Lytteklub: Muslimgauze

[naunyn]

The Rape of Palestine 1988



The Rape of Palestine er en dyster titel til en dyster plade med en dyster dedikation - den er nemlig dedikeret til “victims of Israeli brutality in occupied West Bank and Gaza.”. Fra de første toner af The Shadow of the West er lydbilledet urovækkende og sitrende. En stemning der aldrig rigtig slipper pladen. Optagelserne af blæseinstrumenter i The Shadow of the West er vanvittig fedt og strenge melodien på The Muslim City giver et virkelig fedt hook, som spiller virkelig godt sammen med beatet. A Nation er på mange måde hele lydbilledet bagved billedet til The Shadow of the West. Til trods for måske lyder som lige lovlig meget genbrug, fungerer det godt som et bindeled videre til den ulmende stemning i Ways of Faith og The Power of the Word. I min optik dette den bedste plade indtil videre og potentielt kun overgået af Iran, når det kommer til 80’er udgivelserne fra Muslimgauze.

Versionen vi hører i dag er den lidt forkortede versionen fra Uzi (The Rape Of Palestine) opsamlingen fra 1989, hvor at Ways of Faith og The Power of the Word er lidt forkortet. LP versionen med de langer varianter er dog værd at samle op, hvis man vil have mere af lyden af denne plade.

[naunyn]

Iran 1988



En af de vigtigste faktorer ved Iran er, at det er den første Muslimgauze udgivelse på CD, men endnu vigtigere, så er det den første Muslimgauze udgivelse på Staalplaat pladeselskabet. Staalplaat er sammen med Soleilmoon de selskaber, der udgiver allermest fra Muslimgauze. I løbet af halvfemserne skiftes de nærmest til at udgive et nyt album - - Soleilmoon genudgiver endda Iran på CD igen i 1993.

Iran er på mange måder det første album, som lyder som en klassisk Muslimgauze udgivelse. Trommerne er ikke længere flade og tunge i det, som de har været på stort set alle albums igennem firserne, men lyder derimod klart og godt optaget. Til dels kan man sige, at det lyder som en CD-udgivelse af musik, der er blevet optaget af nogen, som havde styr på det. Klokkerne (?) på Lion of Kandahar (Extended Mix) giver en virkelig fed melodi, som hele rytmen spiller omkring og spiller ind i, for derefter at gå ”4/4 on the floor” i den sidste halvdel. Qom (Short Version) har det her ret fede og støjende loop liggende helt i baggrunden, men som giver beatet, som den håndspillede percussion bygger videre på sammen med forskellige rytmiske samples. Rumklangen i nummeret er med til at give en enorm følelse af rum. Det er ret fantastisk. Det sidste nummer Intifadah (Extended Re-mix) er måske lige blevet extended langt nok med sine sytten minutter, men rummer stadig nok vildt fede øjeblikke til at det ikke trækker pladen synderligt ned.

[naunyn]

Uzi 1989



Uzi er en relativt minimalistisk Muslimgauze udgivelse, der bruger percussion og trommer mere til at skabe stemning, end til at banke igennem på samme måde, som f.eks. Iran. På den måde minder pladen mere om en solotromme plade alá Drum Drama af Toshiaki Ishizuka, der netop også gør brug af rummet, om end ikke helt så effektivt. Til forskel fra Ishizukas plade er dette dog ikke en solo percussion eller trommeplade, da Bryn Jones kløgtigt gør brug af nogle underliggende og dybe synth melodier, eller trækker på arsenalet af efterhånden klassiske Muslimgauze samples til at udvide billedet. På mange måder er Uzi en bedre plade, end jeg havde forventet og den lykkes overraskende godt. En fin måde at afslutte 80’erne på.

Jeg udskyder lige 90’er pladerne til næste uge, hvor jeg tænker vi hører Intifaxa og United States of Islam. Så er der lidt tid til at samle op på de sidste 11 plader og danne et mindre overblik over, hvordan Muslimgauze har udviklet sin lyd indtil nu.

[jewhova]

FWIW: Min ven Andrew har lavet en 12 timer lang Muslimgauze-liste på Spotify:
https://open.spotify.com/playlist/3VjYT ... e5e78145de

[Hansen]

Iran 1988

Iran købte jeg da den udkom, og sætter den stadig på i ny og næ. Kæmpe hypno-banger, der for så vidt kunne fortsætte hele dagen for min skyld. Gode tråde tilbage til Test Dept. men kunne også spilles i et technoset op igennem 90'erne. Jeg har ikke brug for mange af hans plade, men den her er jeg virkelig glad for.

[naunyn]

FWIW: Min ven Andrew har lavet en 12 timer lang Muslimgauze-liste på Spotify:
https://open.spotify.com/playlist/3VjYT ... e5e78145de

Det er nogle interessante valg han har taget. Jeg gik lige listen igennem for at se, hvilke albums han har plukket ud fra og hvordan han har sammensat den. Hvad er dine tanker om listen?

Iran købte jeg da den udkom, og sætter den stadig på i ny og næ. Kæmpe hypno-banger, der for så vidt kunne fortsætte hele dagen for min skyld. Gode tråde tilbage til Test Dept. men kunne også spilles i et technoset op igennem 90'erne. Jeg har ikke brug for mange af hans plade, men den her er jeg virkelig glad for.

Hvordan kom du i kontakt med pladen, Hansen? Var Muslimgauze et kendt navn på det her tidspunkt? Jeg synes måske særligt outputtet fra 80'erne er svært at fornemme, hvor obskurt eller ikke-obskurt det har været. Og jeg har faktisk aldrig fået hørt Test Dept., så du må hjertens smide en anbefaling der også. Jeg synes Iran helt sikkert er stedet, hvor at Muslimgauze lyden passer meget mere ind i en techno kontekst, end nogle af de mere ambiente plader har gjort. Der har været snert af det, som på Abu Nidal og The Rape of Palestine, men Iran er virkelig et skridt fremad.

