Ln 24: Hvad vil du her på denne Tid, Kriton? Er det måske ikke endnu tidligt på Morgenstunden?

[Half_Noise]

Det hele er det bedste nogensinde.

Hold nu kæft, hvor er Murphy bare en sindssyg roman. Det er nært det vildeste jeg endnu har læst.

[secondtoughestintheinfant]

Det hele er det bedste nogensinde.

Hold nu kæft, hvor er Murphy bare en sindssyg roman. Det er nært det vildeste jeg endnu har læst.

Forfatterskabet bliver kun vildere derfra.

[badminton]

for nu at komme lidt ned i niveau, så kom Bennike for nylig til at jokke i andedammen (med et i øvrigt harmløst indlæg, han forstår lisom bare ikke koderne lader det til) som inspirerede en komisk digter-pile-on på simon pasternaks fb og nu en anti-græde-af-grin-smiley-klumme

[Langley]

Jeg læser og samler en del Mao på dansk fordi jeg drømmer om, at sige sætningen "Vil du helst have en afgift eller et digt af Mao?" med fuld vederhæftighed.

[Senekat]

for nu at komme lidt ned i niveau, så kom Bennike for nylig til at jokke i andedammen (med et i øvrigt harmløst indlæg, han forstår lisom bare ikke koderne lader det til) som inspirerede en komisk digter-pile-on på simon pasternaks fb og nu en anti-græde-af-grin-smiley-klumme

Selvom jeg ikke er helt på linke med Bennike i forhold til at være forbundet i et nationalt fællesskab er jeg meget enig i hans kritik af det litterære miljø. Alt den selviscenesættelse og navlepillende autofiktion er da rimelig ligegyldig. Det er da et tidstypisk problem at det handler mere om hvem forfatteren er end den litteratur der bliver frembragt.

[badminton]

Helt sikkert! Den lå lige til højrebenet, Bennike sparkede den så lidt skævt ind, og nu har de en joy emoji fest ovre i miljøet

[Senekat]

[Fisker Thomas]

Problemet er efter min mening ikke autofiktion eller selvbiografiske elementer i sig selv, men snarere, at 1) medierne kun kan finde ud af at skrive om forfattere, hvis der er en “stærk personlig historie”, subsidiært er en del af en tendens, hvorfor denne vinkel 2) bolles op af forlagenes marketingfolk, som jo passer deres arbejde (selvfølgelig har man nemmere adgang til medierne med det, ellers ville der være eksempler på, at medierne skrev om noget andet; selvfølgelig har man bedre adgang til medierne som ung og spændende med interessant køn/seksualitet end som fx midaldrende gymnasielærer, og det burde være ukontroversielt at sige det; men det er ikke nødvendigvis derfor, en forfatter skriver delvist selvbiografisk), og 3) hvad man får ud af det selvbiografiske. Jeg har lige læst Max Blecher, og det er jo ret partikulært at ligge i en seng og få stukket bylder ud og få skiftet gips, fordi man har rygmarvstuberkulose, men det er ekstremt suverænt. Jeg spekulerer på, om de mindre vellykkede blandt Bennikes eksempler (han har næppe læst bøgerne) ikke snarere er for lidt partikulære, om ikke det autofiktive kommer til at handle, groft sagt, for meget om en lidt slap bourdieusk kapitalanalyse + socialrealisme + dette er et samfundsproblem frem for det ekstremt partikulære og idiosynkratiske ved at være i live, eller kortere sagt: Der sker i en del bøger ret lidt rent sprogligt, der kommer meget i referatstil, hvorfor det biografiske får forrang for teksterne, i marketing, i reception, i udvælgelse, og så bliver det sjældent rigtig spændende litteratur.

Men grundlæggende skal man jo også huske på, at det er svært at skrive en bog, endnu sværere at skrive en god bog og næsten umuligt at skrive en reelt god bog. Hvis det var så nemt, var der flere, der gjorde det. Jeg tror mere og mere, at det kræver en særlig begavelse og personlighed at skrive reelt gode bøger, og de fleste vil ikke kunne nå længere end til en god bog.

Reaktion virker over gevind. Bennike skriver ikke om litteratur til daglig, og det er ude af proportioner, når han anklages for det ene og det andet, og der skal læses alt muligt ind i det, som han ikke mener. Den dovne refleks med at skrive “åååh, hvid, midaldrende mand haha”, hver gang man er uenig i noget, må gerne snart dø. Kulturdebattens svar på: “Men hvordan kan du overhovedet gå på arbejde/på toilettet/spise noget, når GAZA …”. Men han vrøvler altså også lidt, fordi han nok ikke læser de bøger der.

Bennike nævner fx Cecilie Lind (en delvist selvbiografisk blandt mange) og Bjørn Rasmussen (kommende roman om ridepiger), og de er fx på et andet litterært niveau end så mange andre, fordi deres bøger handler meget om et ret vildt indre liv og om sproget og meget lidt om at få det til at passe ind i samfundsfag A-niveau og om, at sproget da er et værre magtmiddel. Igen: Det kræver noget særligt både at kunne skrive interessant OG tænke noget, der rækker ud over, hvad der er oppe i ens egen samtid. Det er derfor, så lille en promille af litteraturhistorien læses i dag - det meste, der rammer noget, rammer noget i samtiden alene, og det er også fint nok.

Jeg savner af og til litterær debat i Danmark, men når der så kommer en, så kommer man til at huske på, hvorfor man ikke rigtig orker det. En række ret professionelle læsere fejllæser og fordrejer mere eller mindre bevidst ret banale udsagn og kan pludselig ikke læse indenad. Alternativt opløses alt i abstraktioner (kan man overhovedet tale om autofiktion? Om noget som helst?). Jeg aner ikke, om folk skriver, hvad de mener, men umiddelbart ville jeg ikke gide det, når man konsekvent og bevidst misforstås; så giver det mere mening at positionere sig eller dække flanker af.

[Kong Louie]

Konge indlæg, Fisker

Men grundlæggende skal man jo også huske på, at det er svært at skrive en bog, endnu sværere at skrive en god bog og næsten umuligt at skrive en reelt god bog.

Ja, jeg er personligt kun nået til første stadie i hvert fald.

[Langley]

Jeg har det lidt sådan "Mit eget liv er trist nok, så hvorfor læse om andre har det hårdt" tænkte jeg i går da jeg netop sad og spiste ris og fisk på en legeplads på Grøndals Parkvej og læste Joseph Conrad 'Almayer', som handler om en anløben imperialist, der er havnet i en vigtig pirathavn på Java, som er blevet gift med en kløgtig, sexpostiv og slavegjort piratprinsesse og skal nu hjem til England.... Så dét gider jeg godt bruge tid men hvorfor på at de også har det hårdt når de går rundt med deres hunde, smøger og internetlyrik i Grøndalsparken.