Svingninger læser Tintin: 'Tintin i Congo'

[Fisker Thomas]

"Hvis jeg havde et våben."

Få ruder senere vader Tintin literally rundt med et gevær.

[haile lassie]

Som vi nærmer os slutningen på Tintin i Congo, kan vi mærke Hergés klassiske "fredag-aften-deadline"-dovenskab.

[Josti]

Altså, sådan har hele albummet jo virket, men der bliver da rigtigt nok skruet ekstra op for 'så, nu skal vi være færdige'-viben.

[suppeske]

Det er altså ikke et særligt godt album. Der er ingen overordnet handling, og kombineret med racisme, plotholes (ja, hvor kommer det girafkostume fra?!) og dyremishandling er det ærligt talt en blandet fornøjelse.

[haile lassie]

TINTIN I CONGO - KONTROVERSIEL TIL DET SIDSTE

"... it happened that I was fed on the prejudices of the bourgeois milieu in which I lived... It was in 1930. I knew of this country only what people were saying at the time... And I drew them, these Africans, according to these criteria, in the pure paternalistic spirit which was that of the time, in Belgium."

'Tintin i Congo' udkom første gang i Le Petit Vingtiéme mellem 1930-31. Den var tegnet i samme lidt grove stil som 'Tintin i Soviet' og lige så lang (110 sider!), men en kæmpe succes på trods af, at Hergé bogstavelig talt ikke havde nogen idé om, hvor historien skulle lede hen. Her er et eksempel fra den originale udgivelse:



Den blev udgivet samlet, solgte 7 oplag og gjorde Hergé til et household name. Så langt, så godt.

Men da vi ramte 1940erne, havde Hergé udviklet en mere raffineret tegning, den såkaldte ligne claire-stil - simplistiske karakterer tegnet i elegante klare linjer op imod realistiske baggrunde, osv. - og valgte derfor at gen-illustrere og farvelægge sine gamle albums for at skabe (visuel) sammenhæng i oeuvret. I 1940 udkom den første ligne claire-agtige version af Tintin i Congo i et hollandsk magasin, dog uden ændringer i selve historien. Det var lidt en sensation, og når man ser forskellen, forstår man godt hvorfor:




Men forlaget Casterman ville udgive Tintin i Congo som album, og efterkrigstid, en stigende opmærksomhed omkring racisme/xenofobi og en dalende støtte til Belgisk Congo blandt befolkningen gjorde, at Hergé blev nødt til at se på indholdet: Hvad består Tintin i Congo egentlig af som fortælling? Hvad handler den om - om noget?

En ung belgisk reporter drager til Congo for at skrive en reportage, men i stedet - og sikkert på grund af Hergés improviseren fra uge til uge - sidder man tilbage med en masse uhyrlige jagtscener, cliffhangers og lidt paternalistisk omgang med de indfødte. Den er stort set plotløs; afsløringen af Al Capone som skurk har ikke nogen indflydelse på handlingen i hverken den ene eller den anden retning osv.. Men Tintin i Congo blev stadig opfattet som et skæppeskønt eventyr for drengerøve; den skulle bare klippes lidt til. Fra 110 sider til de klassiske 62, som vi kender og elsker.

Nu blev Hergé nødt til at se lidt indad. Han satte sig for at ændre de mest - for 1946 - grelle eksempler på kolonialistisk arrogance. Det mest kendte eksempel er dette, hvor Tintin bliver vikar for en skoleklasse:




Og denne:




Albummet blev udgivet, og derfra skulle der gå næsten 30 år i ro og mag, før der igen var ballade. Og denne gang kom den fra... os. I er jo alle vokset op med gamle, slidte biblioteksudgaver af Tintin-albums fra Egmont, well, de udkom i 1975. Og her satte vi altså foden ned; ikke overfor racismen, men overfor mishandlingen af dyr, i særdeleshed denne sekvens (som vi ikke er nået til endnu).



Det var for meget for skandinaverne! Og vi nægtede at trykke Tintin i Congo, indtil Hergé havde foretaget ændringer. Og det gjorde Hergé så. Det blev ændret til, at Tintin ikke sprænger det stakkels næsehorn i luften, men i stedet skræmmer det væk. Vi var glade og tilfredse, og albummet kunne nu udgives for første gang på dansk, svensk og norsk.

(Hvad intet af ovenstående forklarer er, at Tintin stadig 1)udhuler en abe og bærer dens hud, 2)torturerer en levende slange, 3)massakrerer en flok gazeller og jeg kunne blive ved. Hvorfor det lige var et eksploderende næsehorn, der fik folk op i det røde felt og ikke alt det andet, forstår jeg simpelthen ikke.)

