Nu er det nu. Verdens grimmeste, mest udskældte, fordømte, forhadte og i sin hey day ufatteligt populære musikgenre - nu-metallen - skal tages under kærlig behandling af svingninger.dk. Det bliver ikke nemt. Det bliver heller ikke særlig fedt. Der er meget lidt reelt god-god musik at finde i denne suppedas af bøvsebas, flad rappen og brede shorts. Derfor håber jeg, at I vil gå til det med åbent sind, så vi alle kommer igennem the gauntlet nogenlunde helskindet. Og i modsætning til progtråden, hvor vi ved, at der er virkelig gode ting i vente, når vi først er kommet igennem proto-proggen, så, øh, forholder det sig anderledes her. I kommer til at savne første del af denne tråd, det garanterer jer.
Der er et før KoЯns selvbetitlede, og der er et efter. Den er helt central; står som en space odyssey-obelisk, hvorfra den suger indflydelse fra fortiden og spyer det ud i fremtiden, (bedre kendt som slut90erne/start00erne). Hvordan kommer vi så hen til obelisken? Jeg kan sige så meget, at der er længere vej, end man skulle tro, fordi jeg har forsøgt at komme så langt rundt om, hvad nu-metal er som muligt. I min optik er der i skildringen af nu-metal lagt for meget vægt på regnestykket "hiphop + metal = nu-metal"; genren trækker i lige så høj grad på industrial, grunge og funk. Her er der plads til både Ministry og Beastie Boys.
Jeg har også forsøgt at finde plader, der udstråler nu-metallens feeling; den ultra-bøvede forstadsnihilisme, som senere blev nu-metallens kendetegn, og her håber jeg virkelig, at I kan waxe nostalgic. For mange af os var nu-metallens storhedstid samtidig den periode, hvor vi var unge, spillede pik og gik på gym; også selvom vi var for fede til at lytte til nu-metal. Kan I huske super-pscyhhovedet Magnus? Genial profil; dyrkede den obskure psych og delte flittigt ud af sin viden; vanvittig god smag - og så havde han Chocolate Starfish & the Hotdog Flavored Water stående i samlingen, fordi ellers følte han sig ikke hjemme på gym. Det har jeg tit tænkt på. Med andre ord: Nu-metallen kunne ikke have levet så stærkt i andre årtier; det tror jeg simpelthen ikke. Så hvad var det ved den periode, der gødede jorden for KoЯn & co.? Det håber jeg, at I kan hjælpe mig med at svare på.
I dag kommer der ingen plader. Vi lægger stille og roligt ud i morgen, og så følger det ellers de andre lytteklubber med nye plader hver anden-tredje dag.
Jeg håber, I er klar.
jeg kan nok godt rocke enkelte numre uden at skamme mig, men et helt album med P.O.D. eller Papa Roach eller sådan noget.. det er simpelthen for sindssygt. To af mine allerbedste venner i folkeskolen, den ene er stadig blandt mine bedste venner, elskede alt det pis. Især KoRn. Staind var den anden helt store ting hos dem, men jeg fattede det seriøst aldrig. Ét nummer, ok. To numre, SKYD MIN KLAMME HJERNE UD. Jeg prøvede at påvirke dem til at høre Beastie Boys, så vi havde et eller andet sammen. Nu jeg tænker over det, kunne jeg faktisk gode lide System of a Down, det er vel også nu metal? Dem kan jeg stadig godt lide.