[Hansen]

Hvordan kom du i kontakt med pladen, Hansen? Var Muslimgauze et kendt navn på det her tidspunkt? Jeg synes måske særligt outputtet fra 80'erne er svært at fornemme, hvor obskurt eller ikke-obskurt det har været. Og jeg har faktisk aldrig fået hørt Test Dept., så du må hjertens smide en anbefaling der også. Jeg synes Iran helt sikkert er stedet, hvor at Muslimgauze lyden passer meget mere ind i en techno kontekst, end nogle af de mere ambiente plader har gjort. Der har været snert af det, som på Abu Nidal og The Rape of Palestine, men Iran er virkelig et skridt fremad.

Nah, specielt stor var han ikke, men hvis man læste "Influenza"-bladet, var han nævnt en del gange. (Og det gjorde jeg, ikke mindst efter at de udgav den første udgivelse med mig i (muligvis) 1987, et kassettebånd i forbindelse med min optræden på Permutant-festivalen i Den Grå Hal)
Det var mest i Play It Again, Sam på Gammel Kongevej at man kunne finde den slags udgivelser, og dér at jeg selv opdagede det med at følge pladeselskaber i samme grad som kunstnere eller producere. Jeg var altid opmærksom på hvad Staalplaat udgav, og den her gik rent ind. Jeg købte egentlig ikke så mange af hans øvrige plader, og da jeg selv begyndte at stå i butik var det for uoverskueligt at samle det hele
Med Test Dept. tror jeg godt du vil kunne lide Ecstacy Under Duress-casettebåndet.

Det er ikke mange af deres plader der helt fanger hvad de kunne på en scene, men for Satan hvor var de vilde dengang!

[naunyn]

Intifaxa 1990



Intifaxa forsætter på mange måder lyden fra Uzi, men hvor Uzi havde forskellige samples og underliggende synths, er det element stort set fraværende på det meste af Intifaxas spilletid. Intifaxa er derfor nærmest et skelet til lyden af Muslimgauze pladerne fremover, da der næsten kun er percussion på denne plade, om end med en højere grad af beat. På den vis fremstår Intifaxa nærmest meditativ, da følelsen af rum styrkes af effekterne på percussionen. Disse elementer gør Intifaxa til en virkelig solid plade at lave noget skrivearbejde til.

Lidt ekstra info: Pladen er Bryn Jones første udgivelse på selskabet Extreme, samt udgivelsen er udgivet på formattet "Voice Of Allah Compact Disc" for Extreme og med Jones citatet:

Total commitment to the Palestinian course, direct action of all forms justified.

PS: I den kommende tid kører vi to plader pr. uge. Derfor er den næste plade denne uge United States of Islam.

[naunyn]

United States of Islam 1991



United States of Islam lyder fra starten meget mere som en techno plade, i stedet for at lyde som hvad, der vagt kan kaldes en post-industrial plade, hvilket ellers har været en gennemgående tendens i diskografien op til nu (med undtagelser i blandt, men stadig). United States of Islam lyder på mange måder, som en mere vellykket udgave af Uzi. På sin vis bygger pladen derfor ret naturligt videre på Intifaxas helt minimale lyd, men trækker også på elementer fra Uzi. På United States of Islam fylder samples og andre effekter lydrummet, så det ikke kun er trommer. Der er sågar et underliggende beat og noget basrumlen, der giver en bund til lydbilledet, hvilket giver trommerne noget at spille op mod. På mange måder et udmærket sted at starte med Muslimgauze, da det giver et meget arketypisk billede af hvordan en Muslimgauze plader lyder fremover. En fed plade – både at lytte og arbejde til.

I sleeve notes til pladen står der følgende om Muslimgauze projektet.

Muslimgauze started at the time of Israel's invasion of Lebanon. As interest in the political situations of the Middle East evolved alongside interest in it's music. Since then support for the P.L.O. has been a source of influence upon the music of Muslimgauze, more so than of the area. From political situations, Muslimgauze create a musical response.

Each piece of music is influenced by a political fact. This recording is dedicated to Palestinians killed by Israel on "Allthnen As Aswad" (Black Monday) at Temple Mount, occupied Jerusalem.

@Hansen: Spændende! Hvem var bag Influenza bladet? Jeg har aldrig hørt om det før. Det er dog en rimelig fed Muslimgauze plade at få med baseret på den læsning. Diskografien stikker også helt af i løbet af halvfemserne, og måske endda særligt efter Bryn Jones’ død.

Tusind tak for Test Dept. anbefalingen! Jeg tjekker det lige ud!

[Hansen]

@Hansen: Spændende! Hvem var bag Influenza bladet? Jeg har aldrig hørt om det før. Det er dog en rimelig fed Muslimgauze plade at få med baseret på den læsning. Diskografien stikker også helt af i løbet af halvfemserne, og måske endda særligt efter Bryn Jones’ død.

Tusind tak for Test Dept. anbefalingen! Jeg tjekker det lige ud!

Det var Ketil Teisen (senere kendt fra "Martin & Ketil") sammen med hans bror. Rimeligt vild zine med artikler om alverdens outsider musik, på et tidspunkt hvor det var virkelig svært at opstøve viden om en slags. Jeg tvivler på at jeg nogle eksemplarer liggende, men jeg tjekker lige mit bedste bud efter her i weekenden.
Jeg prøver også om jeg kan få genhørt United States of Islam, men jeg har det med at glemme lytteklubberne når først jeg er kommet hjem. Dumme mig.