Lytteklub: Den Idiosynkratiske Jazzlytteklub

[eini]

Vildt fedt!

[Dialingleft]

Måske den bedste plade i denne runde af klubben. Virkelig alsidig. Man er på skift nærmest i en slags laud back hippie popsang, helt straight blues jazz a la Oscar Peterson og så sharrocks udkongning. Virkelig virkelig en oplevelse.

[soledad]

Vildt fedt!

Synes jeg også! Det er den eneste af Lancasters plader jeg har hørt, virker til han var alletiders type. Hele sit liv spillede han på gaden, fordi han alligevel skulle øve, og det kunne lige så godt være udendørs på togstationer og gadehjørner. I november 2000 blev han anholdt og sigtet for disorderly conduct for at spille fløjte foran en forretning i Philadelphia, men efter protester og fordi det sikkert var lidt overilet henlagde politiet sagen. At spille musik var beskyttet i forfatningen, sagde hans advokat, ligesom at dele løbesedler ud. He just wanted to give the gift of music!, sagde den indignerede advokat.

Jeg har et par andre titler jeg gerne vil skrive noget om, i grunden meget fordi jeg aldrig får reageret, selv om jeg har været glad for at lære Brigitte Fontaine og Abdul Wadud osv at kende, så altså



Pedro Iturralde, soprano saxophone, tenor saxophone
Nuccio Intrisano, valve trombone
Eric Peter, contrabass
Peer Wyboris, drums
Paco de Algeciras, guitar
Paco de Antequera, guitar

I slutningen af 1960erne indspillede Pedro Iturralde, der var fra Baskerlandet, tre plader med forskellige flamencoguitarister. Akustisk guitar bliver brugt meget ligetil som et hvilket som helst andet instrument som del af et udtryk langt fra voldelig free jazz men også fra kedelig reproduktion af amerikanske stilarter. Der er noget køligt mediterraneansk over musikken, og bandet ville høre naturligt hjemme i en natklub i Tanger eller hvor det var Tintin og Haddock endte efter at have vandret i ørkenen.

[youtube]https://www.youtube.com/playlist?list=P ... vT1XQSMYxW[/youtube]

[00Void]

Synd den her bare fik lov til at stå, for det er godt nok noget vidunderlig musik. Det er sådan en rigtig brugsplade, som er virkelig fed at have i spotify-biblioteket, klar til at blive hevet frem i passende situationer; når man hænger på en græsplet med en bluetooth-højtaler, at cruise med åbne vinduer syd på, ja, enkelte af numrene endda til dans i en baggård som stadig er lidt lun efter eftermiddagssolen. Jeg katalogiserer den under Social Jazz.

[andreassyr]

Jeg faldt over denne i dag, som jeg ikke kender, men som jeg tænker er selvskreven til lytteklubben. Holdet er i hvert fald knivskarpt og kombinerer de to sydafrikanere Dyani og Feza (som vi har hørt før i britisk sammenhæng) med Temiz som jeg især kender fra hans ting med Don Cherry. Jeg forestiller mig derfor en fri men ikke nødvendigvis free jazz med udprægede afrikanske/globale træk og forhåbentlig med lidt koksede hippievibes oven i hatten. Men altså, den krydser alle mine bokse, så kommer bag på mig hvis den ikke er god.


Johnny Dyani / Okay Temiz / Mongezi Feza: Music for Xaba

1973
Sonet (Universal Folk Sounds)
Recorded at Theatre Nine, Stockholm, Sweden, November 2nd, 1972

1: Idyongwana
2: Feelings
3: Traditional South African Songs
4: Görans Söder

SPOTIFY



Hvad synes vi?

[00Void]

Den Idiosynkratiske Jazzlytteklub Tema: Copenhagen Jazz Festival 2022

Nu skal vi til det. Programmet er ude, og det er som altid HELT uoverskueligt. De samme spiller en masse gange på de samme steder. Hvem skal man kaste sin tid og penge efter? Det håber jeg, at nærværende lytteklub (eller indslag i den Idiosynkratiske Jazzlytteklub) kan hjælpe med at give svar på.

Jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i en masse historiefortælling om den danske jazzscene. Vi kommer omkring en smule når vi introduceres til de forskellige kunstnere, men ellers vil vi helt forholde os til samtiden og altså det program som udgør Copenhagen Jazz Festival 2022.

