Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

[martinmosh]

Kanon album der er blevet lyttet til mange gange i vogn til og fra Muskelrock, Alvesta

[makrel]

Spændende - og fuldstændig ukendt band her i hytten. Den er på lyttelisten.

Den har nærmest heller ikke været nævnt herinde, og der har det fløjet min næse forbi. Jeg lærte først albummet at kende dengang Mephisto hed Deadbangers og var en hjemmeside/postordrebiks. Jeg kan ikke huske om Mephisto har flere stående, men det kunne være en mulighed, hvis det pludselig skulle krible.

Kanon album der er blevet lyttet til mange gange i vogn til og fra Muskelrock, Alvesta

Sikke et album at starte sin Muskelrock på! Er tosset med det også.

[EHG]

Den hører ikke rigtig hjemme i progklubben, men det er til gengæld en hamrende fed goodtimes rockplade. Horisont og andre muskelrockbands har stensikkert haft snuden i den her.
Spångaforsens Brus er det tætteste vi kommer på prog, og selv der er jeg i tvivl. De spiller jo bare syret svensk folkemusik. Ligesom Kebnekaise og i mindre grad Bo Hansson.

[makrel]

Den hører ikke rigtig hjemme i progklubben, men det er til gengæld en hamrende fed goodtimes rockplade. Horisont og andre muskelrockbands har stensikkert haft snuden i den her.
Spångaforsens Brus er det tætteste vi kommer på prog, og selv der er jeg i tvivl. De spiller jo bare syret svensk folkemusik. Ligesom Kebnekaise og i mindre grad Bo Hansson.

Den blev også fravalgt klubben fordi den er ret udpræget ROCK. Min fortrydelse kommer dog alligevel, for der er proggede tendenser ved synthfladen på ret mange numre. Eksempelvis midtvejs i "Queen of Darkness". Ellers er jeg enig med dig i at det er OK progget "Spångaforsens Brus"

[makrel]

Aphrodite's Child - 666 (Vertigo, 1972)

Udgivet i juni 1972. Produceret af Vangelis Papathanassiou. Spilletid 77:58. Fra Grækenland

På albummet spiller:
- Silver Koulouris / guitar, percussion
- Vangelis Papathanassiou / organ, piano, flute, percussion, vibes, backing vocals, arranger & producer
- Demis Roussos / bass, lead (2,4,22) & backing vocals
- Lucas Sideras / drums, lead (15,24) & backing vocals

Med:
- Irene Papas / lead vocals (21)
- Harris Chalkitis / bass, tenor saxophone, congas, drums, backing vocals
- Michel Ripoche / trombone, tenor saxophone (2,22)
- John Forst / narration
- Yannis Tsarouchis / Greek narration

Med Vangelis' annoncerede død i aftes og O' R'lyeh's nominering, synes jeg at det lidt er på sin plads, at vi tager den her.

Albummet har undertitlen The Apocalypse of John, 13/18, og tager udgangspunkt i ja, Johannes' åbenbaring. Det er Vangelis og filminstruktør Costas Ferris, der har udtænkt konceptet med Ferris som tekstforfatter. Ferris har nævnt at albummets fortælling er inspireret af ikke-lineære narrativer som filmene Intolerance, Rashomon, Citizen Kane og The Killing, ligesom albumsne Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band af the Beatles og Tommy af the Who.

Udover instrumenterne, så lyder ovenstående virkelig som noget klubben skal gennemgå. Jeg må indrømme, at jeg kun har hørt albummet meget overfladisk og kort og at jeg simpelthen aldrig har nået til det.

Af den grund, så har jeg bare lidt ting fra internettet i det følgende. Eksempelvis at bandet grundet uenigheder, allerede var gået i opløsning. Der skulle angiveligt have været uoverensstemmelser fordi konceptet fra Vangelis og Ferris var for ambitiøst for resten af gruppen, der hellere ville spille psykedelisk pop, som Aphrodite's Child havde bygget deres succes på. Paradoksalt er 666 det album flest snakker om rundt omkring på internettet.

