2021 Den Gode Film i 2021

[martinmosh]

Der var også en 8x 1times serie med John Turturro i hovedrollen, fra 2019, der er ganske fortrinlig.

[mary jane]

The Blues Accordin’ To Lightnin’ Hopkins (Les Blank, 1968)
I år har jeg endelig fået taget hul på filmene af den amerikanske dokumentarist Les Blank. Han fokuserer på amerikansk musik, mad, kultur og mennesker i deres hjemlige, og oftest landlige, miljø. Alt fra portrætfilm af musikere som Mance Lipscomb og Tommy Jarrell til hyldestfilm om både hvidløg og kvinder med mellemrum mellem tænderne. Helt unikke adgange og sindssygt stærke og overraskende øjeblikke. Den her med Lightnin’ Hopkins er umiddelbart min favorit, men dem jeg har været igennem er stort set alle stærkt seværdige, på nær hans hippiefilm. Dry Wood, Hot Pepper, og særligt A Well Spent Life samt Spend It All (med en notorisk festscene, som Herzog, efter tilladelse, har planket) skal man virkelig se, hvis man er til Mississippi Records, Alan Lomax, Harry Smith og den slags.

Fik den fornøjelige indskydelse forleden at se A Well Spent Life, sikke en film. En fascinerende mand, ham Limpscomb, og man må også tage hatten af for hende nabokonen der lukkede kæften på sin mand ved ganske enkelt at pløkke benet af ham. Criterion Channel er virkelig en gave i disse dage på det punkt, ser ud til at der er rigtig meget guf blandt deres musikfilm, herunder også Ornette: Made in America og Space Is the Place.

[secondtoughestintheinfant]

Populærkulturens dødskramper.

[simonvt]

The Blues Accordin’ To Lightnin’ Hopkins (Les Blank, 1968)
I år har jeg endelig fået taget hul på filmene af den amerikanske dokumentarist Les Blank. Han fokuserer på amerikansk musik, mad, kultur og mennesker i deres hjemlige, og oftest landlige, miljø. Alt fra portrætfilm af musikere som Mance Lipscomb og Tommy Jarrell til hyldestfilm om både hvidløg og kvinder med mellemrum mellem tænderne. Helt unikke adgange og sindssygt stærke og overraskende øjeblikke. Den her med Lightnin’ Hopkins er umiddelbart min favorit, men dem jeg har været igennem er stort set alle stærkt seværdige, på nær hans hippiefilm. Dry Wood, Hot Pepper, og særligt A Well Spent Life samt Spend It All (med en notorisk festscene, som Herzog, efter tilladelse, har planket) skal man virkelig se, hvis man er til Mississippi Records, Alan Lomax, Harry Smith og den slags.

Fik den fornøjelige indskydelse forleden at se A Well Spent Life, sikke en film. En fascinerende mand, ham Limpscomb, og man må også tage hatten af for hende nabokonen der lukkede kæften på sin mand ved ganske enkelt at pløkke benet af ham. Criterion Channel er virkelig en gave i disse dage på det punkt, ser ud til at der er rigtig meget guf blandt deres musikfilm, herunder også Ornette: Made in America og Space Is the Place.

Enig! Den er virkelig fed! Har også set God Respects Us When Work, but Loves Us When We dance, ikke nær så fed dog. Men en god reminder om at få set nogen af de andre.

[Morten]

Populærkulturens dødskramper.

Endelig!

[shaken]

Jeg tillod mig at bruge næsten fire timer på en film igår, og jeg må indrømme, jeg var tryllebundet. Fik endelig set Gone With The Wind. Hermed anbefalet. Prøvede tidligere med Tom Holland som Spiderman, og det er noget tynd sjask. Spar jer selv for den oplevelse.

[jegharfangetmigenmyg]

Jeg anbefaler Fanny & Alexander som julefilm (men man skal se tv-versionen). Så behøver man også kun at se én Bergman. Praktisk. Trier smider ellers lige den her til Krasseren i ugens WA. Men jul og forstoppelse hænger altså sammen, så F&A passer altså perfekt til sæsonen.

TN: Må hellere få lavet den årsliste.

