Flere film i 2022

[Jens L]

Hvis man skal vælge mellem Avatar 2, Decision to Leave eller Crime of the Futures i biffen, hvilken skal man så tage? Jeg vil helst Crime if the Furures

[Pete Rock]

Avatar 2. Bidrag til produktionen af fremtidige Avatar-film!

[secondtoughestintheinfant]

Man skal selvfølgelig vælge Crimes of the Future og ikke lade som om, man skylder The Disney Industrial Complex noget som helst

[Senekat]

Fuldstændig e9. Jeg glæder mig virkelig til en ny Cronenberg. Hans filmografi er på trods af et par misses jo for vild.

[burdette]

Jeg sparker mig selv dagligt, fordi jeg ikke nåede at fange Crimes Of The Future, mens den gik i biffen. Ved ikke om jeg orker Avatar 2, men jeg så lige, at Titanic får IMAX-repremiere til februar i anledningen af 25-års jubilæum. Ja tak, jeg har ikke set den siden ‘97 i Folketeatret (med min mor). Jeg gad også godt se den der indiske blockbuster RRR, kommer den ikke i dansk biografdistribution?

Lad os få lidt recaps her i filmtråden, det var fedt sidste år. Nogle af de bedste film jeg så, for første gang, i 2022, alle anbefales og mange er allerede nævnt herinde:

Goodbye, Dragon Inn (Tsai)
Ossos (Costa)
White Dog (Fuller)
Two-Lane Blacktop (Hellman)
The Last Days of Disco (Stillman)
Bronco Billy (Eastwood)
Judge Priest (Ford)
Tale of Cinema (Hong)
The Gunfighter (King)
Thief (Mann)
Claire’s Knee (Rohmer)
Rancho Notorious (Lang) (Hot tip! Der ligger en hel del af den sene Fritz Lang på Filmstriben)

Bedste biografoplevelser: En hel del Spielberg; E.T. (sammen med min 10-årige søn), Jaws (med min far) og Close Encounters of the Third Kind (på en pjækkedag). The Long Day Closes på strimmel var helt vildt, og et gensyn med Heat var sublimt. NOPE var voldfed, Bressons Pickpocket var rystende at se igen og Blade var ligesom at være tilbage i 8. klasse. Gentlemen Prefer Blondes (med min datter, som elskede den). Og så selvfølgelig Memoria og Top Gun: Maverick.

Bedste wft-oplevelse:
Dolemite - “Oh, shit. What the hell does that rat-soup-eatin' muthafucka want with me?”

Bedste julefilm:
Ørneborgen, på sofaen 1. juledag. Dudes rock.

[simonvt]

Avatar har jeg ikke set, heller ikke den første, synes simpelthen det ser for grimt og computerspilsagtigt ud med de blå starutter. Virker jo så godt nok på Pete Rock, som om det er en fejl.
Har heller ikke set Park Chan-wook filmen, men synes ikke det jeg har set af ham er specielt godt, forholdsvist overvurderet type.
Crimes of the Future er fed! Masser af links til 80er og start 90er filmene, uden at det føles som et uinspiseret take på old glory.
Får man iøvrigt ikke lidt en sidste-film vibe? Alle de gamle Cronenberg troper, tematikken, og så det faktum at hans debutfilm havde præcis samme navn.

Har set en del i år, også fået taget mig sammen og kommet en del gange i biografen, det er dog ganske begrænset hvor mange nye film jeg har fået set, men vil da lige brygge på en liste.

[dreambydream]

20 bedste film jeg har set for første gang i år:

A New Leaf (May)
An Autumn Tale (Rohmer)
Angst vor der Angst (Fassbinder)
As I Was Moving Ahead … (Mekas)
Benedetta (Verhoeven)
Bildnis einer Trinkerin (Ottinger)
Bleak Moments (Leigh)
Brick and Mirror (Golestan)
Farewell (Klimov)
Il Buco (Frammartino)
Old Joy (Reichardt)
Mein Stern (Grisebach)
Memoria (Apichatpong)
Spermüll (Misselwitz)
Sweetie (Campion)
The Thin Blue Line (E. Morris)
Der Todesking (Buttgereit)
Unknown Pleasures (Zhangke)
Welfare (Wiseman)
Wings (Shepitko)

Skør blanding, med store kvalitetsudsving selvsagt. Størst var As I Was Moving Ahead ..., Welfare og muligvis også Farewell (i biografen). Plus naturligvis endelig at se Memoria. Fremragende.