Vi kommer i mindre grad til at gå ned i kunstnernes største/ikoniske udgivelser, men mere noget, som repræsenterer det man kan forvente sig af koncerten. Altså primært udgivelser, som er udgivet indenfor de sidste 10-15 år. Af samme grund synes jeg det er lige så fedt at kigge på nyudklækkede knøse som de gamle travere. Jeg har forsøgt at holde mig så vidt muligt til danske musikere.

En pålidelig kilde oplyser, at der de seneste par år er udgivet 170-180 plader med dansk jazz om året - altså hvad der svarer til en plade hver anden dag året rundt. Det er helt vanvittigt, og måske værd at huske på når vi går i gang, for vi kommer nok til at opleve en, hmm, i al fald forskel fra hvad vi ellers har beskæftiget os med i de øvrige jazzlytteklubber.

Vi har stadig primært fokus på det vilde, frie og eksperimenterende, men med et par afstikkere til noget mere stuerent.

Umiddelbart tager vi en plade pr. festivaldag, men det kan godt være jeg vurderer man godt kan nå at se 2 koncerter på en dag, og så napper vi altså lige en plade ekstra i de tilfælde.

Vi forholder os til det, der er den rigtige festivalperiode, som er 1.-10. juli. I år er den forlænget så den starter en uge tidligere, og jeg prøvede at strække lytteklubben også, men programmet den første uge, 24/6-1/7, er for tyndt.

Vi starter i morgen, og jeg satser på en plade hver 3. dag.

Om Copenhagen Jazz Festival

Copenhagen Jazz Festival er en årligt tilbagevendende musikfestival, der fejrer jazzen i alle dens mulige og umulige afskygninger. Festivalen har eksisteret i sin nuværende form siden 1979 og har med sine mere end fire årtier på bagen for længst markeret sig som en af Europas mest velrenommerede jazzfestivaler såvel som en af Danmarks absolut vigtigste musikbegivenheder overhovedet. Denne status er opnået dels ved år efter år at sammensætte et program med udgangspunkt i musikalsk kvalitet og originalitet, dels ved hele tiden at være opmærksom på nye tendenser i både dansk og international jazz, dels ved at være en levende og inkluderende begivenhed, som foregår i byens rum.

Når Copenhagen Jazz Festivalen ruller hen over byen, er København som forvandlet. Over alt spiller musikken: På torve og i byens parker, på jazzklubberne og nye interimistiske scener, i teatre og på museer og – ikke mindst – i byens største og flotteste koncertsale. I løbet af festivalen præsenteres mere end 1.200 koncerter fordelt på over 120 scener rundt omkring i byen. Tilsammen bliver disse koncerter besøgt af et samlet publikumstal på 250.000. Således viser festivalen, at jazzen fortsat stortrives i den historiske jazzby.

[Hr. Fugl]

Det vil jeg glæde mig til!

[00Void]

Svin & Århus Sinfoietta - Elegi

Fredag 1/7 kl. 20:00
Svin "Elegi"
KoncertKirken, København N

Line up:
Henrik Pultz Melbye - Saxophones/clarinets
Lars Bech Pilgaard - Guitars
Thomas Eiler - Percussion
Feat.
Nils Gröndahl - Violin
Nicole Hogstrand - Cello
Carolyn Goodwind - Clarinets/saxophones
Anders Bach Pedersen - Percussion/electronics

The collaboration between danish avantgarderock trio, SVIN, and the classical ensemble, Aarhus Sinfonietta, is in a way, the story of the bumblebee the shouldn’t be able to fly.

SVIN has been playing experimental avantgarde rock for over a decade. They’ve played at Roskilde Festival and in tiny punk clubs in rural Serbia. Their mix of jazz, noise, drone and many other genres has challenged their listeners but always expanded their fanbase because of their adventurous progressive sound.

Trying to fusion loud, experimental and noisy music with a classical ensemble is not an idea you think of every day.

Nevertheless, in 2019 they got the idea to write music for the classical ensemble Aarhus Sinfonietta and with the help of Lasse D. Hansen, who brought his expertise in arranging for classical ensembles, they wrote the composition ELEGI for 12 musicians: 4 percussionists, 4 wind players and 4 string players. With ELEGI the band was trying to write a complete composition that contemplates death and the sadness and beauty of it.