På albummet har Giorgio Gomelsky bidraget med lidt som en slags "acting producer", ikke helt nok til en rigtig kreditering, men Vangelis fik alligevel skrevet Giorgio Gomelsky ind som "passing by". Det er sgu meget sødt. Giorgio Gomelsky har arbejdet med Magma og Gong på det her tidspunkt. Ja, faktisk producerede han Mëkanïk Dëstruktïẁ Kömmandöh.

Der findes tre versioner, en international, en brasiliansk og en græsk. Den brasilianske er forkortet idet instrumentalnumrene er fjernet, den græske er længst, med lidt længere numre her og der. I midten er den internationale, der også er den version vi ruller med.

Hvad siger I?

PLAYLISTEN PÅ SPOTIFY ER OPDATERET!

[EHG]

Ahh 666! Den lyttede jeg rigtig meget tilbage i 14/15 stykker og har ellers glemt alt om den. Jeg kan nærmest kun huske The Four Horsemen sangen, som jo simpelthen er fuldkommen guddommelig. Burde have været nomineret til kongecup.

Jeg giver pladen et genlyt.

[makrel]

Ahh 666! Den lyttede jeg rigtig meget tilbage i 14/15 stykker og har ellers glemt alt om den. Jeg kan nærmest kun huske The Four Horsemen sangen, som jo simpelthen er fuldkommen guddommelig. Burde have været nomineret til kongecup.

Jeg giver pladen et genlyt.

"The Four HorsensHorsemen" er ganske rigtigt helt guddommelig. Meget tidsløs også. Synes også at åbningen med "Babylon" er mig også bekendt på en eller anden måde.

Men hold da op, et magnumalbum. Der sker mange vilde ting, og den er meget psychrocket også. Synes ikke rigtig at de har sluppet psyckrock/pop så meget og de kunne sagtens have hengivet sig en mere til proggen. På den anden side, så var det nok aldrig blevet til det album det er.

En ting jeg synes er helt sindssygt, er at den brasilianske udgave har klippet instrumentalnumrene fra?! De er jo helt essentielle for albummet. Albummet kræver flere lyt, fordi det er så stort og langt et album, men var overvejende meget positiv. Glæder mig til flere lyt!

Edit: The Four Horsens! Haha! Rettet til Horsemen, desværre.

[Fisker Thomas]

Har haft det, men solgte det igen, fordi det kedede mig. Fik måske ikke lyttet nok til det. "Four Horses" er helt suveræn, dog.

[Ællington]

Hvad så med ROTTING CHRISTS version?

[makrel]

Arzachel - Arzachel (Evolution (UK)/Roulette (US), 1969)

Udgivet i juli 1969. Produceret af Peter D. Wicker. Spilletid 44:29. Fra London, England.

På albummet spiller:
- Steve Hillage / guitar, vocals
- Dave Stewart / organ, piano (bonus)
- Mont Campbell / bass, vocals, French horn & bugle (bonus)
- Clive Brooks / drums

Progfredag til Proggermann! Vi dypper lige snablen i noget ur-prog, der nok nærmere er noget heavy-psych med en snert af Canterbury. Bandet var kun sammen kortvarigt og indspillede albummet blot en måned inden udgivelsen. Arzachel er nok ikke et must, men det er et slags fundament til hvad Egg blev til senere. Men mere om Egg senere.
Arzachel blev et fravalg grundet deres meget psychede lyd.

Nåh. Tænkte bare at vi lige skulle progge lidt igen. Det bliver nok ikke til så store beskrivelser denne gang på de næste plader. Det tager lidt for lang tid, men der er altså stadigvæk en god sjat nomineringer og fravalg. Det kunne godt snige sig op på en 40 stykker. Jeg har i hvert fald tænkt mig at poste lidt mere i den kommende tid.

Hvad siger I?

PLAYLISTEN PÅ SPOTIFY ER OPDATERET!