Endnu flere film i 2023

[dreambydream]

Jeg tror ikke, det er intenderet, og det er vel lige knap et ordspil, men jeg vil gerne give det 12 alligevel.

[dreambydream]

Virkelig dejlig den nye Kaurismäki. Her en top 15 over de bedste film, jeg har set for første gang i år. Størst var det at se Blissfully Yours, som jeg utroligt nok aldrig havde set. Den bedste film nogensinde?

A SUMMER AT GRANDPA'S (1984) Hou Hsiao-hsien
ACHT STUNDEN SIND KEIN TAG (1972) Rainer Werner Fassbinder
ALL THAT HEAVEN ALLOWS (1955) Douglas Sirk
L'AMOUR FOU (1969) Jacques Rivette
BLISSFULLY YOURS (2002) Apichatpong Weerasethakul
CELIA (1989) Ann Turner
DEUTSCHLAND BLEICHE MUTTER (1980) Helma Sanders-Brahms
MÄDCHEN IN UNIFORM (1931) Leontine Sagan
THE MAN WITHOUT A PAST (2002) Aki Kaurismäki
PLÄTZE IN STÄDTEN (1998) Angela Schanelec
SÁTÁNTANGÓ (1994) Béla Tarr
TRAVOLTA ET MOI (1993) Patricia Mazuy
UNTER DEN BRÜCKEN (1946) Helmut Käutner
UTOPIA (1983) Sohrab Shahid Saless
WOODPECKERS DON'T GET HEADACHES (1975) Dinara Asanova

[secondtoughestintheinfant]

Satme en stærk liste, det der. Det værste ved at være bladsmører er, at man tvinges til at bruge meget af sin tid på at se en masse skrald (desværre ikke perifert). De bedste film, jeg så for første gang i år:

Wild River (Elia Kazan, 1960)
Comrades: Almost a Love Story (Peter Chan, 1996)
City on Fire (Ringo Lam, 1987)
Le jour de rois (Marie-Claude Treilhou, 1991)
Travolta et moi (Patricia Mazuy, 1993)
Dis-moi (Chantal Akerman, 1980)
Vengeance is Mine (Michael Roemer, 1984)
Bitter Moon (Roman Polanski, 1992)
Freddy Got Fingered (Tom Green, 2001)
Local Legends (Matt Farley, 2013)
Yentl (Barbra Streisand, 1983)
Die Antigone des Sophokles nach der Hölderlinschen Übertragung für die Bühne bearbeitet von Brecht 1948 (Suhrkamp Verlag) (Straub-Huillet, 1992)
Desert Hearts (Donna Deitch, 1985)
Her Man (Tay Garnett, 1930)
Cluny Brown (Ernst Lubitsch, 1946)

[eini]

Yentl (Barbra Streisand, 1983)

Helt sikkert. Sig lige noget om den!

[secondtoughestintheinfant]

Yentl (Barbra Streisand, 1983)

Helt sikkert. Sig lige noget om den!

En af de mest ballsy film, jeg har set. Lavet på et tidspunkt, hvor kvindelige instruktører praktisk talt stadig ikke fandtes i Hollywood. Streisand kæmpede en giga kamp for at få lov til selv at instruere den, og hendes hovedrollepræstation er til #panteon. Baseret på en I.B. Singer-novelle om en jødisk pige fra en shtetl, der er bidt af at læse talmud, men som naturligvis ikke kan få lov til det, fordi hun ikke er en mand. Da hendes rabbinerfar dør, klipper hun sig korthåret, tager navnet Anshel og rejser til byen for at blive del af en yeshiva. Her kommer hun i chavruta med en beåndet fyr ved navn Avigdor (en af hængslerne god Mandy Patinkin), som hun forelsker sig i. På intet tidspunkt er der nogen, der clocker, at hun i virkeligheden er en pige. Og så sker der alt muligt heeelt vildt, som man simpelthen ikke kan tro på, at Streisand puller off, men det gør hun. Filmen er ekstremt velfortalt og gribende, men det sindssygeste er Streisand. Hun er en anæmisk dreng og en ekstremt smuk kvinde på samme tid. Fuldstændig utroligt. Og alle filmens seksuelle følelser og drifter samler sig til den mest bizarre og dragende form for queerness, jeg har set. Primært er filmen naturligvis et suverænt billede på en kvinde, der insisterer på at begå sig inden for et kunstnerisk domæne, hvor mænd traditionelt har domineret alt.

Har set filmen tre gange, siden jeg så den første gang i sommers. Skal helt sikkert se den igen snart.

