Introduktion til Muslimgauze
Muslimgauze var et musikalsk projekt dannet af Bryn Jones, hvis hovedfokus var Mellemøsten og særligt konflikten mellem Israel og Palæstina. Originalt hed projektet E.g Oblique Graph og Jones dannede projektet i 1982, som en protest mod Israels invasion i Syrien i 1982. Under E.g Oblique Graph udgav Jones tre kassetter og en EP, som denne lytteklub springer over for nu. I 1983 skiftede projektet dog navn til Muslimgauze, som en form for ordspil på Muslin Gauze.
Jones udgav en ekstrem mængde materiale fra 1983 til sin død i 1999. Udgivelserne var ofte kommentarer på samtidige konflikter i Mellemøsten, hvor Jones brugte sin musik til at formulere sin holdning til hvad der foregik i området. Derfor sendte Jones det ene DAT bånd efter det andet afsted til de forskellige pladeselskaber, der udgav ham, for at få sine udgivelser ud så hurtigt som muligt, så han via sin musik kunne være en stemme i debatten. Konsekvensen af dette var, at der selv efter hans død var en kæmpe mængde endnu uudgivet materiale, som i dag nærmest har oversteget mængden af materiale, der blev udgivet under Muslimgauze navnet, mens Jones var i live.
Muslimgauze var et politisk projekt med afsæt i Jones fascination af politik i Mellemøsten. Ifølge Stuart Leath i denne introduktion til Muslimgauze, skriver Leath at det var en besættelse, som hverken Jones’ venner eller familie forstod. Ron Nachmann skriver i sin artikel Islamophilia: The Mid-East Musicial Politics of Muslimgauze, at ingen har brugt deres værker så kreativt og kontroversielt til at udfordre dominerende kulturelle og politiske diskurser, som Jones’ Muslimgauze projekt. Ifølge Nachmann brugte Jones sin dybe fascination af Islam til at kanalisere en enorm musikalsk vrede mod Israels behandling af palæstinensere. Nachmann er dog kritisk overfor Jones’ politiske udsagn. Nachmann beskriver at, Jones i øjeblikke viser et nuanceret billede af Mellemøsten, men det politiske aspekt ofte blot ender i en form for gentagelse af anti-zionistiske paroler.
I løbet af sin karrierer spillede Jones live nogle gange med projektet. En gang i 1986, og i 1995 genoptag han liveaktiviteterne og spillede en større mængde koncerter i Europa og sågar et show i Japan.
Til trods for Jones’ kæmpe fascination for særligt Israel/Palæstina konflikten og støtte til PLO, besøgte han aldrig Israel eller Palæstina. Ifølge Jones var Palæstina et besat land, og fordi det var et besat land, var han principielt imod at tage dertil.
Lydmæssigt trækker Muslimgauze tråde til industrial, techno, dub, mens han vikler lyde af sitarer, samples og håndspillede trommer ind i sin lydverden.
Formalia
Jeg vil bruge RYM til at inddele hvad der er studioalbums, hvilket er der vi starter. Rækkefølgen bliver kronologisk efter udgivelse år, som defineret af RYM. Ifølge RYM er der 129 studioalbums, så hvis vi kan nå igennem 2-5 om ugen (måske med et højere tempo her i starten), kan vi potentielt blive færdig inden 2030. Hvis der stadig er nogen på svingninger, der vil høre Muslimgauze efter at have hørt 129 albums, tænker jeg vi tager de 33 EP’er.
Hvis man blot ønsker en TL;DR guide til Muslimgauze, er dette en lille minioversigt med en håndfuld albums og en EP, som jeg mener er gode steder at starte med Muslimgauze.
Spoiler:
Min viden er desværre begrænset til at være relativ overfladisk, når det kommer til de forskellige konflikter i Mellemøstens historie. Jeg kan derfor næppe sætte pladerne i en gennemarbejdet kontekst, men hvis man har lyst, så byder man selvfølgelig bare ind. Hvis jeg tilfældigvis ved det, vil jeg forsøge at inkludere det som en ekstra detalje.
Kabul (1983)
Kabul er den første plade Bryn Jones udgiver under Muslimgauze navnet. Pladen udkommer i 1983 sammen med Jones’ magasin Facsimile, der består af forskellige collager og tekster lavet af Jones selv.
Her er et billede af en siderne fra Facsimile.
Lad os sætte i gang og se hvor langt vi når! Jeg tænker vi hører Kabul indtil fredag, hvor vi går i gang med Opaques.
Oversigt med link til start af diskussion af hvert album
Spoiler:
feeeeedt