[jegharfangetmigenmyg]

I øvrigt fra samme interview:

Jeg har prøvet at undgå MeToo i Riget. Men jeg går og tænker på en film, der kunne hedde Kønnenes kamp. [...] Om en verdenskrig mellem mænd og kvinder. Det ville være ikonisk. Det er jo altid sådan i krig, at hvis den ene har atomvåben, så skal den anden også have det. Derfor ville de være lige dumme, kvinderne og mændene. Og ondskabsfulde. Jeg forestiller mig, at der står nogle kvinder på fødeafdelingen, som er klar til at dræbe de drengebørn, der kommer. [...] Måske kan de snuppe sædblæren fra de mænd, de slår ihjel. Men jeg har ikke så meget andet end titlen, den er god, synes jeg, ligesom Klodernes kamp.

Han lyder altså stadig temmelig #færdig.com, selvom man da stadig glæder sig til Riget III.

[Poste]

Jeg kan dårlig huske, om jeg så filmene i år eller sidste år. Men den med længder største oplevelse (noget nær nogensinde) var uden tvivl at se Jeanne Dielman i Cinemateket. Ellers må det være i halv-prioriteret rækkefølge (bedste først):

Tsai Ming-liang: Days (2020)
Fucking konge jo. Ikke helt så gode som The Hole, men stadig nogle eminente scener og billeder.

Babette Mangolte: The Sky on Location (1981)
Lidt vanskelig at overskue, men titlen er fandme god, hva.

Chantal Akerman: From the Other Side (2002)
Fin omgang talking heads med eminente billeder.

Claire Denis: Beau Travail (1999)
Udmærket, klassisk danseomgang.

Morris, Errol: The Fog of War (2003)
Fed, fed og lidt campy dokumentar.

Ingmar Bergman: Höstsonaten (1978)
Jeg har et afbalanceret forhold til Bergman, og jeg synes, at framing, lyd og relationerne var ret overbevisende i denne.

Kelly Reichardt: First Cow (2019)
Jeg fandt den slet ikke så piksuttende, som jeg fjernt mindes at andre herinde gjorde? Helt udmærket og virkelig morsom film, der som #månedensfilm kunne være en fin gatekeeper for en del mennesker.

Jude, Radu: Bad Luck Banging or Loony Porn
Den skrev jeg om for nylig. Vist også den eneste nye-nye film, jeg har set i år.

Jeg har altså ikke knaldet årstal på for jeres skyld, men bare kopieret ud af mine arkiver.

[simonvt]

Jeg kom ordentlig i gang med at se film igen i slutningen af 2020, og derfor satte jeg mig selv et nytårsforsæt om at jeg skulle se 300 film i år (og ligesom PeteRock skåne mig selv for serier), men jeg måtte ret tidligt nedjustere og endte på ca. 150. Men det har fanme været fedt at se så mange gode film, og rigtig mange på baggrund af filmtråden og arkivet, så tak til Svingninger Film City. Til gengæld har jeg nærmest ikke set noget nyt og alt for lidt i biografen (det må være nytårsforsættet for næste år).

En top ti for førstegangs sete i 2021 (alfabetisk, ikke rangerede):

An Elephant Sitting Still (2018)
Angst (1983)
Flowers of Shanghai (1998)
Horse Money (2014)
In The Realm Of Senses (1976)
Killer of Sheep/To Sleep With Anger (snyd med to på et nummer, men kunne ikke lige vælge)
Mishima: A Life in Four Chapters (1985)
Street of Shame (1956)
Taipei Story (1985)
The Marriage of Maria Braun (1978)


Honorable Mentions:
7 Men from Now (1956)
Elle (2016)
The Green Ray (1986)
The Housemaid (1960)
The Lusty Men (1952)
Mickey And Nicky (1976)
The State I Am In (2000)
Wanda (1970)


Under lockdown har jeg også knaldet en del dåseøl og set horror/trash med min m8 Pedro, så også lige lille en liste over den slags (helt uden skelen til objektiv værdi uden for slumklubben). Jeg ved godt det ikke er i høj kurs herinde, og sådan noget som Bad Biology og The Untold Story lever helt klart på ren blæsthed og gore, og fungerer også bedst med smøger og dåseøl på den imiterede lædersofa.
(førstegangs sete 2021 ikke rangeret:


Bad Biology (2008)
The Brood (1979)
Eyes Without a Face (1960)
Gate of Flesh (1964)
Island of Lost Souls (1932)
The Living Dead at the Manchester Morgue(1974)
Nekromatik 2 (1991)/ Schramm(1993)
The Untold Story (1993)
Xtro (1983)