Track for track (1994 edition) - Dizzy Mizz Lizzy: s/t

[satirejohn]

Det bedste, der indtil videre er kommet ud af den her tråd, er, at jeg lige nu genhører Blessed Black Wings. Jeg er seføli på Team Jazz & Krea her.

Er der egentlig nogen der er rigtig uenige? synes også godt du som minimum kan være Team The Inalienable Dreamless

[Tonic Satan]

Der bliver gokket rigeligt på de trommer. Overgangen til omkvædet er lidt klodset, men det lyder ellers bedre end de forrige to. Da jeg gik og spillede trommer i barndommens middelklassecenter, var det også DML, der var Gud, og det var alligevel 5-10 år før jer andre. Puha altså.

Den der bassolo inden breaket, mand. Men elskede da også det nummer her og de fede marchtrommer. Man kan rent faktisk forstå teksten?

[secondtoughestintheinfant]

Klart det bedste nummer so far, jo. Men altså, det er også lidt som om, at jo bedre, det bliver sådan rent objektivt, jo mere lyder det som en bleg kopi af alt muligt, der er meget bedre. Så næsten heller fuld smæk på #øveren-viben.

[bror]

Kan godt forstå hvorfor den blev så populær dengang. Men nogen banger er det fandme ikke. Lidt for naivt alt i alt. Jeg kan heller ikke holde hans stemme ud i det høje leje, især ikke når det skal være så sælsomt og indfølende, der bliver den for gennemtrængende og endog mere enerverende. Enig med 2nd. Når de så dramatisk prøver at træde i karakter kommer de fra langt væk fra #øveren, som vel er det mest charmerende træk ved dem ellers.

Jeg tror i øvrigt jeg har bollet til den her i et festivaltelt engang, det er måske også med til at matte stemningen lidt omkring den.

[Jon A]

Det bedste, der indtil videre er kommet ud af den her tråd, er, at jeg lige nu genhører Blessed Black Wings. Jeg er seføli på Team Jazz & Krea her.

Er der egentlig nogen der er rigtig uenige? synes også godt du som minimum kan være Team The Inalienable Dreamless

Team The Rise of Brutality!

[krea]

Jeg tror bare, jeg er tilbøjelig til at se det som en slags evolutionær blindgyde. Formelle nybrud, ja, men virker også sært datede i dag, jf. Tim C's indkøb hos satire.

Borgmesteren er kaldt i samråd efter nogen rabiate udtalelser. SMC's borgere vil have svar, men borgmesteren taler udenom. En rigtig levebrødspolitiker. Fisker Rosenkrantz-Theil.

Hvad er det for nogen åbne, inspirerede veje som metalbands har bygget i 10'erne der giver liv til metalgenren mange år frem?

[Fisker Thomas]

Jeg tror bare, jeg er tilbøjelig til at se det som en slags evolutionær blindgyde. Formelle nybrud, ja, men virker også sært datede i dag, jf. Tim C's indkøb hos satire.

Borgmesteren er kaldt i samråd efter nogen rabiate udtalelser. SMC's borgere vil have svar, men borgmesteren taler udenom. En rigtig levebrødspolitiker. Fisker Rosenkrantz-Theil.

Hvad er det for nogen åbne, inspirerede veje som metalbands har bygget i 10'erne der giver liv til metalgenren mange år frem?

Selvfølgelig lidt deprimerende, at ingen har kunnet finde på noget nyt siden 00erne (selvom jeg synes, at Negative Plane og DHG har udgivet noget, der nærmer sig det), men det er jo ikke ligefrem, fordi post-metallen eller dronemetallen eller stonerdoomen er inspirerende nuomstunder? Der mener jeg trods alt, at der er kommet gode plader ud af metal, efter metal genopdagede at være metal. Jeg er mere tvivlende over for gode plader fra 00ermetallen. Det virker på mig, som om de fleste populærmusikalske genrer (med rigtig mange forbehold) er mere eller mindre stagneret. Men jeg har egentlig heller aldrig krævet formel udvikling af metallen, kun gode plader.

[krea]

Jeg tror bare, jeg er tilbøjelig til at se det som en slags evolutionær blindgyde. Formelle nybrud, ja, men virker også sært datede i dag, jf. Tim C's indkøb hos satire.

Borgmesteren er kaldt i samråd efter nogen rabiate udtalelser. SMC's borgere vil have svar, men borgmesteren taler udenom. En rigtig levebrødspolitiker. Fisker Rosenkrantz-Theil.

Hvad er det for nogen åbne, inspirerede veje som metalbands har bygget i 10'erne der giver liv til metalgenren mange år frem?

