Kresten Osgood Quintet Plays Jazz
Søndag 3/7 kl. 14:30
Kresten Osgood Kvintet
Jazzcup, København K
Line up:
Erik Kimestad (tp),
Mads Egetoft (sax),
Jeppe Zeeberg (p),
Mathias Petri (b),
Kresten Osgood (dr)
Det her var sådan en plade jeg med det samme vidste, at vi skulle omkring. Delvist fordi Kresten Osgood er uomgåelig når man snakker om den kontemporære danske jazzscene. De sidste 25 år har han spillet alt og med alle, fra forvrøvlet hiphop på Orange Scene til swing Tirsdag aften på Hvide Lam med Tom McEwan, og så lige alt imellem. Fuldstændig kompromisløs, utrættelig og med i alt.From the already vibrant scene of Copenhagen rises a group extraordinaire! A quintet led by Kresten Osgood, one of the busiest and finest European improvising drummers, featuring hand picked selection of the most prolific younger generation improvisers from the local scene. The outcome is ballistic! Their album is as straight forward as it's name suggests, Kresten Osgood Quintet indeed plays jazz, interpreting a wide selection of less known tunes from Dolphy, Monk, Mingus, Ellington, Davis, Jerome Cooper, Elmo Hope, and a few Osgood's originals. And they play jazz in the truest spirit of the legends mentioned above - full of the forward pointing character, taking a lot of chances, balancing with the perfect taste between what these tunes are (tradition) and the individual qualities of the performers' personal voices (future). Here's an album for fans of standard jazz and avant-garde aficionados alike. Here's a new direction, a fresh rendition of and for jazz.
Mangt en aldrende svinger husker nok Musketerfestival dengang i de sene 00'ere, hvor Osgood og Jazz Club Loco satte indiestjerner i stævne med de helt udknaldede improfolk, og så skete der velsagtens det, at det blev noget lort. Og derfra, og frem til cirka 2018, og med udgivelsen af denne plade, man kan vist rolig sige, at Osgood har været meget optaget af at udforske musikkens yderkroge, med det ene enten komiske eller svært tilgængelige projekt efter det andet. Og ikke mindst som initiativtager og primus motor bag den ugentlige Mandagsklub på 5e (2014-2029), hvor vilde eksperimenter, bonghoveder, helt unge konservatoriejazzere, noisefolk og garvede koryfæer skabte en jazzklub hvor kvaliteten sjældent var helt i top, men friheden og det legesyge altid var i centrum.
Personligt var jeg ualmindeligt færdig med Osgood i disse år. Det blev for åndssvagt og gakket, og der skulle altid rodes rundt med et eller andet lort oppe på den scene, eller rappes eller pilles med dimser for... ja.. Weirdhedens skyld. Derfor var det også et kæmpe wtf da jeg så nærværende kvintet, som blæste mig helt ned af stolen med rimeligt potente og vilde udgaver af real-bogens gennemtærskede standarder. Den samme højpotente energi kommer måske ikke helt til sin ret på pladen her der udkom et par måneder senere, men jeg synes sagtens man kan høre, at her er tale om ny energi i et relativt mainstream repetoire (bortset de 3 af Osgoods egne kompositioner). Og ja, altså, efter det her, og under corona, der begyndte Osgood pludselig at spille i time igen. Det var som om ophøret af Mandagsklubben sendte ham tilbage ud på et spor, hvor drive og swing også er en kvalitet, og i øvrigt noget han er virkelig god til - Ja, måske landets bedste. Pladen er klubbens mest straight indslag, og her kan alle vist være med.
Med sig har han Jeppe Zeeberg, som vi desværre ikke ser mere til i klubben, men som er en vidunderlig pianist - Teknisk uovertruffen men med fuldstændig vild indlevelse, Erik Kimestad på trompet, som også spiller med Jeppe Zeeberg i Horse Orchestra (anbefaling), Mads Egetofte fra Indienoisejazzerne Baujillaud (møder vi senere) og Mathias Petri som er en dedikeret bebop-bassist.
Man kunne skrive rigtig meget om Kresten Osgood og alt det, han har lavet. Jeg synes nedenstående minidokumentar er en rimelig god introduktion til den exentriske vestjyde, så den synes jeg bare man skal se, og så synes jeg man sal overveje at bruge sin søndag eftermiddag i Jazzcup den 3. juli.
SPOTIFY
