The Residents - Freak Show
Hørte lige Freak Show i sin helhed under en længere togtur i lørdags, og blev endnu engang som altid bjergtaget over dens storhed.
Det er måske ikke et værk for alle, men jeg vil fandme fastholde at jeg elsker det, og det er virkelig et værk med kæmpe storhed.
Det var bare det.
Titlen er fra sidste sang, der starter med en dyb rejse ind i dødsriget, hvor lytteren (mig et sted på Fyn) tager hele sin eksistens op til genovervejning. Det kendte motiv fra starten åbner nummeret og langsomt går det i gang.
Efter en indledende åbning og nogle spredte spøgelseslyde træder fortællerstemmen frem som en hvisken fra graven:
"We are only equal
In a grave and in the dark
Said a man whose head was halfway
Eaten by a shark
Now if you ask me why
I would continue on like this
I doubt that I would know
I can only make a guess
Half a mouth might not be much
But it's still half a kiss"
Lad os elske mens vi kan det!
Lad os gribe hinandens forvredne klohænder og kysse hinandens ar.
Elske hinandens svagheder for det, de er - beviser på liv!!!
