Track for track - Jethro Tull: Crest Of A Knave

[Jimmi Jazz]

@Krello, selvfølgelig er der en levende subkultur med festivaller og butikker som Mephisto og masser af gode udgivelser, som midaldrende mænd i band tees køber, men som kulturel faktor i Secoundtoughest forstand er både metallen og albumformatet da stendøde. Ifht. dét spiller det ingen rolle hvad du og jeg vil og ikke vil.

[Kongen af Danmark]

Og jeg som ellers håbede at blive TikTok stjerne pba min samling af tvivlsomme metalvinyler

Er det i øvrigt tilfældigt, eller et udtryk for Chrest's... generelle dårligdom, at vi snakker om metal i stedet for?

[makrel]

@Krello, selvfølgelig er der en levende subkultur med festivaller og butikker som Mephisto og masser af gode udgivelser, som midaldrende mænd i band tees køber, men som kulturel faktor i Secoundtoughest forstand er både metallen og albumformatet da stendøde. Ifht. dét spiller det ingen rolle hvad du og jeg vil og ikke vil.

Live Nation lukrerer da rimelig godt på metalkulturen og koryfæer sammen med store, solide festivaler rundt omkring i verden. Det er bare blevet en industri og i den forstand er det nok gået ret meget i stå/løber i samme rille/er død. Men kradser du bare lidt til undergrunden, vil jeg ikke påstå at metal og albumformatet er stendødt. Det er højst stagneret og præget af en revival-kultur, der samler tendenser, genrer og worship op en gang hver 5-10 år. Genremæssigt er vi nok nået til det punkt, hvor der ikke rigtig udvikles nye genrer, men der er fortsat brud og genialiteter som skabes i subgenrerne til metallen. Det er naturligvis "bare" tensenser, genrebøjning og worship, men der er fortsat en udvikling. Og så stiger tilpas hypede bands til overfladen.

Med fare for at sætte det hele lidt vel rigeligt på spidsen: Hvis ikke du har fået en aha-oplevelse eller lykkefølelse over en nyudgivet metalalbum/udgivelse indenfor de sidste 15-20 år, så har du enten ikke gravet eller lyttet nok.

Jeg tænker i ovenstående isoleret på metal, da det klart er her jeg bevæger mig mest. Til dels vil jeg påstå at jazzen er lidt derhenad i samme boldgade, men her er jeg slet ikke funderet nok.

[Jimmi Jazz]

Det sidste nyudgivne metalalbum som gav mig den der lykkerus var vist Seven Spirits med Alter of Oblivion - elsker, elsker, elsker - men forestil dig lige at bede et syttenårigt menneske om at sætte sig ned og bare lytte det (eller bare hvilket som helst metalalbum) igennem

[makrel]

Det sidste nyudgivne metalalbum som gav mig den der lykkerus var vist Seven Spirits med Alter of Oblivion - elsker, elsker, elsker - men forestil dig lige at bede et syttenårigt menneske om at sætte sig ned og bare lytte det (eller bare hvilket som helst metalalbum) igennem

De mangler guidance og disciplin. Vi må som elders (hvor går grænsen for fødselsår? 1995?) ikke lade sådan noget stå hen.

[Kongen af Danmark]

Begynder "Mountain Men" ikke lidt som latter day-Iron Maiden?

Jeg fik også "Afraid to Shoot Strangers"-vibes fra Fear of the Dark, men der er også en smule Dance of Death, måske?

Det er jo ikke hverken første eller sidste gang Maiden er Tull-inspirerede, så det kan da godt være at gode gamle 'arry i virkeligheden er kæmpe Crest of a Knave-apologet?

Nu vi alligevel er ved "Afraid...", hvordan i helvede kan det så egentlig være at så mange Maiden fans ikke rater FOTD højere? Dens eneste problem er vel, at den er for lang (dshoig) og at der er et par numre, der ikke liiige skulle have været med på pladen, men den har sgu da mindst lige så mange "hits" og gode sange som alle andre classic Maiden albums. Kæmpe comeback ovenpå NPFTD, jo!

[makrel]

Begynder "Mountain Men" ikke lidt som latter day-Iron Maiden?

