Lytteklub: Klassisk musik fra år 500 til år 2000

[O' R'lyeh]

Død hvid mand der skrev nogle rimelig syge ting

Mission og vision

Dette er en omfattende indføring i klassisk musik, der dækker femtenhundrede år. Det bliver fedt og alt for langt. Det er samtidig en mulighed for mig til at radikalisere mig selv udi den klassiske musik. Når lytteklubben er færdig vil svingninger være et forum helliget klassisk musik og de vigtigste interne forumspørgsmål bliver om du stanner for Beethoven, Mozart eller Bach, hvis du da ikke er en af de weirdos der bare godt kan lide Palestrina. Dette er min mission og vision.

Format

Jeg poster som regel nye plader hver tirsdag og torsdag, men lyttebyrden vil være begrænset for jeg vil kun bede jer lytte til en komposition (eller sats alt efter hvad det er). De særligt interesserede kan så høre resten, hvis pladen fænger.

Randbemærkninger

Det er en mere end tusind år lang pølsefest, men der vil dog være et par kvinder her i begyndelsen og i slutningen. Jeg vil desuden tage mig friheder i form af svinkeærinder ind i maurisk og byzantinsk musik og i det tyvende århundrede skal vi også høre third stream. Jeg gør brug af denne liste og andre kilder. Man kunne godt have lagt skæringspunkterne lidt tidligere eller lidt senere, men jeg synes 1500 år er et fint tal og vel også et rigeligt langt tidsrum at udforske. Tips og forslag er velkomne.

Lad os begynde:

Ensemble Organum - Chants De L'Église De Rome- Vêpres Du Jour De Pâques (spotify og youtube)

Dagens komposition (her er den på spotify):


Beskrivelse

Påskevespers, det vil sige aftensange i anledning af påskesøndag. Denne type liturgisk korsang var standard i den katolske kirke fra d. ottende århundrede og frem. De her vespers er som der står på bagsiden fra det sjette til det trettende århundrede.


Vurdering

Jeg synes det er en bangeren plade. Der er af en eller anden grund for mig noget spansk over det, selvom Ensemble Organum er fra Frankrig.

Hvad synes I?

[Senekat]

Jeg er presset på tid, men kommer helt sikkert til at følge med. Første plade er (meget) højstemt og sindsberoende. Måske næsten stoisk i sit udtryk. Jeg føler mig i hvert fald mere klar til at møde døden efter gennemlytningen end før.

[Langley]

Det er lige mig. Jeg mangler noget at lave mellem at børnene sover og jegs skal følge med på MUBI/Rohmer. Superstærktmateriale!

[Ællington]

Fedt fedt fedt!
Jeg skal høre den i morgen mens jeg yeeter.

[Preapokalypsebawler]

Jeg prøver at lytte med. Får måske ikke skrevet så meget, men nu må vi se.

[eini]

Fremragende oplæg og stærk stærk første lytteoplevelse. Jeg er helt nede med det her religiøst hengivne korsang. Vildt flot. Føler mig eksistentielt forbundet til den kollektive menneskelige følelse på tværs af tid. Ryger direkte på lsd-playlisten.

Glæder mig meget til den her lytteklub!

[martinmosh]

Det fedt. Aldrig noget jeg ville opstøve selv.

Får en mere tribal end gejstelig feeling af det

[eini]

Ja, god pointe med det tribal.

[O' R'lyeh]

Hvordan tribal?

Servicemeddelelse

Vi kommer til at bruge en del tid i middelalderen da klassisk musik er lidt ligesom evolutionen, op til renæssancen (kan vi sammenligne den med den kambriske eksplosion eller er det at tage munden for fuld?) sker der ikke så meget, men i det mindste er det i klassisk musik kun ni hundrede og ikke en milliard år (den såkaldte boring billion). Her er en graf jeg har hugget fra wiki:



Det heldige for os er at der på trods af den meget gradvise udvikling er masser af fede ting.

Dagens plade:

In Dulci Jubilo, Alberto Turco – Ambrosian Chant (Early Christian Chant Of The Ambrosian Rite) (spotify og youtube)

Dagens komposition (spotify)


Beskrivelse

Som jeg svagt antydede i forrige post var der flere regionale skoler indenfor kirkesang bl.a. den mozarabiske, den sarumiske og andre, men de blev undertrykt efter det ottende århundrede, hvor man lagde sig fast på den gregorianske (navngivet efter en pave), men en overlevede, nemlig den ambrosianske (navngivet efter en skattet helgen) der havde hjemme i Milano som man kan læse om her:


Vurdering

Faren ved det her kirkesang er jo at det kan blive lidt ensformigt, men måske skal man anskue det lidt ligesom popsange, bliver en popsang dårlig af at bestå af velkendte elementer eller højner det tværtimod nydelsen fordi man kan gå direkte ind i følelsen? Måske forholder det sig på samme måde med middelalderlig kirkesang.

Hvad synes I?

[Langley]

Ensemble Organum - Chants De L'Église De Rome- Vêpres Du Jour De Pâques (

Ja det er jo ikke ligefrem folkemusik og utroligt gammel kirkemusik hvis det hele er fra 800 tallet. Det er kun et par hundrede år efter Rom var færdig, midt i Byzans storhedstid, og noget tid før nordeuropa bliver kristent og får den latinske tungen som der synges på. Det er vist det katolikker i dag kalder for "Gregoriansk sang" efter Pave Gregor den store der samlede dem ind. Jeg kan læse at de i den dybeste middelalder - 400-800- blev sunget på græsk og var inspireret af de jødiske synagoger hvor man også messer sine bønner. Musikken skulle bære ordene, være simpel og kollektiv blandt munke og præster. Enkelheden og det vertikalt anprisende gør at vi forstår musikken udemærket i dag kan blive sendt tilbage til hvordan den blev fremført: I enorme gotiske og byzantinske kirker det østlige Middelhav og har nok været sunget i nutidens Grækenland, Tyrkiet og Italien allerede fra 800 tallet.Det er katolikkerne der har taget den der sang cyklus men det skulle undre mig om efterkommere af Byzans/ Den Græsk Ortodokse kirke ikke også synger noget lignende for at opnå det musikken er lavet til: At kommunikere med en almægtig gud.