Sleatyer-Kinney: Little Rope
Jeg har det på en underlig måde, som om lisså meget jeg elsker SK, lisså lidt forventer jeg af en ny plade med dem. Ikke fordi de har lavet decideret dårlige plader, men fordi jeg hver gang ved, at jeg vil komme til at holde det op mod 'One More Hour' og 'Good Things' og alt det. Og seføli fordi reunions i det hele taget. På den anden side har jeg det osse efterhånden sådan, at de der ti år, hvor SK ikke fandtes, var et mærkeligt tomrum i musik, og sådan en plade som 'The Center Won't Hold' var en ret så radikal gentænkning af SK - som så også kostede dem trommeslageren.
'Little Rope' trækker tråde til flere preioder i kataloget: Der er synthwave-elementer i sange som 'Needlessly Wild' og 'Hunt You Down', der er heavyrockness som på 'The Woods' i den afsluttende 'Untidy Creatures', som samtidig også er den sang, der rammer mig mest rent: Jeg havde hørt den i forvejen som (bizar) singleforløber, hvor den var fin, men som afrunding på en plade om død og lyst og svigt er den ubærlig. Der er få ting så fedt, som når Corin Tuckers stemme krænger over i et hyl, her er det ren tåreperser.