Jeg fik også "Afraid to Shoot Strangers"-vibes fra Fear of the Dark, men der er også en smule Dance of Death, måske?

Det er jo ikke hverken første eller sidste gang Maiden er Tull-inspirerede, så det kan da godt være at gode gamle 'arry i virkeligheden er kæmpe Crest of a Knave-apologet?

Nu vi alligevel er ved "Afraid...", hvordan i helvede kan det så egentlig være at så mange Maiden fans ikke rater FOTD højere? Dens eneste problem er vel, at den er for lang (dshoig) og at der er et par numre, der ikke liiige skulle have været med på pladen, men den har sgu da mindst lige så mange "hits" og gode sange som alle andre classic Maiden albums. Kæmpe comeback ovenpå NPFTD, jo!

Jeg er slet ikke stærk nok i Tullonaden til at huske ligheder andre steder end hvad jeg lige hørte i dag. Og som også skrevet, så bliver fremtidens Tull for mit vedkommende nok også bare Aqualung. Har svært ved at se, at Crest of a Knave skulle hjælpe særlig meget på modet. Hænger lidt med mulen, RIP.

Jeg er som sagt mest bare til 80'er-Maiden, så jeg skal ikke kunne svare på hvorfor FOTD bliver ratet lavt.. Men det er nok fordi den er lidt for lang og med knapt så mange bangers. NPFTD har jeg ikke hørt i årevis, men den har nok mit favoritcover med Maiden og #stårireolen.

[Kongen af Danmark]

Jo også en plade man roligt kan have stående, bare for coveret. Simpelthen så stærkt og nærmest bouillonterning-Maiden et cover.

Men problemet er jo at FOTD har fucking flere bangers end fx Powerslave.

Be Quick, Afraid, Fear, Fear, Chains, Judas, Childhood's er jo alle bangers! Ja sågar The Fugitive er sgu fed og da i hvert fald ikke mere filler end så mange classic Maiden tracks. Wasting Love kan jeg da også godt lide, sådan til husbehov, men havde måske ikke sendt den ud som single. Nok en #detvarenandentid ting, hvor man håbede på at sælge lidt powerballade billetter til Black Album/GNFR fans.
The Apparition og From Here to Eternity sutter ganske vist pik på høns og det gør Weekend Warrior vel egentlig også. Men min påstand er stadig at det er albummets længde, der gør at det ikke er top 5 Maiden.

[Kongen af Danmark]

Nu har jeg lige hørt "Songs from the Wood" og "Minstrel in the Gallery" albumsne siden sidst, bare lige for at få genopfrisket mit Tull-sammenligningsgrundlag. Hold kæft, hvor er 70er Jethro Tull bare en anden og bedre verden end denne her plade.

[Jimmi Jazz]

Ministrel har jeg endnu til gode, men jeg er på Kongens anbefaling ved at blive gode venner med The Broadsword and the Beast som jeg hører i tandem med den spritnye, der - som nævnt tidligere - slet ikke er ueffen.

Nå... én sang tilbage, folkens, en tur med damplokomotiv:



Raising Steam
Over high plains, through the snow
Roll those tracks out, don't you know
I'm raising steam.
Thin vein creeping; hot blood flow
Spill a little where the new towns grow.
I got my whole life hanging in a sack,
Heading out into that wide world wide.
You got your locomotive sitting on your track
And I don't care which way I ride.
I may not be coming back.

Left a lady with a heart
All in pieces come apart
Raising steam.
That engine up front must
Have a heart big enough for the both of us.
Riding shotgun on the sunset, stare it in the eye,
Rocking on my heels out to the west.
Funny how the whole world, historically,
Feels the urge to chase the sun to rest.
We may not be coming back.
Let me be your engineer
Have you smiling ear to ear
Raising steam.
And will you tell me how it feels
When you're up and rolling on your driving wheels?
I got my whole life hanging in a sack,
Heading out into that wide world wide.
I'll be your locomotive blowing off its stack
And I don't care which way I ride.
I may not be coming back.

Raising steam.
Raising steam.
I'm raising steam.
Raising steam.
Raising steam.
Raising steam.