They performed it live with an octaphonic speaker setup at at a sold-out concert at the festival, Aarhus Festuge 2019.
Later that year they recorded it and are now releasing the music on the legendary classical label Dacapo Records november 26.

Vi starter med trioen Svin, som blev dannet i Aarhus omkring 2010, bestående af guitarist Lars Bech Pilgaard, saxofonist Henrik Pultz Melbye og trommeslager Thomas Eiler, og med en plade som er deres til dato mest atypiske. Typisk bevæger trioen sig et sted mellem støjrock, free-jazz og hypnotisk minimalisme. Skulle man sætte tingene på spidsen, ville den oplagte introduktion til dem nok være deres 2018-udgivelse, Virgin Cuts, hvor de virkelig rammer et formfuldendt udtryk. Det sagt, så er det her jo COPENHAGENJAZZFESTIVALLYTTEKLUB, og det er deres seneste plade, ELEGI, de optræder med, så den skal vi selvfølgelig høre, både nu, og senere i Koncertkirken under festivalen måske (Virgin Cuts er hermed også anbefalet til videre lytning).

Jeg har ikke selv hørt den i andet end brudstykker, og jeg kan nok ikke skrive så meget andet end de selv har skrevet i ovenstående pressemeddelelse. Her er tale om en udgivelse, som i højere grad bevæger sig i et nyklassisk univers og med noget mere komplekse og minimalistiske kompositioner end der ellers kendetegner dem. Vi kommer dog til senere hen at stifte bekendtskab med både Lars Bech Pilgaard og Thomas Eiler i noget mere jazzede klæder, så jeg synes kun det er fedt, at vi også får den her med. Besætningen til koncerten er noget mindre end den er på pladen, og vi kan se, at de har Anders Bach (som også har produceret og mixet pladen, og ham skal vi også høre mere til senere) med på elektronik, så mon ikke der er en lidt anden oplevelse i gærde.

Hvad siger I?

SPOTIFY
BANDCAMP

[00Void]

Nå men jeg synes sgu det er noget good shit det her Der går måske lige meget tomgang i den i momenter, men som arbejdsplade eller til en aftenstener fungerer det sgu meget fedt. Jeg foretrækker mit svin med distortion på, men en imponerende og flot bedrift er det. Jeg er sikker på, at det bliver mega fedt i Koncertkirken.

[00Void]

Emmeluth's Amoeba - Polyp

Lørdag 2/7 kl. 20:00
Emmeluth's Amoeba (NO/DK)
Byhaven Pumpehuset, København V
Gratis entré

Line up:
Signe Emmeluth - sax
Karl Bjorå - guitar
Ole Mofjell - trommer
Christian Balvig - klaver

a ‘polyphonic muddle’ that is played by people with ‘big ears and good intuition’ who create music that ‘moves rapidly in changing directions by consensus’. Emmeluth is a young Danish sax player and composer, living in Oslo and this recording shows that she already has a complete grasp of the dynamics of avant-garde composition and a sense of the space in which improvising musicians can flourish. While the press release emphasizes the collaborative nature of the playing here, the album cover credits her with compositions, and there is certainly a feeling of single authorial intent across all of the pieces.

Throughout the pieces, you get the idea that here is a composer who has assimilated the theory and logic of 20th Century composition and still retains a childlike enthusiasm for noises that lie outside the norm. So each of the pieces in this set have a definite structure (which is always beautifully crafted) together with an invitation to the players to find the places to break the composition; the improvised sections seek to find the points to strain the structure, while never quite overcoming the ability of the structures to resist these attacks.

Næste stop: kradsbørstigstan. Så er der norskerfree på menuen, og den helt tæskede af slagsen. Signe Emmeluth er fra Oslo og er blevet fodret med den fede free på konservatoriet i Trondheim, hvor man kan slippe afsted med den her slags. Eneste dansker på pladen og til koncerten er Christian Balvig, men selvom det er tilfældet, så synes jeg stadig den gælder i danskerklubben, fordi de her folks simpelthen spiller her hele tiden. Uden at have totalt overblik, vil jeg tro, at flere af dem også er, eller har været, bosat i byen. Der er i al fald rig mulighed for at opleve dem rundt om, skulle ens nysgerrighed blive pirret.

Vi skal høre Polyp, og det er gruppens første plade, og det er den vi skal høre, fordi den er den mest fucked up.

Hvad siger I?

SPOTIFY
BANDCAMP