Track for track: Under Byen - Kyst

[haile lassie]

UNDER BYEN // KYST - 1999

Da Under Byen kom på banen i 1999 med debutalbummet Kyst, var det som om man ikke havde hørt noget lignende i DK. Et "rockband" bestående af to trommeslagere, violin, cello og mest kendetegnende: Henriette Sennenvaldts æteriske vokal og poetiske tekstunivers. Men hvordan lyder sådan en tænksom slut90'er dansk plade i tiden efter den grønne bølge (the era of The Good Life) og lige inden rocken begyndte at rocke igen (på en meget NME-agtig måde). Med andre ord: Holder pisset eller er den, ja, røvsyg?

Vi lægger ud med åbneren, 1. Sejler, der giver os lidt erotisk havnestemning til en kold mandag morgen.



SPOTIFY

Mågerne stod omkring dit skib
Da du lagde til kaj
Du sejler i mig
Du sejler i mig
Mågerne stod om dit skib

Brusende bølgende hav
Stormfulde sitrende sejl
Længselsfuld syndefuld stævn
Lukket og underfuld favn

Du lå i havnen og ventede på mig
Men jeg blev på kajen
Du sejler i mig
Du sejler i mig

Sejler
Sejler
Du sejler
I mig

[yossarian]

Awesome. Denne her TFT glæder jeg mig til.

Noget af det første jeg tænkte ved genhøret er 1) det er ret ambitiøst og kompromisløst arrangeret og instrumenteret. No fucks given. 2) Sara Saxild er lidt en overset styrke i bandet, trods at der er to trommeslagere er det meget hendes bas der får musikken til at hænge sammen. 3) Henriette Sennenvaldt er nok noget af det der deler vandene mest, enten er det perfekt eller også er det alt, alt for meget.

[Kong Louie]

Det gider jeg godt

[dayan]

En ting, jeg har tænkt over, når Under Byen har været nævnt herinde igen på det seneste: Hvad er det udenlandske forlæg for denne her lyd? Eller var der måske andre danske bands i perioden, der spillede noget i denne stil? Jeg finder musikken ret uinteressant, men de har en distinkt stil.

[Hr. Fugl]

Det må være Portishead?

Ikke et særlig stærkt nummer, der er på nippet til at lyde som noget, man ville høre til en eller anden teaterkoncert, hvor der bliver prøvet lidt for hårdt. Jeg mindes at have oplevet dem live til Spot Festival i midt 00'erne, hvor man var ægte ungdomssvin, og at det var en rigtig godt koncert. Det har været ikke så lang tid efter 'Det er mig der holder træerne sammen', som jeg tydeligt husker at erhverve mig i Stereo Studio dengang.

[dayan]

En kedelig blanding af post-rock, sadcore, netop Portishead og måske Björk er min teori.

[Antimatter]

Sigur Ros var min første indskydelse, de var store blandt indie kids i start nullerne. 1999 er dog for tidligt, det er samme år som den første Sigur Ros udkom. Måske på de senere plader. Det er ihvertfald et band man må sige de er åndsbeslægtede med.

[Hr. Fugl]

Men du har ret i, at der er den samme #ånd i musikken. Et let mystisk eventyr lige om hjørnet, og - (for det meste)meget afdæmpede - følelser uden på tøjet.

Edit: hah, rettede du dit indlæg, 'matter?

[Antimatter]

Ja, men før du havde afsendt dit!

[secondtoughestintheinfant]

Synes faktisk, det lyder overraskende godt i 2023. Mere tørt og håndspillet og mindre omklamrende, end jeg husker det. Sennenvaldts vokal lider lidt af Eddie Vedder-syndromet: Den blev så skoledannende, at det kan være svært at høre i dag, hvor vild den lød dengang, særligt i en #danskkontekst - en ekstremiseret og unhinged udgave af Beth Gibbons eller en invertering af Björk. Synes det musikalske akkompagnement er meget veldoseret. Der er ikke noget overlæsset ved lydbilledet, og det havde jeg ellers forventet, der ville være.

Vi må ikke glemme, at Under Byen udkom på Pladeselskabet Have a Cigar, som var intet ringere end Steffen Brandts pladeselskab. En slags Auditorium avant la lettre, agtigt.