Metaltråden

[Fisker Thomas]

Jeg tror ikke vi har sådan en i forvejen (den sidste var vidst en top 10), så her er en tråd som man kan snakke om metal i.

Jeg har lavet den fordi metal er den sejeste genre i hele verden.

Af en eller anden grund skal man lige mindes om det engang imellem, ellers kan man godt gå hen og glemme det. Det, der i dette tilfælde mindede mig om at metal er det sejeste i hele verden var denne fremragende blog, som jeg, i mangel af aktivitet på svingninger, har læst på arbejde hele eftermiddagen.

www.metalinquisition.blogspot.com

[Onkel Tuca]

Iron Maiden, Megadeth, Metallica, Slayer, Pantera, Type-O-Negative, System of a Down. Det er de eneste hævi bands jeg kender rigtigt. Stod mere eller mindre af hævi for 10 år siden.

[00Void]

Det er sgu ellers for galt Tuca. Metal har meget godt at byde på.

Metal er til tider den fedeste genre i verden. Jeg synes dog der går lidt for meget hykleri i det, med alle de under-genrer og under-under-genrer med post-, proto-, præ- og power-. Selve kulturen er forfærdentlig. Det går ud på at være så true og underground som muligt. suk.

Nå men, metal skal gøre ondt. det skal være koldt og grusomt. ligemeget om det er hurtigt og diskant eller langsomt og tungt. Det skal være modbydeligt. mmh. modbydelighed.

[sarah's]

jeg købte hellhammer's 'demon entrails' for et par uger siden og den er blevet pryglet en del i casa sarah.

edit: jeg føler mig klar til at give den et seriøst skud med manowar. hvad skal jeg have fat i?

[Jess Franco]

New Wave Of British Heavy Metal holder max; Tank, Angel Witch, Diamond Head, Holocaust, Witchfinder General, Savage, og selvfølgelig Maiden og Judas Priest. Gammel cali-thrash som tidlig Metallica, Exodus, Dark Angel, Death Angel og Slayer. Plus canadiske Voivod*. Ny metal rager mig langsomt bortset fra Valient Thorr, High On Fire og The Sword.

* = forvent et nummer eller to fra "War and Pain" i Lowcutradioen søndag.

[Fisker Thomas]

Det vigtigste er ikke at metal er ondt, det vigtigste er at det er dumt. Og sejt.

Alle post-undergenrerne er heller ikke rigtig noget jeg går så meget op i. Jeg tror kun det er prætentiøse journalister der går op i det. Det er heller ikke sådan rigtig metal, synes jeg, men jeg er vist også gået i stå et sted mellem 80-95.

Det er ikke alle der går op i at være true og undergrund i metallen. De fleste fans har et nogenlunde afslappet forhold til det. Det er vist mest folk fra dårlige bands der har det sådan.

Jeg ved egentlig ikke hvor meget jeg ville med den her tråd. Jeg tror bare vi skulle snakke om at metal er fedt og sejt, og at vi godt kan lide Dark Angel og Obituary og Morbid Angel og Forbidden og Mercyful Fate og Overkill og sådan noget.

[Fisker Thomas]

jeg købte hellhammer's 'demon entrails' for et par uger siden og den er blevet pryglet en del i casa sarah.

edit: jeg føler mig klar til at give den et seriøst skud med manowar. hvad skal jeg have fat i?

Du skal ihvertfald ikke have noget efter The Triumph of Steel andet end måske en liveplade.

Jeg kan bedst Into Glory Ride, Hail to England, Battle Hymns og Kings of Metal. Der er mange som ikke kan lide Sign of the Hammer, men det kan jeg godt. Den har Manowars eneste sang med antydningen af virkelighedsfornemmelse nogensinde i form af "Guyana (Cult of the Damned". Teksten er heldigvis ret dum, så man overlever lige.

Fighting the World er lidt mere poppet, mange kan ikke lide den. Den var min første Manowar-plade, så jeg er mere positivt indstillet overfor den, men man skal ikke starte med den.

I virkeligheden skal du bare have noget mellem debuten og frem til Triumph of Steel. Så begynder de at sutte lidt røv. Og så skal du lige undgå at starte med Fighting the World.

[modfase]

jeg købte hellhammer's 'demon entrails' for et par uger siden og den er blevet pryglet en del i casa sarah.

edit: jeg føler mig klar til at give den et seriøst skud med manowar. hvad skal jeg have fat i?

Du skal ihvertfald ikke have noget efter The Triumph of Steel andet end måske en liveplade.

Jeg kan bedst Into Glory Ride, Hail to England, Battle Hymns og Kings of Metal. Der er mange som ikke kan lide Sign of the Hammer, men det kan jeg godt. Den har Manowars eneste sang med antydningen af virkelighedsfornemmelse nogensinde i form af "Guyana (Cult of the Damned". Teksten er heldigvis ret dum, så man overlever lige.

Fighting the World er lidt mere poppet, mange kan ikke lide den. Den var min første Manowar-plade, så jeg er mere positivt indstillet overfor den, men man skal ikke starte med den.

I virkeligheden skal du bare have noget mellem debuten og frem til Triumph of Steel. Så begynder de at sutte lidt røv. Og så skal du lige undgå at starte med Fighting the World.

jeg ville sagtens kunne finde på at sætte battle hymns på, den dag i dag.

[O' R'lyeh]

Inspireret af Metal Inquisition hørte jeg det meste af i går åndssvag afskumsgoregrind alá Impetigo og Excruciating Terror. Jeg er specielt faldet for Impetigo med deres wannabe-sinke forsanger der vræler, grynter og laller sig igennem tekster om kannibaler og Vietnamskrigsforbrydelser i selskab med deres rudimentære, men interessante smadren løs. "Music by losers and weirdos for losers and weirdos". Det koncept vækker afgjort min sympati. Metal har i mine øjne altid være helliget outsidere, tabere og sortklædte teenagere, hvilket kan komme ud på et i de fleste tilfælde.

Teksterne er klart det bedste ved Manowar, musikken på de få sange jeg har hørt har været desværre frygtelig ringe og vokalen ligeså. Så foretrækker jeg i høj grad Running Wilds famøse piratmetal, hvor sejhedsfaktoren er helt oppe i det røde. Jeg burde se at få købt Death or Glory. Bad to the Bone er sådan en forbandet god sang. Omkvædet Iron Maidensk, musikken guderiff på guderiff. Selv jeg kan blive træt af al den tilstræbte ekstremitet og længes tilbage til dengang, hvor det handlede om at skrive fængende numre som man kunne råwe med på.

[Fisker Thomas]

Jeg hader meget af den nye metal. Ingen hooks, masser af clicktracks, teknisk perfekt og helt uden sjæl. Det hele går hurtigt og lyder meget professionelt og det er derfor det er så pissekedeligt. Der er simpelthen ikke rigtig nogen pauser i musikken.