I England holdt man stand. Man var ikke overbevist af nogen af rettelserne, og Tintin i Congo blev opfattet som et værk gennemsyret af racisme, not fit for publishing. Først i slut80erne besluttede den engelske afdeling af Studio Hergé at udgive Tintin i Congo - men ikke i den farvelagte ligne claire-version; nej, den skulle udgives i sin oprindelige 1930'er-version. Årsagen var, at udgiveren faktisk fandt det mindre kontroversielt, fordi man på den måde tydeliggjorde, at værket var fra #EnAndenTid - lidt samme årsag til, at der ikke findes en ligne claire, farvelagt version af Tintin i Sovjet. Der skulle gå helt til 2005, før albummet blev udgivet i England i den version, vi andre har kunne låne på biblo siden 1975.

Men det stopper ikke her...

I 2007 lykkedes det engelske aktivister at få sat en advarsel på Tintin i Congo; en slag folder rundt om selve albummet, der advarede mod stødende indhold. Det inspirerede en person fra Tintins hjemland(e). En mand af congolesisk afstamning med det meget imperialisme-prægede navn, Bienvenu Mbutu Mondondo, søsatte en kampagne for at forbyde Tintin i Congo fra de belgiske biblioteker og boghandlere på grund af all of the above.



Sagen skabte voldsom debat i pressen - vi skal huske, hvorstort et nationalikon, Tintin og Hergé er i Belgien - og endte endda i retten i Bruxelles, hvor Tintin i Congo i 2011 officielt blev dømt "ikke-racistisk". Dommeren sagde:



Så vidt jeg kan læse mig frem til, fortsætter Modondo stadig kampen.
------
Hvordan skal man placere Hergé i alt det her? Jeg opfatter - stadig - Hergé som centrisk humanist, dette lidt underlige fluffy begreb, og selvom der ikke er meget godt at sige om Tintin i Congo, så har Hergé aldrig selv forsvaret albummet. Har han talt det direkte imod? Nej. Så "langt" er han ikke gået. Han har forklaret det med hvordan landet lå i 1930erne og omtalt sig selv som en naiv ung mand. Han har kaldt albummet et af sine ungdoms synder og aldrig protesteret over kravet om ændringer; hvoraf flere kom fra ham selv. Nogle betragter ham som en Leni Riefenstahl; en visionær kunstner galt afmarcheret, andre som en helt uskyldig mand, presset af deadlines og kravet om at hans lille historie skulle være en positiv skildring af Belgisk Congo. Måske begge dele er sande. Men der er en sekvens i 'Den Blå Lotus', hvor Tintin forklarer Chang om xenofobi, om hvordan hans eget folk opfatter kineseren. Jeg har altid opfattet denne sekvens som en form for undskyldning.



Jeg er dybt fascineret af Tintin i Congo og tænker det som et af de vigtigste popkulturelle værker, hvis ikke det vigtigste, i det tyvende århundredes europæiske historie. Det er som om vi aldrig helt er kommet overens med det, og alligevel kan det - i disse tider - lånes på alle landets biblioteker uden advarsler eller andre alarmklokker.

Og derfor spørger jeg nu jer; boardets forældre: Ville I lade jeres børn læse Tintin i Congo?

[Tonic Satan]

Det er et noget maliciøst blik, Tintin har i øjet, da han rejser sig fra aviserne. Er det mordlysten, der trækker?

Hvorfor ser det ud som om at Terry har flået dem i stykker? Det gør hunde jo selvfølgelig. Og hvorfor er for- og bagsiderne blanke?

[Ali Pilfinger]

Og derfor spørger jeg nu jer; boardets forældre: Ville I lade jeres børn læse Tintin i Congo?

Fed udredning, tusind tak. Til spørgsmålet: Jeg har allerede tænkt over det, og det er meget relevant, for min søn (8) læser og ønsker sig tegneserier, herunder Tintin, og han gør på sin ønskeseddel klart, hvilke album han har og ikke har. Og jeg har netop tænkt mig at medsende en note til dem, der giver ham en gave, at de gerne må springe over Tintin i Congo, ikke så meget fordi han ikke må blive eksponeret for racismen, men fordi afbødningen vil blive for omfattende: Vi læser ting, som kræver stedvise forklaringer om den anden tid (stereotyper i Lucky Luke, hottentotter og negre m.m. i Halfdan Rasmussen-remser o.a.), men det vil blive et uoverstigeligt læsningsobstruerende projekt rude for rude med Tintin i Congo, som jo samtidig er et elendigt album, og en komplet samling ligger et stykke ude i fremtiden. Så kan vi tage det til den tid. Hvis min datter (12) var interesseret, ville jeg nok lade hende læse det, fordi disclaimeren ville kunne klares betydeligt nemmere.

[andreassyr]

Det bedste der er at sige om Congo i den forbindelse er vel næsten at det er så tuderinge.

[haile lassie]

[andreassyr]

Belgierne må virkelig have savnet noget kvalificeret underholdning hvis de gik helt agurk over det her.