Lidt noter fra den seneste læsning af forskningsartikler om bl.a. anbragte unge:
Barnets ret til at blive hørt i egen sag – hvorfor er det svært, og hvordan bliver vi bedre? Af Anna Marie Schurmann Carstens og Eva Teresa Birk Lunn
Fint partsindlæg om hvorfor børn i anbringelsessager børe høres.
Børnesyn og inddragelse af Ida Schwartz og Hanne Warming
En okay artikel om kompleksiteten i at inddrage børneperspektiver i anbringelsessager. En af pointerne er, at man bør kigge på barnets deltagelsesmuligheder fremfor hvad barnet er. Altså, gå fra et individualiserende børnesyn til et kontekstuelt børnesyn som bl.a. inddrager relationer mm.
En anden af pointerne er, at man må se inddragelse og beskyttelse af barnet som forbundene aspekter, når man arbejder med børneperspektiver i anbringelsessager.
”Men du er et barn, kære ven” – når anbragtes ønsker udgrænses som virkelighedsfjerne af Manon Lavaud
I det pædagogiske arbejde oplever vi ofte, at børn og brugere bliver ”realitetskorrigeret”. Lavauds analyse viser, at denne realitetskorrigering både begrundes med, at de er børn (umodne, irrationelle og/eller fantasifulde) og at de er anbragte (uden kendskab til ”normale familier og normal livsførelse. Ofte udgrænses de anbragte børns ønsker og drømme som mindre relevante at inddrage eller lytte til. Lavuads artikel er et spændende bidrag til diskussionen om inddragelse af anbragte børn.
Når børnesynet halter af Stine Lindberg og Carsten Kirk Alstrup
En fin artikel / indlæg som problematiserer den manglende inddragelse bl.a. fordi kun ser inddragelse i form af ”mødet” eller ”samtalen” og ikke formår at inddrage barnet eller tage udgangspunkt i barnets perspektiv. Desuden viser den at mange sagsbehandler bruger barnets modenhed som et juridisk smuthul til ikke at inddrage barnet og dets perspektiver.
Børn og unges inddragelse i faglige logikker og systemer under anbringelse af David Adrian Petersen
Fint partsindlæg fra formand i De Anbragtes Vilkår som bl.a. problematiserer den pædagogiske model for de tre P’r. De tre P’r står for professionel, personlig og privat og som Adrian Petersen rigtigt påpeger tolkes den meget skarpt af mange pædagoger som, at man skal være distanceret og ”professionel”, hvilket betyder at mange børn, der vokser op i anbringelse ikke mødes af voksne der har fokus på autentiske, kærlige og nærværende relationer. I stedet afløses det i stedet af behandling og en distanceret professionel som grundlæggende er i et asymmetrisk magtforhold med de anbragte unge.
Lyt til det, børn ikke siger af Jimmy Gørtz
Digt af tidligere anbragt
Barnet de ikke forstod
De var voksne,
men deres øjne turde ikke se.
Deres ører turde ikke lytte.
Deres munde turde ikke spørge.
De så det, han gjorde,
men de ville ikke forstå hvorfor.
Farven på hans krop
fortalte dem ellers alt!
De hørte det, han sagde,
men de forstod ikke at lytte
til det, han ikke sagde!
Han var ingen sladrehank.
De spurgte ham ikke,
for svaret ville kræve et ansvar.
Han forstod dem ikke,
så han bar sine smerter alene.
Han havde ikke plads til sårbarhed.
Han forsøgte at overleve.
Han iførte sig
et fandenivoldsk panser.
De lukkede deres øjne,
ville ikke lytte, ville ikke spørge.
De kaldte ham utilpasset.
Han var et barn!
Skole-hjem-samtaler som fremmedgørelseszoner og resonansrum af Stine Helms og Clara Ina Severin Steensen
Måske #fatter jeg ikke helt artiklen, men den virker på mig til at være venstrehåndsarbejde krydret med Hartmut Rosa og Gert Biesta akademisk lingo. Ikke min kop te.
Ulige adgang til inddragelse i daginstitutionens hverdag af Karen Prins
Det er en meget spændende forskningsartikel om et emne jeg ikke ved så meget om; demokrati, medbestemmelse og inddragelse i daginstitutioner. Måske en artikel for (kommende) svingerforældre? Gert Biesta bliver brugt på en ret interessant måde. Derudover så viser artiklen også hvordan udsatte børn ikke bliver inddraget fordi pædagogerne ikke tænker, at de er klar til demokrati og medbestemmelse pga. sprogvanskeligheder og udsathed.
Ytringsfrihed gælder også for børn af Mette Korsgaard
Et fint partsindlæg om de juridiske og etiske overvejelser vedr. at lave journalistik om udsatte og anbragte unge.
