LN 2023

[Half_Noise]

Jo sådan ser det ud nu, det gjorde det ikke da jeg postede. De har nok været lige hurtige nok hos Saxo.

[Fisker Thomas]

Jeg har læst en anden The Tunnel, nemlig den af Ernesto Sabato. Den regnes for en klassiker i latinamerikansk litteratur, og det forstår man ikke. Det er noget med, at den skal være eksistentialistisk, men den handler mest bare om en irriterende kunstmaler, der er besat af en kvinde, som han behandler virkelig dårligt, og så læser man hans monologer om det, hans foregivne anger. Vi får at vide i begyndelsen, at han har slået hende ihjel, og så finder man ud af hvordan. Egentlig behøver romanhovedpersoner ikke være specielt sympatiske, men her er han bare så forvrøvlet og irriterende, at alle forsøg på dybde virker kunstige. Det virker simpelthen ikke plausibelt, at kvinden skulle gide ham eller gide høre på ham. Læseren gider ikke, for hans kynisme er ikke nær sjov eller vedholdende eller veloplagt nok, hans jammer ikke raffineret nok til at kede. Her mærker man virkelig - hvad kynisme og jammer angår - forskellen på Sabato og så en Bernhard.

Romanen skulle - baseret på, at fortælleren kortvarigt forestiller sig det, og at forfatteren var fysiker - angiveligt også handle om paralleluniverser og flere forskellige muligheder i et liv. Men det bliver ikke rigtig bygget op kumulativt, dukker mest bare op som strøtanker et par steder, så jeg caller bullshit på den fortolkning - den er konstrueret for at give dette tidsspilde en form for prægnans. Verdict: Røvsyg.

[Syme]

Jeg har læst Christian Vinds Lolland I-III. Det er værket, der endegyldigt knæsætter Vind som den danske W.G. Sebald. Flere gange undervejs fik jeg den mistanke, at han skriver, som han skriver, for at genere mig personligt. Det ville jeg råde ham til at lade være med, for så stort et publikum kan der ikke være til de bøger. Det fremgår aldrig helt klart, hvorfor Vind frivilligt tager toget fra København til Lolland hele tre gange, men man fornemmer to overordnede fascinationer. Den første angår arkitekten Ejnar Ørnsholt, der har tegnet det halve Nakskov. Vind har læst om Ørnsholt, at han havde en ven, der hed Viking til efternavn og var teosof. Spændende, måske, men udforskningen af det okkulte Lolland løber ud i sandet, da Vind må opgive at finde Vikings gård i Maglehøj ved Tillitse, fordi det bliver mørkt. Den anden fascination angår nogle skitser til et maleri af en marginal guldaldermaler. Dette spor ender anderledes tilfredsstillende med en afsløring hjemme hos et kunstsamlende pensionistægtepar, der lytter vantro til Vind, mens han forklarer, at signaturen på deres samlerstykke er forfalsket, og at det nok er en anden marginal guldaldermaler, der har malet det. Det er som sagt de to primære fascinationer, men der er selvfølgelig mere eller mindre motiverede afstikkere til alt muligt andet, som Christian Vind interesserer sig for. I nogle tilfælde kan det også interessere mig, når det ikke lige er Per Kirkeby. Men jeg er også så streng. Det føles egentlig forkert at være kritisk over for et af de mest sympatiske og egenartede projekter i samtidslitteraturen. Jeg ville gerne være mere begejstret, men manden skal simpelthen have en redaktør.

[Langley]

Du sælger den nu meget godt må man sige. Mindre end mesterværk kan vel også gøre det hvis vi er i samme kosmos, som "nutiden" Sebald" og "Lolland"


Er der nogle af de agtværdige alt læsere herinde som ved om Thorstein Veblen egentlig er oversat til dansk? Simmel er for det har jeg selv læst.

[Fisker Thomas]

Jeg er sjovt nok lidt i gang med den, men det har måttet vige pladsen for noget arbejde. Vind er vitterligt en fed fyr, virkelig god kunstskribent når redigeret. Subjektudeladelsen er irriterende. Men jeg synes helt klart, han er noget af det danske, der er mest #værdatlæse. Han minder mig egentlig ikke om Sebald, bortset fra nogle fælles greb, men stilistisk og i emnevalg forekommer han mig at være ret forskellig.

[Syme]

Jeg kaldte ham den danske W.G. Sebald. Markeringen med kursiv skal fremhæve det negative ("den danske") på bekostning af det positive ("W.G. Sebald", selvom jeg har mine forbehold over for ham også). At være den danske Sebald indebærer ikke et sammenfald i stil eller emne med den rigtige Sebald. Tværtimod, fristes man til at sige. Med hensyn til stilen er subjektudeladelse det mindste af det, hvis man spørger mig. Her er et afgørende afsnit fra sidste kapitel:

Ethvert maleri er et afskin, en lyskegle af det forgange, set fra nutiden. Rundt om det råder et svøbt og draperet mørke. Malerierne har rejst igennem tiden fra grundlovens første år i det gryende demokrati og videre ind i moderniteten. De er blevet opbevaret i nu ukendte huse, da der blev indlagt rindende vand og siden elektrisk lys. De har passeret skiftende regeringer, kriser og opsving, og de sejlede igennem verdenskrigens mørklægning ind i velfærden. Til lyden fra grammofon og radio.