Selvfølgelig lidt deprimerende, at ingen har kunnet finde på noget nyt siden 00erne (selvom jeg synes, at Negative Plane og DHG har udgivet noget, der nærmer sig det), men det er jo ikke ligefrem, fordi post-metallen eller dronemetallen eller stonerdoomen er inspirerende nuomstunder? Der mener jeg trods alt, at der er kommet gode plader ud af metal, efter metal genopdagede at være metal. Jeg er mere tvivlende over for gode plader fra 00ermetallen. Det virker på mig, som om de fleste populærmusikalske genrer (med rigtig mange forbehold) er mere eller mindre stagneret. Men jeg har egentlig heller aldrig krævet formel udvikling af metallen, kun gode plader.

Det er så også fair nok, men selv de gode plader, synes jeg det kniber med. For mig har det altid været forbundet med metal at der var en stærk konkurrence i metallen om at udvikle den: hvem er hurtigst, langsomst, ondest, mest brutal, mest episk, mest højstemt, mest weird. Det har været en slags etos for genren, hvorfor det er svært for mig at skulle forholde mig til at det ikke sker længere. Men som du siger er det et problem bredt set over mange genrer. Jeg synes det er mærkeligt. Jeg er kun 46 år gammel, og det er sgu lidt nedslående at der de næste 30 musiklyttende år kun kommer få interessante metal-udgivelser om året. På den anden side giver det mig mere tid til at fordybe mig i de sidste 50 års metalhistorie, og der er jo rigeligt at lytte til.

Hvad står DHG for?

Beklager at SMC har kuppet tråden. Jeg gider ikke rigtigt høre Dizzy-pladen. Gjorde det i sommer fordi det faldt mig ind, og det gjorde ikke noget stort for mig. Vil hellere høre Psyched Up Janis og The Sandmen.

Men jeg kan da levere den anekdote at en flok af mine venner spillede håndbold og havde været til turnering i Tyskland. Da de så kom til grænsehandelen, løb de 3-4 af mine venner, der lyttede til den slags, ind for at købe den nye Soundgarden-plade (cd'er var billigere i Tyskland). Men så mange Superunknown-cd'er havde de heller ikke, så den ene af mine venner fik ikke nogen og købte Dizzys plade i stedet for. Han vedholdt hårdnakket i årevis efter at Dizzys var bedre for satme om han skulle tabe det løb. Jeg tror efterhånden han har overgivet sig og indrømmet at Superunknown er bedst, men jeg kan da lige spørge...

[satirejohn]

For mig har det altid været forbundet med metal at der var en stærk konkurrence i metallen om at udvikle den: hvem er hurtigst, langsomst, ondest, mest brutal, mest episk, mest højstemt, mest weird. Det har været en slags etos for genren, hvorfor det er svært for mig at skulle forholde mig til at det ikke sker længere.

Det var tilfældet i 80'erne og 90'erne, ja. Det kan vel sammenlignes med udviklingen af den klassiske rockmusik gennem 60'erne og 70'erne, hip-hop gennem 80'erne og 90'erne. Det er åbenbart så lang tid det tager at udforske en genres potentiale, før man begynder enten at skulle lave subsubsubsubgenre-fusioner eller udviklingen fjerner sig helt fra genrens udgangspunkt. DHG og Negative Plane er gode eksempler på bands, der har deres egen lyd og plads i genren, men alligevel ikke kan kaldes decideret nyskabende. Det samme ses i punk og hardcore - der kommer masser af gode, kreative og særegne bands, der arbejder med og kombinerer de greb der er udviklet siden 70'erne uden at det nødvendigvis flytter noget i musikhistorien. Det er nok lidt vilkårene ved at interessere sig for en gammel musikgenre. Håber selvfølgelig på et eller andet sindssygt og uforudset some day.

[haile lassie]

4. Glory.



SPOTIFY

Welcome to my inspiration
Flowers in our hair
The grass is growing high this summer
There's something in the air

But I lied when I tried
And I always seem to hesitate

Could this remind you of the sixties
Or am I making a mistake?
I mean one guitar a bass and a drummer
That's really all it takes

But I lied when I tried
And I always seem to hesitate

Something's wrong
Inside my heart
In the name of glory, yeah
She don't care too much for moonlight sun

Peace and love and understanding
Could make you feel so free
Psychedelic vision, baby
Could be reality

But I lied when I tried
And I always seem to hesitate

Something's wrong
Inside my heart
In the name of glory, yeah
She don't care too much for moonlight sun

Something's wrong
Inside my heart
In the name of glory, yeah
She don't care too much for moonlight sun

But I lied when I tried
And I always seem to hesitate
Hesitate!

Ooouuoooh
She don't care too much for moonlight sun
Ooouuoooh
She don't care too much for moonlight sun