En af de serier jeg har dyrket mest er James Robinsons 80 numre lange run på Starman fra 90’erne. Serien var vist creator owned (sjældent på DC og Marvel), og lukkede herefter. Den har derfor et meget afsluttet præg, hvis man læser den fra start til slut. Det var jo perioden post Dark Knight Returns og Watchmen, og det hele skulle være dark, edgy og gritty, men Robinson er en forbenet nostalgiker, som elsker de originale superhelte tilbage fra The Golden Age i 40’erne. Den nyskabte hovedperson, Jack Knight, er søn af en af disse, nemlig Ted Knight, som var Starman back in the day. Jack er en tidstypisk (spaceman-læderjakke, tribal tatoos, bakkenbarter) antihelt, som hellere vil passe sin cool, hipsteragtige antikbutik (igen dét med nostalgien) end tage faklen op efter faderen, som han ikke har så god en relation til. Gradvist træder han dog (selvfølgelig) i karakter, og både han og læserne lærer en masse om det originale DC Univers, da der er gæstevisitter fra diverse gamle, mere eller mindre glemte helte og skurke.
Serien er ikke perfekt, den er bl.a. alt for teksttung, men den er skrevet med virkelig meget menneskelig varme og passion for de gamle helte og de værdier, de repræsenterer. Derudover er verdensopbygningen rigtigt god, for Robinson skaber et interessant figurgalleri, og byen det hele foregår i, Opal City, fremstår efterhånden ligeså distinkt som Gothham City. Gennem hovedparten af serien er det Tony Harris som er hovedtegner, og det er sjovt at følge hans gradvise udvikling: I
starten er stregen ret primitiv, men han bliver bare bedre og bedre (det samme kan egentlig siges om Robinson som fortæller). Senere tager bl.a. danske Peter Snejbjerg over, han gør det glimrende, men lidt af seriens særpræg ryger måske lidt.
90'er hip helt:
Opal City:
Skænderi med Batman:
Den originale Starman i kamp med nazister i 2VK:
.