Næste år vil jeg se flere film.

[secondtoughestintheinfant]

Årets opdagelse: Douglas Sirk, som jeg aldrig sådan rigtig før har fået dykket ned i. Tydeligvis en endnu større mester end hvad hans ellers stærke ry lader an. Imitation of Life to gange på en uge i cinemateket er blandt mit livs største biografoplevelser.

Årets memberberry: Top Gun: Maverick. Ekstremt melankolsk at se historiens sidste filmstjerne levere på alle parametre og overskride selv de mest optimistiske forventninger.

Årets gensyn: Hele Kieslowskis Dekalog i cinemateket over fem dage i løbet af januar. Sublim europæisk kunst til den dengang stadig eksisterende intellektuelle middelklasse.

Årets overraskelse: Da jeg genså stort set samtlige Steven Soderbergh-film og opdagede, hvor sublime Magic Mike og - især - Magic Mike XXL er. Sidstnævnte er en kandidat til alletiders bedste hangoutfilm.

Årets mest kriminelt oversete banger: Michael Bays Ambulance, som jeg så to gloriøse gange i biografen. Hvis vulgus ikke indløser billet til den salgs, og anmelderne samtidig ikke fatter, så har vi jo åbenbart bare ikke fortjent bedre end altings erosion.

Årets film: Hong Sang-soos The Novelist's Film. Ryger direkte ind på all time top 100 og øverst på all time Hong.

Årets monumentale bummer: At blive damptromlet af en coronainfektion to dage inden visningen af Albert Serras Pacifiction. Jeg har stadig ikke set noget, der giver mig grund til at forvente andet end at den er årets film og en af de bedste film nogensinde.

Årets banger fra mainstreamkulturen omkring 2010: Nima Nourizadehs suveræne Project X fra 2012, som jeg glæder mig til at se igen og igen. Højnet af denne fremragende Pinkerton-hyldest: https://metrograph.com/the-church-of-fun/

Årets IMAX-oplevelser: Nope, E.T. og Jaws. ganske enkelt bare en udelt fornøjelse, også at se hvordan Peele formår at videreføre Spielbergs æstetik og ambitioner i en filmfjendtlig samtid.

Årets mest oversete og undervurderede film: Stars at Noon af Claire Denis. En af hendes bedste nogensinde med en all timer-præstation fra Margaret Qualley.

Årets 50'er-western: Walter Hills Dead for a Dollar, som godt nok er fra i år, men som én stor hyldest til Budd Boetticher og den mest sublimt anakronistiske film fra i år.

Årets Golden Age Hollywood-film: Vincente Minnellis The Clock. Suveræn companion til Meet Me in St. Louis og en af de smukkeste meditationer over tradition og modernitet, jeg har set på film.

[secondtoughestintheinfant]

Årets blå starutter: Avatar: The Way of Water

[simonvt]

Mistede min liste over hvad jeg har set i år da min computer døde i sommers, så årets top ti førstegangssete er muligvis præget af det jeg har set i efteråret.

Distant Voices Stil Lives (Davies)
Memoria (Apichatpong)
The Hole (Tsai)
Traffic(Tati)
Benedatta (Verhoeven)
The Red Shoes (Pressburger/Powell)
The Killing of a Chinese Bookie (Cassavette)
Boy(Oshima)
Center Stage (Kwan)
Ugetsu (Mizoguchi)

Har set film af de fleste af instruktørerne før, så derfor var det nok Distant Voices Stil Lives som overraskede mest (en søgning viser dog at en del af jer har været der). Tænkte at det da nok ville være kvali, men måske ikke noget der ramte mig særligt hårdt, men den var jo helt vild! Og jeg havde lyst til at gense den dagen efter.