[burdette]

Fedt med årslister! Et lidt slattent filmår for mit vedkommende, alt for mange gensyn og for få nye udforskninger, også for få nyere film. Et nytårsforsæt lige dér. En del virkelig stærke biografoplevelser dog; All That Heaven Allows, Titanic, Fabelmans, La Belle Noiseuse, Jeanne Dielman, Death In Venice, Oppenheimer, The Killer, Killers of The Flower Moon, The Thing. Og nogle ret uforglemmelige 35mm-visninger blev det også til i form af Manhunter, Little Caesar i Kbh og Mishima i Oslos cinematek, hvilket var årets højdepunkt sammen med Pacifiction til DOX. Stærkeste helhedsoplevelse var en 35mm-visning af Scorseses Cape Fear med italiensk dub på en lille piazza i Toscana i sommers.

Udvalgte af de bedste film, jeg så for første gang i år:

PACIFICTION (Serra)
WAGONMASTER (Ford)
WHITE HUNTER BLACK HEART (Eastwood)
LOVE IN THE AFTERNOON (Rohmer)
IN A LONELY PLACE (Ray)
THEY LIVE BY NIGHT (Ray)
ON DANGEROUS GROUND (Ray)
COLD WATER (Assayas)
ROSEMARY’S BABY (Polanski)
NIGHT MOVES (Penn)
HOUSE BY THE RIVER (Lang)
ISLAND OF LOST SOULS (Kenton)

2’ere, der overraskede meget positivt:
Wayne’s World 2 og Gremlins 2: The New Batch

Bedste musikdokumentarer:
Bayou Maharajah, Piano Players Rarely Ever Play Together, Shake! Otis at Monterey,

Dårligste musikdokumentar:
Little Richard: I Am Everything

[secondtoughestintheinfant]

Omg, så også Gremlins 2 i år. Fandme virkelig en #keytext fra 90erne, jo. Noget af det eneste, der kan matche Verhoevens profetiske kvaliteter, og den kommer kun til at blive vildere og vildere, jo mere verden bliver ren lort.

Shit, mand, Wagonmaster.

[Antimatter]

Det her blev året hvor jeg opdagede hvor fedt det er at se film. Det bedste jeg har gjort for mig selv, er er at ignorere filmmediet totalt de første 36 år af mit liv, så jeg kan rive mesterværk efter mesterværk ned nu. Det har hensat mig i den samme eufori som da jeg første gang opdagede musik

Film jeg helt sikkert skal se igen:
12 Angry Men (Lumet, 1957).
A Canterbury Tale (Powell & Pressburger, 1944).
Anatomy of a Murder (Preminger, 1959).
The Band Wagon (Minnelli, 1953).
The Big Heat (Lang, 1953).
Blast of Silence (Baron, 1961).
Born For Hard Luck (Davenport, 1976).
Cape Fear (Thompson, 1962).
Carnival of Souls (Harvey, 1962)
Chimes At Midnight (Welles, 1965).
Corridor of Mirrors (Young, 1948).
The Devil and Daniel Webster (Dieterle, 1941).
The Furies (Mann, 1950).
Harlan County USA (Kopple, 1976).
I Know Where I'm Going (Powell & Pressburger, 1945).
In a Lonely Place (Ray, 1950).
In the Mouth of Madness (Carpenter, 1994).
Ladies In Retirement (Vidor, 1941).
The Last Picture Show (Bogdanovich, 1971).
Laura (Mamoulian & Preminger, 1944).
The Lusty Men (Ray, 1952).
Mafioso (Lattuada, 1962).
The Magnificent Ambersons (Welles, 1942).
My Darling Clementine (Ford, 1946).
Naked Lunch (Cronenberg, 1991).
Night of the Hunter (Laughton, 1955).
Out of the Past (Tourneur, 1947),
Spend it All (Blank, 1972).
The Sting (Hill, 1973).
The Structure of Crystal (Zanussi, 1969).
The Suspect (Siodmark, 1944).
Under the Volcano (Huston, 1984).
Will Success Spoil Rock Hunter (Tashlin, 1957).
Written On the Wind (Sirk, 1956).

Film jeg ikke orkede:
Days of Heaven (Malick, 1978).

Meh film:
Detour (Ulmer, 1945).

Ren lort:
Man's Favorite Sport (Hawks, 1964).

[feldman.]

Førstegangshøjdepunkter:
Mikey and Nicky (May, 1976)
Sorcerer (Friedkin, 1977)
Häxan (Christensen, 1922)
Monsters, Marriage and Murder in Manchvegas (Roxburgh, 2009)
Mermaids (Benjamin, 1990)
Duel (Spielberg, 1971)
Thief (Mann, 1981)

Fik set lige så mange film i november-december som resten af året tilsammen. Gensynshøjdepunkter fra de seneste måneder: Pickup on South Street, Total Recall, Robocop, They Live, King of New York, Mad Max 2 og Jaws.

[secondtoughestintheinfant]

Trier <3