Plader der bare er good times!

[Hr. Fugl]

JA! Men måske i endnu højere grad 'Singles 06-07'!

[martinmosh]

Den her plade er total GT og et godt followup til folk der var/er vilde med den blå fra Weezer



The Anniversary - Your Majesty

Gider ikke de der kategori og procent inddelinger. De fleste er alligevel helt ude og skide.

[Two-Headed Boy]

Woke from my sleep last night
All sweaty with quite a fright
Looked to see if you're next to me
Somehow I knew you wouldn't be

Det må være alle de good times, der gør, at Jay Reatard vågner badet i koldsved midt om natten.


Nå, men denne her:

edit: okay, den er måske ikke entydigt good times, denne her, men satme good times at lytte til den

[Pete Rock]

Det er det samme med New Day Rising, Bob Mould er nok lidt for indebrændt til rigtigt at lave Good Times.

[Two-Headed Boy]

[martinmosh]

Hell to the Yeah!

[secondtoughestintheinfant]

Hell to the Yeah!

Hallo! Hvordan bliver den først nævnt nu? Nok den plade, jeg har haft flest good times til.

[Two-Headed Boy]

Ha' en pisse good times fredag, alle

[gigantic]

Waylon (God Damned) Jennings: Live from Austin, TX

90% bangers: 100%
Vi får alle klassikerne: "Are You Sure Hank Done It This Way?", "Mamas, Don't Let Your Babies Grow Up to Be Cowboys", "Luckenbach, Texas" og så videre. Endda låne-bangers, som når han lige jerner "Suspicious Minds" afsted sammen med Jessi Colter. ALT er bangers i Austin, Texas denne aften.

Smil på læben: 100%
Det er simpelthen en af de mest sublime liveoptagelser, jeg har hørt. Der er al den groove, som er til stede på studiealbummerne, men grooven er endnu mere intens her. Vi ved jo alle, at man på mindst hvert andet Waylon-nummer sidder og tænker, "'kæft, hvor er det godt, mand! 'KÆFT, hvor det godt". Her gør man det på hvert nummer og med tryk på begge "'kæft".

Fuld skid: 100%
Du har simpelthen aldrig hørt så gyngende honky tonk, som her. Hvis man vil høre outlaw-honky tonk, så er det her og ingen andre steder, det sker. Bum-tchi-ka-bum-chika-bum derud ad. Det er som at køre en kæmpe lastbil over the Great Plains. Så meget fremdrift.

Viben er vigtigst: 100%
Waylon er i forvejen det bedste selskab. Her er han lun mellem numrene på præcis den måde, man forestiller sig det. Åbner med "Y'all say you're ready?" "[cheers]" "Well, I ain't". Og der, hvor han synger Willes del af "Mamas...", og det lyder fuldstændig som Willie. Og så hans "thank you for being so nice". Det er verdens rareste og sejeste mand på scenen.
Og så er der jo altså bare fuld hammer på hele lortet fra start til slut. Hvis man ikke elsker denne plade, så er outlaw simpelthen bare ikke sagen.

Track list:

[EHG]

Er tiden ikke moden til en Gigantic kurateret Waylon tråd? (Eller måske bare et hyldest indlæg i country tråden). Det her giver i hvert fald mod på mere.

Hvornår har han sit "Shotgun Willie" moment? Er de tidlige plader værd at dykke ned i? Er der plader der bryder med Honky Tonk stilen? Hvornår peaker han?