måde kunne forudsige alle former for adfærd. Kort sagt, skal TECH-giganterne kende dig bedre end du selv gør. Støvsugere, køleskabe, cykler osv, skal alle i fremtiden indsamle data om dig og din adfærd, så de på den måde kan bruge disse til at forudsige hvordan dine købervaner bliver, så de kan tjene en helvedes masse penge på dig. Noget nyt under solen? Nej, måske ikke, men vi bliver jo stadigvæk ved med at gøre de ting vi gør, fordi (som hun pointerer) vi selv bruger samme argumenter som TECH-giganterne ”du kan jo bare lade være med at bruge facebook, og i øvrigt er de jo gratis, hvorfor brokke sig over det?”. Det er faktisk et af de store problemer, at vi alle lever i en konstant dvale og sumpetilstand, og aldrig for alvor formår at vågne op til hvad det er i virkeligheden er der forgår. Der var en bruger på amazon der gav den 1 stjerne, og sagde at man bare kunne læse efterordet som opsummeret hendes pointer fint, i stedet for at bruge de mange timer på at læse hele bogen. Sådan kan man jo også læse en bog i dag åbenbart, så kan man jo i det mindste starte der hvis nogen skulle være nysgerrige.

Jeg har prøvet at komme i gang med den et par gange, men er altid stået hurtigt af igen. Måske er jeg lidt som ham på Amazon, men jeg føler faktisk ikke at man mangler viden eller bevidsthed om den der data høst eller manglen på privatliv. Men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om der findes nogen alternative modeller eller regulering som kunne afhjælpe problemet. Kommer hun ind på det senere?

Jeg har lige læst Rasmus Willigs lille pamflet ’Den bæredygtige stat’.Jeg ved ikke rigtig. Han er ret fin kapitalismekritiker, så hopper han direkte fra naturvidenskab og klima etc til at vi går under i morgen hvis vi ikke gør op med kapitalismen. Det virker lidt for sikkert naturvidenskab til en sociolog. Desuden er det lidt sært at han mener, at vi kan redde naturen med andelgårde og ved at gå mindre på arbejde.. Jeg ved sgu ikke om det vil fyre mindre energi af og hvad i øvrigt med resten af verden? Skal de også blive til andelsgårde. #forvirret

Har ikke fået læst den. Men ender nok med det. Hans bøger skuffer mig altid. Han er måske en af de skarpeste sociologhjerner i dk, og en af de bedste undervisere jeg har haft, men føler bare at hans bøger altid er så fucking middelmådige. Måske er det bare virkeligt mb. Det er altid doven og selektiv empiri og uden nogen former for ydmyghed eller tvivl, eller overraskelser i hans bøger. Bare sådan en holdning og så de obligatoriske spredte datapunkter (han ikke selv har samlet eller designet studiet bag) , og så bare losse på med lidt begreber fra sådan tilpas god blanding mellem Frankfurt greatest, lidt poststrukturalisme (som er til at forstå) og evt en klassisk filosof a la Kant eller Hegel. Det er bare sådan så formularisk. Og jeg savner bare snart den der bog som er virkelig god, ikke bare der skal vise at han er en fed fyr, men som intellektuelt rykker lidt. Nu er hans tidligere værker om kritik på offentlige arbejdspladser, lidt overlappende med mit fagområde, og er bare sådan noget der er skrevet side op og side om indenfor industriel sociologi og psykologi. Men han har på intet tidspunkt sat sig ned og lavet det review eller den undersøgelse der kan bakke op om at “manglende kritik er det største arbejdsmiljøproblem i Danmark pt” som han ellers turer rundt med. Og på intet tidspunkt konsulteret den statistik som hvert andet år udkommer offentligt med et repræsentativt sample af danskere der svarer på spørgsmål om deres helbred og arbejdsmiljø. Det ville have været det nemmeste lige at inddrage de tal. Jeg ville elske hvis han endte med at skrive den der store altomfavnende kritiske sociologi som virkelig udfordrede alle os empiricistiske “theories of the middle range” tørvetriller typer.

Laclau og Mouffe er også rammen for 'Populismens Århundrede' af Pierre Rosanvallon. Jeg er kun igennem første del fordi Nietzsche hele tiden ligger og kalder på mig men indtil videre bruger ham dem ret skarpt til at forstå populisme som politisk ideologi. Bedre end jeg husker dem fra RUC hvor de altid blev brugt til det konstruktivistiske projekt, men de lader til at være nogle ret stærke offentlighedstænkere og en stående kritik af Habermas offentlighedsteori.

Det tror jeg muligvis er kultur- og sprogmødestudiers skyld og måske også Jacob Torfings skyld. Jeg skal i hvert fald læse hans 'New Theories of Discourse - Laclau, Mouffe and Zizek' og hans bog om offentlige styringsparadigmer over de næste par uger.

Jeg mener klart, at det er den bedste (post)marxistiske kritik af konsensusdemokratiet og The Third Way, repræsenteret ved Giddens og af ældre dato Habermas. Mouffe har jo også været en klar inspiration hos Syriza og Podemos i Sydeuropa. Samtidig med, at de har været en klar fortaler for adskillelsen af det liberale demokrati fra den liberale økonomi, står de som en stærk fortaler for det pluralistiske demokrati. Men jeg må nok også indrømme, at jeg både er fan af dem og deres inspirationskilde Antonio Gramsci. Hele ideen om at man skal være enige om de demokratiske spilleregler, men ellers konkurrere i et os og dem, så borgeren ved, hvad de stemmer på, er grundlæggende sympatisk i min optik.

Da jeg læste On The Political og nogen af de andre nyere mouffe ting havde jeg virkelig sådan en heureka oplevelse. Jeg husker det som om det var et år inde i Thornings regeringstid, og derfor var det sådan manna fra himlen for en skuffet venstrelænende sosse. Men er det ikke som om tiden har modbevist hende lidt. Jeg mener i hvert fald at det ikke er et problem i dag, at der er for mange centristiske diskurser som ikke er til diskussioner i den vestlige verden, og derfor skal genpolitiseres. Tværtimod synes jeg at den der “alt er et politisk spørgsmål” ender med at politik mere og mere er fløjene der fuldstændig kører politik væk fra almindelige menneskers hverdag og problemer, og så et centrum der prøver at råbe igennem støjen. Vil meget gerne høre jeres take på hvad der er relevant ved dem i dag.

[Dialingleft]

Og meget kan man sige om Antonio Gramsci men hans take på de demokratiske spilleregler var i bedste fald ufuldkomne

[Senekat]

Og meget kan man sige om Antonio Gramsci men hans take på de demokratiske spilleregler var i bedste fald ufuldkomne

Haha - det kan der bestemt være noget om, men man er vel kulturmarxist inderst inde

Om the political er vel især skrevet i forbindelse med halvfemserne, Labour og The Third Way, hvis man skal bruge det i dag, tænker jeg, at det er i forhold til opkomsten af højre og venstrepopulismen, samt udfordringen af ven/fjende forholdet -fra antagonisme til agonisme.