Det er så underligt kortfattet og samtidig trukket i langdrag med fyldord og klichéer. Afsnittets gennemgående metafor – at malerier er på rejse, ude at sejle? – gentages for ofte og kommer til at virke komisk. Den mystik, som de indledende sætninger trods alt antyder, overlever ikke mødet med formuleringen "da der blev indlagt rindende vand". Jeg synes, det er dovent skrevet i første omgang og dovent redigeret i anden omgang, og det gælder ikke kun dette ene afsnit. Måske har man prøvet, måske er det hans metode, hvad ved jeg. Som sagt anerkender jeg også, han er en kapacitet på alle mulige områder. Oluf Hartmann, Adolf Jerichau, dem ville jeg gerne læse mere om, hvis han skrev pænere.

[eini]

"Kenneth Krabat", som jeg ikke ved hvem er, har på facebook skrevet et opslag, der kunne have interesse for boardets bogsamlere:

Find STOR litteratur til 50 kr pr. pose, før resten af bogsamlingen på 30.000 hårdt kuraterede litterære danske, svenske, franske, spanske, italiensk bind af nødvendighed køres væk i container til destruktion d. 17. januar!

På Bernhard Bangs Allé 2, 2000 F, boede Albert Wiinblad sammen med sin frue i 60 år. AW og frue brugte formuen på bøger, og AW var oversætter af gudernes nåde - af bl.a. lyrik og undertekster, og tekstede fast for Grand Teatret – stort set alle franske, spanske, tyske, italienske, og polske film sågar med præmiere dér igennem flere årtier.
Det var således Albert Wiinblad, som i opgaven med at undertekste Himlen Over Berlin med storslået og ihærdigt poetisk pedanteri kæmpede for at få Wim Wenders’ fantastiske tekst frem til det danske publikum i al sin lyriske klarhed - med 3 undertekstlinjer frem for 2.

(...)

Jeg skal hilse at sige, at bogelskere er velkomne til at komme forbi. Der er åbent hus d. 17.12. kl 12-15, men anden fremmødeaftale kan laves med Mette Wiinblad på telefon 2326 4240 eller med Lars Wiinblad på telefon 2840 8003.

Han skriver også, at antikvariaterne ikke vil tage imod samlingen, fordi den er fra et rygerhjem, men at han selv mener, den ikke lugter. Ud fra billederne på facebook, er det en interessant samling.

[Kong Louie]

Kenneth Krabat er forfatter. Eller var. Han fik ret meget opmærksomhed med "Alle veje fører til Magtenbølle".

[Pete Rock]

"Kenneth Krabat", som jeg ikke ved hvem er, har på facebook skrevet et opslag, der kunne have interesse for boardets bogsamlere:

Find STOR litteratur til 50 kr pr. pose, før resten af bogsamlingen på 30.000 hårdt kuraterede litterære danske, svenske, franske, spanske, italiensk bind af nødvendighed køres væk i container til destruktion d. 17. januar!

På Bernhard Bangs Allé 2, 2000 F, boede Albert Wiinblad sammen med sin frue i 60 år. AW og frue brugte formuen på bøger, og AW var oversætter af gudernes nåde - af bl.a. lyrik og undertekster, og tekstede fast for Grand Teatret – stort set alle franske, spanske, tyske, italienske, og polske film sågar med præmiere dér igennem flere årtier.
Det var således Albert Wiinblad, som i opgaven med at undertekste Himlen Over Berlin med storslået og ihærdigt poetisk pedanteri kæmpede for at få Wim Wenders’ fantastiske tekst frem til det danske publikum i al sin lyriske klarhed - med 3 undertekstlinjer frem for 2.

(...)

Jeg skal hilse at sige, at bogelskere er velkomne til at komme forbi. Der er åbent hus d. 17.12. kl 12-15, men anden fremmødeaftale kan laves med Mette Wiinblad på telefon 2326 4240 eller med Lars Wiinblad på telefon 2840 8003.

Han skriver også, at antikvariaterne ikke vil tage imod samlingen, fordi den er fra et rygerhjem, men at han selv mener, den ikke lugter. Ud fra billederne på facebook, er det en interessant samling.

hvem holder øje med palesaint?

[Enola Gay]

@syme: Er du bekendt med seneste (så vidt jeg ved) Wense-udgivelse, Routen I: Südniedersachsen, der udkom i efteråret? Hvis det er tilfældet, vil du så ikke skrive lidt om den?