Film 2024: se den ny Ceylan

[Pete Rock]

Er der nogen der kan give mig en guide til at forstå Boormans karriere? Point Blank og Deliverance er jo to fede film.

Guide og guide, men Hope and Glory er en fremragende film i et helt andet modus end de to der. Den er vel for hans filmografi, hvad The Dead er for John Hustons.

okay, good to know. Har du set Excalibur? En af de få film vi har måttet slukke for.

[secondtoughestintheinfant]

Er der nogen der kan give mig en guide til at forstå Boormans karriere? Point Blank og Deliverance er jo to fede film.

Guide og guide, men Hope and Glory er en fremragende film i et helt andet modus end de to der. Den er vel for hans filmografi, hvad The Dead er for John Hustons.

okay, good to know. Har du set Excalibur? En af de få film vi har måttet slukke for.

Nej, magter ikke rigtig den slags.

[secondtoughestintheinfant]

TN: Har Pete Rock mon set The Beekeeper? Er der andre, der har? 2024s første film, der uden tvivl er #pensum. Ses bedst uden at vide noget på forhånd, omend det jo altså er en Jason Statham-film.

[Langley]

Vi går alle fire ind og ser 'Hejren' 1830 i Imperial. 18 række midt for.

[Jimmi Jazz]

Så da lige The Quick and the Dead.
Husker det som en kæmpe film, da den kom tilbage i 1995, men var inde og læse op på sagerne og den var tilsyneladende lidt af et flop. Vilderen cast ellers: Gene Hackman, Sharon Stone, Russel Crowe, Leonardo DiCaprio og Lance Henriksen! Crowe og DiCaprio selvfølgelig før deres store gennembrud, men alligevel.
Karakterne er papfigurer eller snarere tegneseriekarakterer (giver god mening at Raimi senere kastede sig over Spiderman) og plottet tyndt og forudsigeligt, men den er værd at se for - ja - castet og for Raimis fede instruktion. Der er noget bevidst artificielt eller kulisseagtigt over billederne, jeg godt kan lide: Den store mansion skurken hænger ud i ligner f.eks. en haunted house gyserkulisse fra Hollywoods guldalder. Der er ret usædvanligt for en western nærmest ingen storslåede landskabs-shots, det hele udspiller sig enten indendørs eller ude på den støvede, også meget kulisseagtige gade.
Modsat f.eks. Eastwoods The Unforgiven (som kom et par år tidligere og hvor Hackman også er med) er der altså ingen prætentioner om realisme, hverken psykologisk eller i skildringen af The Old West, til gengæld giver Raimi den gas i duellerne, hvor man fornemmer både gyserbaggrunden og den kommende superheltefilmsinstruktør.
Undervejs spekulerede jeg på, om filmen var en slags halvfemserironisk take på genren, men kom frem til at The Quick and the Dead snarere er en campy western.
4 ud af 6 seksløbere

[Langley]

Og forhenværende horror revitaist med Evil Dead 1+2 og en meget marginal bras han lavede med the Coens, der hedder 'Crimewave', som er Loony Toons, men som filmet teater.??? De øver sig her sammen på det split nye steady cam intenst, og hele scener fra den er gentaget senere af både Raimi og Cohen i feks- Raising Arizona og Spiderman præ-MCU. Jeg sad og overvejede Quick and the Dead, som jeg så i biografen dengang men jeg tror jeg er glad for, at jeg så Yojimbo, som jeg aldrig har set, men kan uden ad fordi den er citeret så meget. Fed nok men lidt tør i det.

"Hejren" så vi alle fire til stor glæde i Imperial hvor der var to rækker publikum. Den var utroligt god synes jeg. Så smuk ,så smuk. Det er meget det sædvanlige Hayao Miyazaki halløj med pubertet,forældre og bedsteforældre, tvetydige ånder og spøgelser og en masse sorgfuldhed. Min kone sagde hun ikke forstod hvad den handlede og mine børn fik den ikke som ny favorit, som er hhv. Toto og Chihiro. Jeg ser "Ensomme ulv og Hvalp" i den japanske exploitation udgave i hele sin udstrækning på 8 film eller hvor meget det er. Men mest i baggrunden og på grund af soundtrack, bryster og en enkelt episode hist og pist, som jeg slår efter om jeg har i mangaudgaven.

[Hr. Fugl]

Har I sat kryds ved noget dejligt til dox? Jeg satser på at ramme 'Free Party' og 'Daughter of Genghis'.

[Forstoppelse]

Er på forskningsophold i Australien, og det giver en del fri aftentid til at hamre igennem nogle film, jeg af den eller anden grund ikke har fået set endnu. Vi kører her med en simpel 1-6-skala i bedste Gaffa-stil.

Licorice Pizza: 4/6
Den er god. Den rammer aldrig helt derop hvor man ved, PTA kan være, men den er fornøjelig, grinern og en god tid værd. Som altid med PTA hænger det hele bare godt sammen.

