Den kødløse opskriftstråd!

[Hansen]

Altså, det kan godt være at I er ironiske, men det er ret gode bud synes jeg. I fin forlængelse af havredrikkenes "don't call me milk"-produkter for eksempel.
Ingen takers på frikadeller?

[Pete Rock]

Frikatakers.

[Langley]

Ok jeg har en ide:
Man tager et par klumper kål der passer sammen og rister med chil, ansjos, hvidløg etc og så rører man rører man en improvisation over filodej i og så dybsteger man i jordnøddeolie

[fabriz]

postejligt.

[badminton]

får altid en stærk leverpostejvibe af de der bønnepostejer man kan købe fra nutana og andet helset

ellers er tahin + rødbede også en slags substitut

craver dog personligt aldrig leverpostej

[Frcaheal]

Altså, det kan godt være at I er ironiske, men det er ret gode bud synes jeg. I fin forlængelse af havredrikkenes "don't call me milk"-produkter for eksempel.
Ingen takers på frikadeller?

Frcahealler.

[Hansen]

Jeg fortsætter lige en samtale fra en anden tråd, da det er mere relevant her. Forhistorien er behovet for en vegetar-udgave af lever postej:

Jeg glæder mig til Hansens frues opskrift på levepostej med facon. Det er sjovt nok noget jeg har hørt fra mange danske vegetarvenner, at det eneste de virkelig savner er leverpostej.

Jeg kan afsløre, at efter at hun fik udfordringen har jeg været prøvekanin for de mest fantastiske udgaver af vegetar-leverpostej. Hun er ikke selv helt tilfreds endnu, og det passer mig fint. MEN! Hvad skal vi kalde sådan en, altså det er jo tydeligvis ikke en leverpostej, når der ikke er lever i?
For ikke at rode for meget i M, M eller M-tråden, så kopierer jeg dette indlæg over til den kødløse opskrift-tråd, så folk der er interesserede kan hjælpe mig der. Også gerne med et godt navn til frikadeller?

Ejpostej.

Nå ja, hun gik med Ej-postej, og det endte op med den her: https://www.mergroent.dk/ej-postej/ Tak til Pilfinger for navn
Jeg er vild med den! Spændt på hvad I siger, hvis nogen prøver den.

[Jon A]

Jeg er ikke på den vogn med, at kødløse retter ikke må efterligne kødretter. Mad må alt muligt. Men jeg har godt nok svært ved at forstå trangen til at finde et vegetarisk alternativ til leverpostej. Jeg er tæt på at sige, at det var lige præcis leverpostej, der i sin tid gjorde mig til vegetar. Jeg kan ikke tåle de der Nutana-glas, fordi de minder mig om leverpostej.

Men fred være med fru Hansen for at lave det, selvfølgelig. Behovet er der tydeligvis.

[Langley]

Det er for omstændeligt med et ringe udkomme. Mit faste junk-plante indtag lavet på linser er de færdiglavede grøn og rød dahl som de har i Brugsen og o.l. Lige en tur i mikroen også ryder de 250 gram linser ned i løgneren med ganske lidt ekstra garnering.

[dayan]

Vinterdepressionen sænker sig langsomt over og i os, og vi er lige ved at give op, så her er verdens nemmeste farverige opskrift, som indgyder den smule håb, der narrer os til at tage en uge mere: dayans syltede spidskål.
Syltelage: Seks fennikelfrø ristes let og puttes i en gryde med lige dele eddike (lagereddike er fint nok, men de seneste par gange har jeg altså brugt æblecider-, hvilket giver en kærkommen frugtighed) og vand, et laurbærblad fra en slægtnings have, salt, et par peberkorn (og i princippet også hvad man ellers kan lide af korianderfrø, dildfrø, basilikumfrø, sennepsfrø osv.) og, vigtigst af alt, en skefuld stødt gurkemeje. Det bringes i kog, hvis man overhovedet orker.
Nu skærer man et par gulerødder i halvtykke skiver og lader dem blidt falde i gryden, hvor de koger, indtil de er næsten møre. I mellemtiden skærer man et par skalotteløg i strimler og to hoveder spidkål i mundrette bidder og forsøger nu at få det hele til at være i gryden (hvis der er for lidt lage, spæder man til). Der skal også hvidløg i, og hvis man har lyst, og det passer med husstandens smag, putter man lidt tørret chili i. I dag havde jeg nogle tomater, som er modnet lidt for langsomt i sensommersolen, og som derfor er lidt til den hårde og smagsfattige side, hvorfor de også røg i gryden. Nu koger det bare nogle minutter, indtil kålen opgiver ævred og falder sammen, som var den os i denne årstid. Tjek lige om ikke gulerødderne er dejligt bløde og søde, som var de bevidstheden om dødens løfterige advent. Hvis det er tilfældet, slukker man for blusset og lader det trække, indtil det er kølet ned. Nu kan man skolde og henkoge, hvis man har en Instagram-profil om at trække stikket og være selvforsynende på landet, men vi andre ved, at der også er spidskål i supermarkedet i næste uge, så vi nøjes med for syns skyld at skolde det eller de fornødne sylteglas, som vi fylder med den smattede kål og lage. Nu står det hele i køleskabet en dags tid, mens smagen udvikler sig, hvorefter det kan spises. Det holder måske længe i lagen, men spis det dog i stedet. Et par skefulde uden lage op i en lille skål, hvor det selvfølgelig skal have lidt af den gode tahina. Eller olivenolie og ristede sesamfrø.
Smager godt sammmen med lib kusa, som man laver meget her i september, fordi der altid er nogle courgetter, som er blevet lidt for store og snart skal spises. Eller med ristede kikærter, braiserede auberginer, konfiterede tomater, bagt blomkål og så videre.
Kan man nulre lidt feta over inden servering? Helt sikkert. Kan man bruge andre grøntsager? Givetvis.