Track for track - Jethro Tull: Crest Of A Knave

[Jimmi Jazz]

Jethro Tull: Crest Of A Knave

En af de største skandaler in the i written history of metal indtraf til de 31. Grammy Awards i det Herrens år 1989. For første gang nogensinde havde parnasset anerkendt den fede metal, som nu havde fået sin egen kategori, ” Best Hard Rock/Metal Performance Vocal or Instrumental” og hvilken bedre måde at markere det på end med en Grammy til selveste Metallica for 6/6’eren, the stone cold classic …And Justice For All?
Billy Crystal var vært ved festen i Los Angeles, hvor bl.a. Sinéad O'Connor og Whitney Houston optrædte. Blandt de andre nominerede fandt man George Michael (”Best Album”, Faith) og Tracy Chapman (”Best New Artist”)
Hvad der skulle have været a night of triumph and recognition for både Metallica og metallen i bredere forstand udviklede sig i stedet til a night of fadæse, da awarden gik til nogle allerede dengang gaaaaamle og afdankede tværfløjteproggere kørt direkte ind fra Koryfækøbing!



Jeg tænker det er på tide, at Svingninger kollektivt bearbejder dette musikhistoriske traume og i fællesskab hører Crest Of A Knave. Hvilke kvaliteter indeholder den? Noget må den da #kunne, siden den vandt – eller hvad? Og hvad med den satans tværfløjte?

Vi lægger ud med åbneren ”Steel Monkey”, en sang om bygningsarbejdere:



As the moon slips up, the sun slips down,
I'm a highrise jockey, and I'm heaven bound.
Do the woorkboot shuffle, loose brains from brawn.
I'm a monkey puzzle and the lid is on.

Can you guess my name? Can you guess my trade?
I'm going to catch you anyway.
You might be right. I'll give you guesses three.
Feel me climbing up your knee

Guess what I am. I'm a steel monkey.

Now some men hustle and some just think.
And some go running before you blink.
Some look up and some look down
From three hundred feet above the ground.

Can you guess my name? And can you guess my trade?
Well, I won't rest before the world is made.
Arm in arm the angels fly.
Keep me from falling out the sky.

Steel monkey. I work in the thunder and i work in the rain.
I work at my drinking, and I feel no pain.
I work on women, if they want me to.
You can have me a climb all over you.

Now, have you guessed my name?
And have you guessed my trade?
I'm cheap at the money I get paid.
In the sulphur city, where men are men,
We bolt those beamsthen climb again.

Steel monkey

[Ællington]

Handler alle deres sange om ofre for britisk industrialisering i det 19. og 20. århundrede?
Det glæder jeg mig til at finde ud af.

[makrel]

Hvem giver overhovedet en fuck for awards?

... Det sagt, så efter de første 2-3 sekunder, så kan jeg da allerede sige at det her album godt kunne gå hen og være en skandale. Det er sgu ikke alle de kære progsters, der kan magte 80'er-lyden. Det er virkelig en dated lyd, de ruller med, og det lyder næsten som et computerspil man har glemt alt om. Av, hvor jeg synes den er strid, den her. 2/6, tangerende til 1/6.

[Jimmi Jazz]

Hvem giver overhovedet en fuck for awards?

Mange tilbage i 1989: https://www.loudersound.com/features/wh ... ammy-award

In the media uproar which followed, Entertainment Weekly named the Jethro Tull award the biggest upset in Grammy history. As a result of the criticism, NARAS separated the two genres in 1990 by creating categories for Best Hard Rock Performance and Best Metal Performance. Metallica immediately won in the latter with One.

Also in 1989, as if to banish any lingering doubts about the Grammy panel’s ability to get it wrong, Milli Vanilli received the Best New Artist Grammy – only to have it taken away from them when it was discovered that they didn’t actually sing on their records. When Metallica’s Black album won another Best Metal Performance Grammy in 1992, Lars Ulrich ironically thanked Jethro Tull for not releasing an album in that year.

... Det sagt, så efter de første 2-3 sekunder, så kan jeg da allerede sige at det her album godt kunne gå hen og være en skandale. Det er sgu ikke alle de kære progsters, der kan magte 80'er-lyden. Det er virkelig en dated lyd, de ruller med, og det lyder næsten som et computerspil man har glemt alt om. Av, hvor jeg synes den er strid, den her. 2/6, tangerende til 1/6.

Personligt digger jeg produktionen, SÅ firser, både de "futuristiske" elektroniske elementer og den arketypiske hardrockguitar - det minder mig om BÖC i samme periode. Sangen er da også helt ok... hahaha, men hvis man så lige sammenligner med åbneren på ...And Justice For All:



Av, av, av...

[Fisker Thomas]

Awards har gjort sig selv overflødige ved manglende kunstnerisk relevans + internet, men dengang var de faktisk vigtige, utroligt nok.

Kan huske selv at være blevet rasende, da et eller andet grungeband vandt over enten Saturnus eller Withering Surface engang i 90'erne.

[Jimmi Jazz]

Farm on the Freeway
Endnu en sang om the working man. Denne gang en landmand, som har fået eksprorieret sin gård. Det starter med at lyde som en Dire Straits sang fra Love over Gold tilsat tværfløjte, så rockes der, inden der går prog i sagerne!



Nine miles of two-strand topped with barbed wire
Laid by the father for the son.
Good shelter down there on the valley floor,
Down by where the sweet stream run.

Now they might give me compensation
That's not what I'm chasing. I was a rich man before yesterday.
Now all I have got is a cheque and a pickup truck.
I left my farm on the freeway.