Gone with the Wind: 5/6
Ja så havde jeg endelig fire timer til at se den her. Her spiller vi til gengæld på de allermest fyldige instrumenter, er på den helt store klinge. Og det virker. Skuespillet er fremragende, scenerne er voldsomt flotte, man gribes af historien fordi alt hele tiden føles som det største, der endnu er sket, og så mange øjeblikke rammer rent i uironisk episkhed. Med nutidens øjne er det selvfølgelig også interessant at se denne nærmest apologi for slaveriet (sydstaterne behandlede deres slaver godt, må vi forstå). Og ikke mindst er det interessant at se dynamikken mellem Scarlett og Rhett, hvor Rhett i dag fremstår som en absolut voldsparat psykopat, der ligner at voldtage Scarlett. Jeg kan ikke helt lure, hvad man skal tænke om det forhold, og hvordan det er blevet tolket for 80 år siden ift. i dag. Men en anbefaling værd er filmen, nonetheless.

School of Rock: 5/6
En klassisk film om at outsiderne kan blive de seje, hvis bare man tror på sig selv og øver sig. Ja det kan man jo nok godt støtte. Lige så uudholdelig Jack Black kan være, lige så god, sjov, charmerende og sympatisk er han her. Og fedt med noget rock osv.

Uncut Gems: 4/6
Ja, den er fed. Men er den voldsomt positive reaktion på den ikke lidt præget af, at det er grinern at se Adam Sandler på den her måde? Jeg savnede nok et federe og mere udviklet persongalleri og nogle bedre dialoger. Men filmen er super godt sat op, det enerverende tempo fungerer sublimt, klipning og manuskript funker bare, og kan godt forestille mig, at den for en del teenagere og folk i starttyverne vil være hvad man sætter på det næste årti, når man skal vise, man har sej filmsmag og ikke bare ser Marvel-film nummer 76 eller sådan noget.

Under the Skin: 3/6
Vi nærmer os 4/6. Så det er med pil op. Jeg havde bare vitterligt forventet mere. Den er udmærket, og man kunne uden tvivl lave interessante læsninger af den, men de læsninger, jeg umiddelbart kan finde frem til (noget ala alien lærer sig selv at kende ift. seksuelle forventninger, normer og transgressioner i menneskernes verden) er måske ikke så vilde igen. Kan være jeg bare har misset noget.

Dune 1: 4/6
Har aldrig læst bøgerne men 1'eren her var klart bedre end jeg forventede. Første hele film jeg ser med Timothee og Zendaya. Timothee er ok men ikke mere. Zendaya virker til at være en fremragende skuespiller. Filmen er selvfølgelig flot osv. men også lidt... hul. Jeg sad ved slutningen og sammenlignende med, hvordan jeg får det ved slutningen af den første Ringenes Herre-film. Og til sammenligning mangler Dune noget af den dybde, der rammer ned i følelserne, familie, venskab, afsavn, mod, tvivl, og så det helt store med kampen mellem det gode og det onde. Men det er en fed, spændende og velgennemtænkt verden man er i, og det storpolitiske spil er interessant. Jeg skal se 2'eren, uden tvivl.

Portræt af en kvinde i flammer: 6/6
Hvornår har jeg sidst set så god en film? Ja det ved jeg sgu ikke. Jeg sad vitterligt nærmest paf tilbage, da den var slut. Så søgte jeg lidt her på Svingninger for at se, hvad folk skrev. Det eneste, jeg kunne finde, var lidt brok over, at filmen nok havde fået mere hype end fortjent, fordi den tikker nogle tidstypiske bokse om fokus på kvinders og ikke-heteroseksuelle personers historiske forhold. Men jeg siger bare: Lad jer ikke narre. Den her films popularitet er ikke blot et resultat af the woke mob. Det er ikke en belærende samfundskommentar, det er frem for alt en helt klassisk, og meget flot, fortælling om forbudt kærlighed, når det gøres allerbedst, med så meget menneskelighed, at de fleste bør kunne indleve sig. Den er virkelig, virkelig god, og det ville den også have været for 30 år siden, og det vil den, er jeg meget sikker på, stadig være om 30 år. Kæmpe anbefaling.

Next up er Jagten og Pride and Prejudice, og så er jeg i gang med Shoah.

[dreambydream]

Men det er stadig A New Leaf, der er Mays klare mesterværk.

Uden tvivl. Dejlig film. Har du set Claudia Weills Girlfriends (1978)? En af årets opdagelser for mig (associationen her er ret beset kun kvindelig amerikansk instruktør). Fotograf, jødisk, efterlades af bedste veninde og sambo, forsøger forvirret at hutle sig igennem tilværelsen. Kubrick: "I think one of the most interesting Hollywood films, well not Hollywood – American films – that I've seen in a long time is Claudia Weill's Girlfriends. That film, I thought, was one of the very rare American films that I would compare with the serious, intelligent, sensitive writing and filmmaking that you find in the best directors in Europe." Tyk New York i slut-70'erne-stemning. Et companion piece kunne være Bette Gordons Variety (1983) (her gjorde jeg det igen).

[secondtoughestintheinfant]

Fuldkommen vidunderlig film, Girlfriends.
Har du set Paul Mazurskys An Unmarried Woman? Jo så godt nok ikke en kvindelig instruktør, men nok den allerbedste film inden for det her vibespektrum.