LN 2020

[Kong Louie]

Mark Twain, siger nogen.

[Antimatter]

Han skrev digte? Tak, Pongo.

[Antimatter]

Jeg er især interesseret i værker der parrer komik med høj stil og formmæssig virtuositet. Alexander Pope kunne vel egentligt det samme, nu jeg tænker over det.

[Pete Rock]

Genlæser The Changing Light at Sandover, mindes hvor grineren den er, nu skal i hjælpe mig, Svingninger: Hvilke digtere er de største humorister? Jeg ved 2nd har spillet med Ouija-kongen, ser frem til at læse hans bud.

MF DOOM

[Kong Louie]

Prosa er også digtning, Pingo.

[Langley]

Jeg er gået igang med 'Leviathan' i Claus Bratts oversættelse. Min plan er 3 sider om dagen så bliver jeg færdig i 2021.

Indtil videre handler om hvad sanser er og han fastslår at sanser handler om årsag/virkning og ikke om at noget essentielt der udgå fra genstanden til øjet.

[Dialingleft]

HN: Jeg hører ret mange lydbøger fordi barn etc. gør at min læsetid er skåret ret meget ned. Det er svært med alt for sådan lyriske eller svært sprogligt tilgængelige bøger, men de der større fagbøger der ikke er #teori men bredere kultur-eller samfundshistorie fungerer ret perfekt til mediet. Er netop gået igang med Wagnerism af Alex Ross. Det tegner til at blive en af de helt store læse/lytteoplevelser i år. Kæmpe anbefaling. Grundig gennemgang af Wagner receptionen og de forskellige samfundsmæssige kontekster der prægede den. Indtil videre har særligt kapitlet om frankrig været fedt. Verlaine, Villiers og Mallarme var sådan helt "Lars Top Galia og Steen Jørgensen hører om Sex Pistols første gang" i deres dyrkelse af ham og der udkæmpedes riots mod politiet og mod yngre adelige der kom for at protestere over den tyske kultur i årene omkring 1870-1871 og tabet af Alsace. "Wagner Ruins Paris!"
Hør den endelig på lydbog. Så får man nemlig små musikbidder med som illustration. Hvad er hvordan lyder "Tristan Akkorden" egentlig osv.

LN: Til gengæld læser jeg Manden Uden Egenskaber af Musil. Det er til gengæld en større mundfuld (og en bog der ikke dur som lydbog er jeg overbevist om). Jeg føler mig seriøst hensat til samme følelse af når man prøvede at læse Negri eller Lazzarato for at imponere pigerne på uni (kids, it doesn't work). Jeg er 300 sider inde og Ulrich er stadig bare en douche synes jeg, og der er ikke den store udvikling at spore hos nogen af de andre hovedpersoner. Er det seriøst bare 2000 sider af det her? Der ert seævfølgelig masser af flot prosa sine steder, og observationer om the modern condition og alt det over det hele, men hold nu op hvor er det tungt. Jeg slugte ellers Rezzoris Czernovitz trilogi under sidste nedlukning, og læste et sted at Musil var hans yndlingsforfatter så tænkte jeg det nok også var sagen. Jeg er en ægte MB litterat der forsøger sig med HB litteratur med andre ord.

[secondtoughestintheinfant]

Nu er det ikke for at lyde dustet, men jeg begriber simpelthen ikke, at man kan finde Manden uden egenskaber videre svært tilgængelige (inden for en modernistisk kontekst, naturligvis). Jeg kan godt forstå, hvis man ikke fatter hat af Ulysses, eller hvis man synes Vergils død er træg at kæmpe med, men Manden uden egenskaber opfatter jeg som enormt morsom og virkelig levende og sprogligt tiltalende på en meget umiddelbar facon. Men altså, den er da helt klart lang, no doubt, men jeg synes ikke, den er særligt tung som umiddelbar læseoplevelse.

[Dialingleft]

Nu er det ikke for at lyde dustet, men jeg begriber simpelthen ikke, at man kan finde Manden uden egenskaber videre svært tilgængelige (inden for en modernistisk kontekst, naturligvis). Jeg kan godt forstå, hvis man ikke fatter hat af Ulysses, eller hvis man synes Vergils død er træg at kæmpe med, men Manden uden egenskaber opfatter jeg som enormt morsom og virkelig levende og sprogligt tiltalende på en meget umiddelbar facon. Men altså, den er da helt klart lang, no doubt, men jeg synes ikke, den er særligt tung som umiddelbar læseoplevelse.

Det er heller ikke fordi jeg ikke forstår ordene på siden, men mere bare sådan hvad er pointen. Men det ændrer sig sikkert når jeg lige har læst mig igennem 700 siders indledende øvelser mere.

Edit:

Nu er det ikke for at lyde dustet, men jeg begriber simpelthen ikke, at man kan finde Manden uden egenskaber videre svært tilgængelige (inden for en modernistisk kontekst, naturligvis).

Det her er et virkeligt godt slogan til en t shirt btw.

[secondtoughestintheinfant]

Du finder den ikke relatable?