They're busy building airports on the south side
Silicon chip factory on the east.
And the big road's pushing through along the valley floor.
Hot machine pouring six lanes at the very least.

They say they gave me compensation
That's not what I'm chasing. I was a rich man before yesterday.
Now all I have left is a broken-down pickup truck.
Looks like my farm is a freeway.

They forgot they told us what this old land was for.
Grow two tons the acre, boy, between the stones.
This was no Southfork, it was no Ponderosa.
But it was the place that I called home.

They say they gave me compensation
That's not what I'm chasing. I was a rich man before yesterday.
And what do I want with a million dollars and a pickup truck?
When I left my farm under the freeway.

[Kongen af Danmark]

Handler alle deres sange om ofre for britisk industrialisering i det 19. og 20. århundrede?
Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Vi er i hvert fald two for two, so far!

[makrel]

Hvem giver overhovedet en fuck for awards?

Mange tilbage i 1989: https://www.loudersound.com/features/wh ... ammy-award

In the media uproar which followed, Entertainment Weekly named the Jethro Tull award the biggest upset in Grammy history. As a result of the criticism, NARAS separated the two genres in 1990 by creating categories for Best Hard Rock Performance and Best Metal Performance. Metallica immediately won in the latter with One.

Also in 1989, as if to banish any lingering doubts about the Grammy panel’s ability to get it wrong, Milli Vanilli received the Best New Artist Grammy – only to have it taken away from them when it was discovered that they didn’t actually sing on their records. When Metallica’s Black album won another Best Metal Performance Grammy in 1992, Lars Ulrich ironically thanked Jethro Tull for not releasing an album in that year.

... Det sagt, så efter de første 2-3 sekunder, så kan jeg da allerede sige at det her album godt kunne gå hen og være en skandale. Det er sgu ikke alle de kære progsters, der kan magte 80'er-lyden. Det er virkelig en dated lyd, de ruller med, og det lyder næsten som et computerspil man har glemt alt om. Av, hvor jeg synes den er strid, den her. 2/6, tangerende til 1/6.

Personligt digger jeg produktionen, SÅ firser, både de "futuristiske" elektroniske elementer og den arketypiske hardrockguitar - det minder mig om BÖC i samme periode. Sangen er da også helt ok... hahaha, men hvis man så lige sammenligner med åbneren på ...And Justice For All:



Av, av, av...

Ja, som jeg så også forstår på Fiskeren, så var det en ting, det med awards. Jeg kan da godt huske, at jeg gik lidt op i det dengang, fordi lister, men efter internettet er relevansen jo næsten blevet slettet fra de gamle awards. Det er ikke noget jeg hænger mig særlig meget i, hvad nogen mente om fede plader og mestendels mainstreammusik for 20+ år siden. Nåh, det er en anden snak, der faktisk er temmelig interessant. Faktisk næsten en ny tråd værd: Relevansen af awards før og efter internettet.

Nåh. Men jeg mener jo ikke produktionen, ellers havde jeg skrevet det, jeg mener mere den generelle 80'er-lyd, altså måden nummeret er skruet sammen på. Meget lidt imponeret over det. Det er jo eksempelvis ikke udført med samme 80'er-øje som Phil Collins gjorde det i '86 med Genesis på Invisible Touch, eller for den sags skyld i '85 på solopladen No Jacket Required. Der er en helt anden forståelse for 80'er-lyden med Collins. Det er slet ikke der, Ian Anderson er, han er naturligvis mere progget, prøver at lave noget 80'er-lyd på åbningsnummeret og fejler, fordi han ikke har forstået det.

___

Dagens nummer er anderledes bedre, for her progges der langt mere, nummeret strækkes lidt mere ud på en måde. Det lyder meget mere som det Tull vi hørte i progklubben (som jeg skal have genoplivet snart...), og det er nu engang dér hvor Anderson viser sin styrke. Klar forbedring ift. i går - især fordi det flimsy whimsy titter frem bag den latterlige synth/keyboard, som jeg kan læse mig frem til er noget der hedder Synclavier. Det hjælper ikke rigtig proggen her. 3/6, måske 4/6.

Dagens nummer beviser også at det er svært at høre progrock i det her format. Numrene er måske skrevet som stand alone numre, men der må unægteligt være en slags overordnet sammenhæng på albummet. Kan godt mærke at jeg har det svært med T4T til den her type musik, derfor vil mit engagement nok også være derefter...

[Jimmi Jazz]

Dagens nummer beviser også at det er svært at høre progrock i det her format. Numrene er måske skrevet som stand alone numre, men der må unægteligt være en slags overordnet sammenhæng på albummet. Kan godt mærke at jeg har det svært med T4T til den her type musik, derfor vil mit engagement nok også være derefter...

Tror ikke der noget konceptuelt over pladen hér og som jo også fra en fase, hvor JT var mindre proggede. Men selvfølgelig har de da tænkt over numrenes rækkefølge osv. Det er klart #albumrock, så på den konto ryger der da noget ved en T4T, men det gjaldt vel også både Ultra og Led Zep IV.
Kan godt derudover godt følge dine pointer om Phil Collins og Genesis i firserne - intet Koryfækøbing hér men derimod definerende for årtiets lyd!

[Fisker Thomas]

"Steel Monkey" kan jeg slet ikke med. Produktionen og genren går virkelig ikke i spænd, det lyder nærmest ikke som Jethro Tull, og det er komplet metervare. Der er en del af den slags elementer i "Farm on the Freeway", men de fungerer langt bedre, lyder mere distinkt, måske pga. fløjten. Jeg ved dog ikke helt, om det er #grammymateriale.